Afsløring

Afsløring: Derfor er du mere stresset end du tror – stress er et cover-up for noget helt andet

Der er ikke mange, der ved det her. Men stress dækker faktisk over noget helt andet. Men lad os lige dvæle ved ordet et øjeblik, inden afsløringen kommer. Fordi stress i sig selv finder et væld af ord til at beskrive sig selv med og ikke mindst et væld af grunde til at tolke, at det er sådan det føles. At være stresset.

“Stress”. Et meget mere hot ord end “travlhed”, eller “at skynde sig”, som vel nærmest er blevet gammeldags at sige. Ja, det er jo bare almindeligt og en del af livet at måtte skynde sig, så derfor, ingen grund til at bruge så kedelige ord når nu “stress” er “the buzzword of today.”

“Være på dupperne”, det var noget vi sagde i Midtjylland i 90’erne. Det udtryk har jeg faktisk ikke hørt andre bruge.

Så er der den helt coole version, hvor man faktisk ikke bruger nogle særlige vendinger eller det lidt hippe men negative ord “stresset”, men hvor du bare nøjes med nonchalant at fortælle, at så klarede du lige alt det på ingen tid.

Men uanset hvilke vendinger eller ord du bruger til at beskrive, at du har travlt, så er det fordi, at du har travlt og fordi, det er den gængse måde at beskrive, at man skal nå noget og man har ikke særligt meget tid til at nå det i. Altså en ren og skær kopiering af hvordan andre formulerer sig. Hvilket forudsætter, at du har tolket dine følelser korrekt, at travlhed er det du føler. Men det er sådan andre tolker det, og derfor også sådan du tolker det.

Men se her, der er du måske blandt en af dem, som faktisk også hører en anden lille stemme komme med en helt anden fortolkning af hvad du føler. Jeps, vi er kommet frem til afsløringen.

Den hvisker: “Jeg er bange.”

Det kan varieres ud i det uendelig, “at være nervøs”, “ængstelig”, “angst”, “at føle sig som et nervevrag”. Men ja, giv lige plads til at blive lidt rystet. For frygt er, hvad ordet stress virkelig dækker over. Stress er bare en diagnose, et forsøg på os nervevrag af voksne at kontrollere det pinlige, skamfulde, svage – at vi er bange. Bange for hvordan vi skal klare det.

På finurlig og helt sandfærdig vis kan man sige, at når du bliver bange, så bliver du stresset. Og det betyder med alt sandsynlighed, at du oftere er stresset end du tror, fordi du har travlt med at lave et cover-up og sige til dig selv, at det skal du nok klare. I den pondus-tale bliver den lille stemme, der siger at du er bange hurtigt overdøvet. Til din tilfredsstillelse. Fordi – så kan du blive ved med at være sej og normal (travl dvs. stresset.)

Det er pinligt ikke, skamfuldt, at det er sådan det er.

Nej, lad os lige gå tilbage og se det ud fra din krops synspunkt. Den kan godt lide at nørkle rundt med små vaner, små ting, der ikke tager så lang tid og som ikke er så svære. Så snart den bliver tvunget til at kaste sig ud i større ting – hvis vi skal bruge buzz-ordet, at du handler udenfor din komfortzone her forstået som med stor indsats over kort tid – ja, så er kroppen ikke nogen svækling, den er blot bygget til, at alt hvad der tvinger den derud, det må være farligt. Som i at kroppen tror, den er i livsfare.

Så tvinger skrækken kroppen over i den stressede tilstand, som er kroppens måde at sikrer sin overlevelse på. Det er dens overlevelsestaktik, der slår til.

Så det er hverken stress, pinligt eller skamfuldt – det er bare en naturlig reaktion i kroppen.

I hvilken udstrækning du vælger at behandle din krop på denne måde afgør, om du får en sygemelding med stress eller om du er villig til at acceptere og omfavne din natur og dermed være med til at vælge fremover at forme vores samfund, så det tager hensyn til menneskets natur.

Derfor kan du øjeblikkelig læne dig tilbage i tillid

Kaizen: Hvordan enhver let kan gå fra stress til succes med ALT 

1 svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] Afsløring: Derfor er du mere stresset end du tror – stress er et cover-up for noget helt ande… […]

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *