drømme

At skulle opgive rollen som drømmer når lykken er let at få

Der er sket en virkelig stor katastrofe i dag. Jeg har fået lavet rabarberkompot. Det er næsten 10 år siden, jeg fik den opskriftsbog som drømmeopskriften er i og derfor også næsten 10 års drømmeri om den lækre rabarberkompot, der er slut.

Når Kaizen forvandler et så langt piedestal drømmeri til virkelighed, så er det virkelig hjerteskærende af mange årsager. Og måske er det netop det, der gør at du aldrig kommer i gang. Så her kommer det.

Der ligger en enorm glæde i at drømme. Tanken om at hvis sådan og sådan, så er det bare skønt, er fænomenal. Ja, den er faktisk bedre end at se et virkeligt godt afsnit af din yndlingsserie på Netflix, fordi der ligger en kimen til, at det kunne jo blive til virkelighed en dag. Den tanke – den er guld værd, i en glad eller trist stund, hvor vi bare har brug for at komme væk.

Og netop behovet for at komme væk er måske netop paradokset. Væk fra fejlene, uperfektheden, de ting i dit liv, der stadig ikke er lykkedes, stadig ikke harmonerer med dit hjerte, stadig ikke er det, du drømte om, da du var yngre.

Og så bliver det kun endnu værre, når drømmen så bliver til virkelighed. Den rabarberkompot smagte virkelig godt. Selv min mand der ikke er vild med rabarber, roste den til skyerne. Så hvad gør du nu.

For det første, ønsker der var mere rabarberkompot tilbage…For det andet, tillader dig selv at være ked af det. For nu kan du ikke drømme om den mere, og selvom den var god, så vil du savne drømmerierne. For det tredje, tillader dig selv faktisk at være glad. Du gjorde det, og det gælder stadig, at det er bedre sent end aldrig. Også med rabarber. Som er min guldsten.

Og så er du bare lige der i alle følelserne. Så lang tid det nu tager. Lige indtil du begynder at drømme om noget nyt. Og det er sagt med al min erfaring med Kaizen i bagagen, ALTID om noget der er bedre end rabarberkompot. Fordi som drømmen bliver til virkelighed med Kaizen, så bliver opgaven med at forøge kvaliteten af drømmen også til virkelighed med Kaizen.

Så midt i taknemmeligheden, tristheden, savnet, så kan du lige der – bare drømme. En endnu bedre drøm.

Og du kan fortsat drømme om rabarberkompot i ny og næ, men det er ikke helt det samme, for nu er det gjort, og du ved, hvor godt det smager. Men der skal du hen. For et liv uden rabarberkompot ville være langt mere forfærdeligt.

Du lyver for dig selv hvis du tror du ikke kan få succes

De 10 største fordele ved at bruge Kaizen til at nå sine mål

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *