Rod

Derfor er rod ikke rod

Når jeg slår ordet “rod” op i en ordbog så bliver jeg givet ordet “uorden”. Se, for mig som i mange år har været meget optaget af rod og ryddelighed, så finder jeg det faktisk meget interessant at det er sådan ordbogen vælger at forklare ordet på. For det betyder at der er nogen der har bestemt hvad orden og hvad uorden, og altså rod er for noget. Det blev vedtaget derhjemme.

Hjemme ved mig var der en høj standard. Der var bare orden over det hele. Indefra og ud. Oppefra og ned. Den bedste måde at forklare hvor ordentlig der egentlig var, var, da jeg en dag gik forbi køkkenbordet og bare lige ville lægge en lille ting der. “Den kunne da godt lige ligge der lidt”, tænkte jeg. Der gik ikke 5 sekunder før jeg havde fået bud på at fjerne den igen. Havde jeg rodet på mit værelse skulle der altid ryddes op efter et par dage. Senere fandt jeg ud af hvor meget min mor gik op i at være et godt forbillede for os. Så jeg tog hjemmefra med en ypperlig dyd ud i orden og oprydning.

Den tog jeg videre med mig, og min lejlighed var derfor et levende bevis på en høj standard af orden. Men da jeg flyttede hjemmefra blev jeg også langsomt bevidst om at jeg havde brug for at afreagere. At jeg også havde brug for at gøre som det nu faldt mig lettest. Og eftersom det unægteligt var mere hyggeligt at sidde og lave mine lektier i gymnasiet ved mit sofabord end ved mit skrivebord blev mit skrivebord meget hurtigt til et “der-kan-jeg-lige-lægge-det”-sted for alverdens ting og sager. I min studiebolig blev det reduceret til en rodeskuffe, og efter i mange år at have accepteret at det var sådan jeg holdt orden – sådan da – så faldt jeg en dag over en artikel som helt ændrede mit syn på rod.

Den pointerede helt utvetydigt, at der var tale om en mental ubalance hvis der enten var meget ordenligt eller meget rodet hjemme hos en. Jeg rystede på hovedet af det og tænkte at det var da noget mærkeligt noget at skrive. Hvad jeg ikke var klar over, var, at jeg på det tidspunkt var inde i en depression. Og jeg kunne derfor have udbrudt et skrigende “Ja!” til udsagnet, havde jeg kunnet sætte ord på, at jeg virkelig var deprimeret.

Senere flyttede jeg så sammen med min mand. Og det irriterede mig grænseløst, fordi lige pludselig så var der en lille smule  rod over det hele. Altså, nu ved jeg ikke hvorpå rod/orden-skalaen du er, men for mig var en bluse her, en bog der, lidt opvask osv. ROD. Jeg begyndte at snakke med ham om det, rydde op efter ham, i det hele taget stritte imod indtil jeg kom i tanke om artiklen. Jeg var stadig syg, nu bare med social angst og fobi, men på vej ud af det. Lige så stillet fik jeg accepteret at der lå en ting her og en ting der. Det skete alt sammen i takt med at jeg fik arbejdet mig ud af min diagnose.

Ikke lang tid efter gik den dybere mening med artiklen op for mig – at hvis man var sund og rask så er det faktisk helt naturligt at rode lidt. Så afspejler lidt rod faktisk sundhed. Og så giver det jo slet ikke mening at tale om rod, næ så skulle det måske nærmere hede sund orden.

Da jeg yderligere faldt over filosofien kaizen, som er den jeg har valgt at bygge min forretning op omkring, så kan jeg nu med stor klarhed og ro sige til dig, at uanset hvor meget du roder, så er det ikke rod. Du er bare i en process. Du er i gang med i menneskets helt naturlige rytme at rydde op, eller rydde til, og arbejde dig hen til en større klarhed over dit indre. Eller er du ellers sund og raks så er du simpelthen bare i ro og mag i gang med at arbejde på flere projekter på en gang, hvorfor der ligger ting rundt omkring og flyder.

I dag er mit hjem lidt smårodet. Men i mine øjne er det ikke rod. Det er bare kaizen. At jeg er i gang med at køre en husholdning og en familie i det tempo der er naturligt for mennesket. Så ligger der en ting og flyder, er det ikke rod. Det er bare en lille ting der venter på at komme videre rundt i det flow der nu en gang er i et hjem.