Monthly Archives: juli 2016

Din misundelse viser dig hvad du vil have

Gaven ved misundelse

At være lykkelig og at blive lykkeligere er ikke længere en umulig opgave. Men det kan synes som en umulig opgave at vide, hvad der gør dig lykkelig.

Det kan måske ligefrem være nemmere at remse op, hvad der ikke gør dig lykkelig. Men gør du det, så ender du over i skraldespanden brok.

Nej, du skulle hellere tage at se en anden fjende i øjnene. Din misundelse. For den vil fortælle dig, hvad det er du virkelig gerne vil have for at blive lykkelig. Og så kan du præcisere.

For at gøre det må du sætte tid af til det. Brug det sidste af sommerferien til det. Der er nok allerede noget, der er dukket op allerede. Hav listen fremme og skriv lidt på den hver dag.

Glem alt om smerten ved misundelsen, alt det du ikke har. For hvis du havde alt, ville der ikke være noget at gå efter. Livet ville miste sin pointe. Og jeg snakker ikke kun om materielle ting, jeg snakker om alting.

Det misundelsen gjorde for dig førhen kan du smide ud.

1. At den holdte dig tilbage, fordi du ikke troede at du kunne.
2. At den lod dig blive opslugt i vrede og bitterhed.
3. At den tog din tid.
4. At den afledte din opmærksomhed fra længslen i dit hjerte.
5. At den lod dig affinde dig med, det liv du har nu, fordi at opnå det du misunder andre for, er for hårdt at få.

Det er ikke længere sådan. Skriv – ras ud – handl.

4 ord. Det er alt, der skal til.

Gør du det ikke, så er det et bevidst valg, og ikke noget du kan putte på andres skuldre. Gør du det ikke, fordi du ikke ved du skal gøre det, – det er umuligt, for nu har du læst det. Men smider du det alligevel i glemmebogen. Så sig ikke, at du ikke var bevidst om det.

Så har du smidt det deri af en grund. Og den grund kender kun du. Start altid, der hvor du er. Find den, bearbejd den, og gå så i gang.

Vælg lykken. For vores alle sammens skyld. Gør du det, så er misundelsens, frygtens og stressens dage talte.

Published: 6. juli 2016 | Comments: 0

Den egentlig løsning på hele tiden at blive lykkeligere

lykke

Grøfterytter.

Det er et selvopfundet ord, men det passer egentlig meget godt på livsstilen i dag.

Lad mig komme med et eksempel fra mit eget liv. Der var ca. 2,5 måned for nogle få år siden, hvor jeg skulle noget HVER weekend. Hele weekenden. Det var fester, ud og møde mennesker, tage 2 timer væk hjemmefra osv.

Og det var vel at mærke, mens jeg stadig led af social angst og fobi (man tør ikke være sammen med andre) og værende særligt sensitiv (av – stor udfordring!) og samtidig også nyhedssøgende (ca. 10% af alle særligt sensitive har et behov for “action.”) Ergo jeg var i den ene grøft.

Og jeg røg da også straks over i den anden. I et halvt år efter orkede jeg ikke andet end at se fjernsyn hele weekenden og måske gøre lidt rent. Gik det vildt for sig, gik jeg 400 meter ned af vejen og købte lidt slik i Superbrugsen. Det var så den anden grøft.

Så er der jo vejen midt imellem de to grøfter. Balancen mellem handlen og hvile. Der har jeg trisset nok så fint ud af i 1,5 år nu, bevidst og med intentionen om at gøre det hver dag. Den mulighed kan alle vælge. Den hedder Kaizen (succes- og antistressfilosofi.)

Så efter 11 måneder løb jeg tør for drømme. Efter 1 år og 5 måneder var mit hjerte fyldt så meget op af glæde af realiseringen af de nyerkendte vilde drømme. Tænk at den fundne juvel, hjertet, skulle blive den næste mur jeg løb ind i. Det havde jeg alligevel aldrig troet.

Indtil jeg opdagede, at det er ikke det heller, der stopper mig.

Det er overbevisningen om at grænsen for lykke går hertil og kun hertil.

Men den kan let blive flyttet ved at lave en Clearing (du lærer hvordan både på mit mentorforløb men også på mit 2-ugers forløb Lev i dit lys.)

Og ved at indse at den smerte du mærker indeni, ikke er jalousi over hvor langt andre er kommet. Det er smerten over, at du ikke selv er kommet længere.

Livet går hele tiden videre. Lykken overgår hele tiden sig selv.

Erstat din smerte med denne forundring.

Så kommer du langt.

Published: 6. juli 2016 | Comments: 1

Fra problem til Kaizen

Problem

“Vores ord skaber vores virkelighed.” Det har du sikkert hørt før. At jeg en dag skulle forvilde mig rundt i et af bibliotekerne på universitetet, og finde en bog af en dansk lektor redegøre for, at det passer, havde jeg så aldrig troet. Men lad mig fortælle dig om rejsen.

Problem. Det er så pragtfuldt et dramatisk ord. Fuld af aspekter, dilemmaer, hensyn, blindgyder – med andre ord umulighed. Ordet “problem” er netop problemet. Det er et ord, der virkelig dræner, og hvad end det bliver brugt til at dække over, fremhæver det de drænende aspekter – ja det drænende væsen, som det beskriver fuldstændig. Det er meget tungt og besværligt, men det er et sted at starte.

Derefter så prøvede jeg at finde et ord, der var lidt mere konstruktivt. Som kunne tage noget af al tungheden ud, for ting der skal klares opstår jævnligt, så det ville være rart med et andet ord. Og det ord jeg fandt var “udfordring.” Der er stadig noget, der skal klares, noget der på en eller anden måde skal reddes ud, men det har ikke den samme problematiske tunghed over sig.

Der er et vinder-element i det. Noget der appellerer til drivkraften i os. Så det lånte jeg lige. Og begyndte at bruge det. Udfordringen var bare lige, at det stadig var lidt tungt. Og mit mål var selvsagt fantasifuldt. At få gjort aspektet “noget skal klares” i livet overkommeligt.

Det næste ord fik jeg foræret. Der hang en stor reklame på flere meter i bredden og i højden i Odense, hvor jeg boede dengang. Der stod “Se mulighederne” og var for Arbejdernes Landsbank. Jeg skulle køre forbi den nogle gange og lige tænke efter en gang, før jeg kunne se det fantastiske i det.

Kunne en udfordring, ja sågar et problem blive betragtet som en mulighed? Og hvilke muligheder gav det?

Muligheden for at være kreativ, klog, fantasifuld, empatisk, dygtig til at kommunikere. Men endnu mere så jeg i muligheden muligheden for at lære noget nyt. Så hvis jeg løste “problemet” (fy det ord bruger jeg ikke mere!) så var det sådan set bare en mulighed for mig i at udvikle mig.

Efter denne omtrent 10-årige rejse var jeg godt tilfreds. Et par år senere faldt jeg over/manifesterede jeg Kaizen, og så faldt øjnene bogstaveligt taget ud af hovedet på mig.

Published: 6. juli 2016 | Comments: 0