Monthly Archives: december 2015

Sådan føles det at få succes på den nærende måde

Følelsen af nærende succes

Jeg har det som om jeg svæver 10 centimeter over jorden. Det bobler af glæde indeni ved tanken om at jeg realiserede min store drøm. At det tilmed var super let, gør mig bare endnu mere estatisk.

Nej, det tør jeg slet ikke tænke på. For så føles det som om jeg skal tisse i buskerne af bare begejstring. Åh nej, jeg kan dårligt holde følelsen ud, hvordan var det nu jeg turde gå i gang overhovedet med sådan en vanvittig stor drøm?

Jo, min mentor satte mig en kæp i hjulet. Sikke noget pjat at jeg ikke kunne købe et nyt og lækkert hus i den mindre Guldkantsdanmark by jeg bor i hvor alt er gammelt og slidt. Jeg læste endda, det var den kommune med flest nedrivningsværdige huse i hele Danmark.

Og jeg blev stik tosset. Og vidste at hun havde ret. For der hvor vi boede blev vi småsyge og vores overskud var altid væk pga. kulde og utætte vinduer.

Så jeg tog mig de pokkers to minutter. Og så koncentrerede  jeg mig helt vildt. I de to minutter. I omkring 14 dage. Ud i kunsten at manifestere. Som jeg endelig havde lært. Og kort efter var vi ude og se på det hus vi nu bor i.

Alt det jeg havde ønsket og følt fik jeg. Og det jeg ikke havde kunnet sætte ord på – en flagstang, de smukkeste gardiner i køkkenet tilmed med udsigt til solnedgangen – de var også blevet til virkelighed.

Jeg har lyst til at løbe rundt. Den lille pige indeni mig – hun stormer rundt ad glæde. Armene over hovedet. Jublende. Jeg selv sidder tavs og stille. Prøver bare at rumme lykkefølelsen så længe som muligt. For jeg kender til den lette og nærende metode til at realisere selv de vildeste drømme. Så det er ikke udfordringen så meget længere. Det er mere det at tillade mig at mærke glæden, når dagen så kommer.

For at kunne blive her lidt endnu, må jeg lade mine øjne fyldes op med tårer. Bare lige et øjeblik til.”

Published: 21. december 2015 | Comments: 0

Hvad du skal vide om frygt og succes

Frygt

Frygt er et tabu og ikke et ord vi bruger særligt tit. Men det er enormt vigtigt for dig at kende til typerne af frygt i deres essens, hvis du vil have succes.

Frygt har en meget større spændvidde end du lige går og tror. Det er alt fra at være dødsens ræd fordi du måtte springe for livet fordi du kom til at træde ud foran en bil til at du er en lille smule nervøs for at flytte en lille ting fra dit skrivebordsrod på plads, fordi du er blevet så vant til at det er der og lige ved hvor alting er.

De bedste gloser til at angive hvad frygt dækker over er at du er nervøs, ængstelig, presset (her er du nervøs for hvordan det nu skal gå), stresset (også ængstelig for hvordan det skal gå) og at have dårlig samvittighed (du skubber noget og gør dermed dig selv stresset i fremtiden med garanti) bange og bekymret (du laver fremtidscenarier der aktiverer din frygt.)

Ja, din frygt aktiveres tit. Og derfor er det også rart at kunne finde årsagen til frygten blandt nogle mere knap så personlige udfordringer som, de krav der bliver stillet til dig som gør at du bliver stresset (men også dem du stiller til dig selv!), terrorister og gyserfilm. Det er rart at de kan gælde som syndebukke for noget af al den frygt, som bare virker som om den er en naturlig og helt uundgåelig del af vores liv.

Så er der også en anden type frygt. Som gælder for en meget lille del af os, men det er dem som er i stand til at forvandle al den frygt til spænding. Som da min veninde skulle til Egypten og være guide – ikke det mest betryggende sted at være her kort efter Det Arabiske Forår – og skuffet blev sendt hjem af bureauet fordi det blev for farligt. En farligt situation, men altså for nogle mennesker spændende. Og derfor ikke at forveksle med frygt – selvom alle vi andre straks mærker frygten, hvis det altså var os der var i hendes sko.

Godt, jamen så er der vel ikke andre muligheder. Frygt – udløst af en række muligheder, flere end du har lyst til at høre om, eller spænding – puha, den der der bare er for meget.

Men hvad ville du sige til et liv UDEN frygt overhovedet?

Og hvad tænker du, når jeg nu fortæller dig, at succes og frygt er hinandens modsætninger?

Det er den tilbundsgående sandhed du behøver at vide, efter hele den vestlige verden i over 500 år har forsøgt at overbevise dig om at frygt (og dermed også stress!) er måden du får mest succes på. Sikken en øjenåbner og en lettelse, at kunne læse lige her, at den succes du kender til, kun er en flig af den rolige, energigivende og altid garanterede succes der er derude og venter på dig.

Se hvilke fordele denne succes giver dig og hvilket redskab du skal bruge for at få den lige her.

 

Published: 21. december 2015 | Comments: 1

Så uncool er den glade men stressende livsstil

stress

Du kender det udmærket godt. Du har travlt. Og der skal også lige proppes et par goder ind imellem alt det som du i hvert fald vil for det er din ambition. Men det er ikke spor cool. Læs selv her hvorfor.

Det føles ikke som om det er sommer. Og med det mener jeg, at du ikke er i det du laver 100%. Fordi du må skynde dig med det du laver, for at kunne nå alt det andet du også gerne lige vil lave. Så du komprimerer oplevelsen fritid som arbejde til det mest nødvendige, og lader den ikke folde sig ud og være smuk. Ja det bliver du nødt til, ellers kan du ikke nå det andet. Eller du gør det der virkelig frister, nemlig at lade situationen folde sig ud og fylde, og så får du først rigtigt travlt bagefter. “Men det er først i næste uge jeg så får rigtigt travlt” trøster du dig med.

Den river dig derefter med i en velkendt og fuldt ud accepteret ubalance. Hvis jeg først lige slår et smut omkring “sukkerchokket” eller kulhydratsrusen så er du måske lidt åben over for hvad jeg nu vil fortælle dig. Jeg snakker om handle/hvile-balancen. Den er en ligeså naturlig del af kroppens ligevægt som +/- kulhydrater, men hvis du kan nikke genkendende til hvad jeg har skrevet indtil nu så overvej dette. Din travlhed som udmønter sig i masser af handlen forsøger du at afbalancerer ved at proppe noget optankning eller sport ind. Du tipper derfor hele tiden frem og tilbage i en mindre eller større uligevægt mellem handlen og hvile. Fuldstændig ligesom kulhydraterne som heldigvis ikke længere er et accepteret ubalance issue. Men det er denne ubalance stadig. Dog er det nu blevet muligt at gøre din handlen ligeså let og nydelsesfuld som et fodbad og en kop varm te.

Hvis du vil høre mere om hvordan jeg kan hjælpe dig med at få stressfri succes så kan du booke en uforpligtende samtale ved at sende en mail til now@freetofly.dk

Published: 16. december 2015 | Comments: 0

Sådan realiserer du din største drøm

den største drøm

Din største drøm. Bare tanken om at den skulle blive til virkelighed fylder dig med den største lykke. Lige indtil du begynder at tænke på hvordan det skal komme til at ske. Men så ser du, at det får du svar på her.

Der  er kun to ting du behøver at vide, for at starte rejsen mod den del af dit liv hvor din største drøm er blevet til virkelighed.

For det første, at som du læser dette, så bliver du bange. Bange for hvordan det skal gå, bange for om du kan, bange for at fejle undervejs og bange for at du må opgive på et tidspunkt og vente længe på, at smerten over at det ikke blev til noget fortager sig.

I virkeligheden behøver du dog kun at være bange én gang hele vejen hen til at den er blevet til virkelighed. Og det er lige nu. Det er lige nu, hvor du står og kigger på den, kan se resultatet for dig og mærke følelsen af at det allerede er blevet til virkelighed. Har du den enorme ængstelse indeni i dig så er det en god nyhed. For det fortæller dig en vigtig ting: Nemlig at det her det må du bare realisere. Frygten gør dig i virkeligheden bevidst om, at denne drøm er den der vil gøre dig allermest lykkelig.

Så frygten er din guide og din ven. Mærk den, og du vil vide at du står med den helt rigtige drøm.

På din rejse hen mod at den er blevet til virkelighed skal du aldrig mærke frygten igen. For frygten får dig ikke kun til at knokle på og gøre dig stresset, den hæmmer også dens ubesværede tilblivelse. Som du arbejder på den støt, lidt, dag efter dag, så vil dine smukke evner træde frem i deres mest strålende version, fordi fraværet af frygt og stress er den næring de har brug for, for at kunne vise sig for dig i deres prægtigste udgave.

Føl glæden og lykken i dit hjerte for hvert lille skridt du tager. Den glæde vil bring dig din største lykke: At din drøm nu er blevet til virkelighed.

Opdag alle fordelene ved at realisere din største drøm på denne måde i en kort video her.

Published: 9. december 2015 | Comments: 0