Utålmodighed

Hvordan jeg sluttede fred med min utålmodighed

Utålmodighed har altid været et at mine fremtrædende træk, og selvom det tit får min mand til at grine så får det mig nu mere til at surmule. For hvorfor skal alting tage så lang tid? Hvorfor kunne alt det jeg stræber efter ikke bare ske lige nu og her?

Indimellem har jeg godt kunne pakke den lidt væk – glemme for en stund eller nogle dage hvor spændende det mål jeg har sat mig er og hvor vildt gerne jeg ville derhen og være der lige nu.

Men det er som om at den strategi ikke er nok for mig længere. Der skal sluttes fred – en gang og for alle. Den proces har jeg været i gang med i et par måneder nu, og i den forbindelse så må jeg erkende at der er én ting der faktisk ofte har virket for mig at tænke på. Og det stammer tilbage fra et af de utallige værdigrundlag fra en efterskole, var det i dette tilfælde, som jeg læste i jagten på et job mens jeg stadig arbejdede som gymnasielærer. Og jeg tør godt påstå, at jeg (næsten) har læst samtlige der er i Danmark. I hvert fald søgte jeg fra Ålborg og til København.

Men ud af alle disse værdigrundlag var der én jeg bed særligt mærke i. Nemlig fra en efterskole i Sønderjylland som lagde vægt på REJSEN frem for målet. Hvor smukt det var at være på vej. Og det er noget, jeg virkelig godt kan finde mening i, specielt i mit arbejde med Kaizen. Omend jeg synes at Kaizen-trinene hver dag er det der gør rejsen smuk – og særligt glæden ved at få dem gjort og se at man kommer videre. Men sådan gik det egentlig meget godt, især gennem alle mine år hvor jeg har studeret.

Men nu der sidder jeg næsten hver dag og er utålmodig efter at nå mit mål, så den strategi duer ikke længer. Derfor så kastede jeg mig også ud i et forsøg med at få “coachet” min utålmodighed væk. Men effekten var bare ikke langtidsholdbar. At bruge den så som motivation til at drive mig selv fremad – nærmest som en slave – jo det var også en effektiv studiestrategi. Men ikke særligt sjovt i længden. Men hvad så med at kigge på den helt neutralt og sige, at det hverken er noget der er dårligt eller godt. Simpelthen lade være med at dømme den. Men bare sige at den er der. Tjo, det virker nogle gange.

Men så var der en der nævnte for mig at jeg jo også bare kunne give slip på den – når jeg var klar. Og ved du hvad? Det er jeg faktisk nu. Jeg har overlevet på min mands fjollede smil når jeg gav udtryk for min utålmodighed – det har ligesom længe været måde jeg håndterede det på. At han nærmest grinede af mig. Så meget, så jeg faktisk synes at nu er jeg parat til at grine af mig selv. For det er sku lidt sjovt at jeg stadig stiller mig op som en eller anden 5-årig og … Og for lige at give den det sidste spark ud af døren, så handler det om 3 ting jeg skal gøre.

For det første at give mig selv et klap på skulderen for at jeg er gået målrettet efter min drøm om at få min forretning op at køre selvom det er med både hus og helbred som indsats. For i sidste ende så handler det om at jeg bliver i tillid. Og lige kigger en gang i kalenderen for at se at der er tid endnu. Meget kan ske og jeg bruger jo loven om tiltrækning aktivt hver dag samt Kaizen så hvorfor skulle det ikke lykkes? Tillid. Det var 2. For det tredje så må jeg jo bare forkæle mig selv lidt mere lige nu, så jeg ikke ryger over i den der med “jamen, jeg kan først være glad når jeg har nået mit mål og det ser ud til at det stadig har lange udsigter.”

Adieu!

 

Published: 21. maj 2015 | Comments: 2