Tag Archives: bekymret

Dette skal du indrømme overfor dig selv for at kunne få evig succes

indrømmelse

Crash bum. Lige nu er du ved at lande i det der luksus kaldet sommerferien. Hvor kønt det ser ud, ved kun du. Det kan du mærke og det kan du tage tid på. Hvor lang tid der går fra at ferien er begyndt og at den ro der er omkring dig, også har indtaget din krop fuldstændig.

Denne valgte eller fravalgte bevidsthed og det resultat den viser dig, er første indrømmelse, du skal gøre dig for at få indrømmet overfor dig selv, at det godt kunne være bedre. Måske ved du det godt. Men lyt alligevel. Og lyt godt efter. Prøv at beskriv de to tilstande med et par enkelte ord.

Den anden indrømmelse går på noget helt andet. Det handler om fred. Hvad er fred for dig, hvad er den dybeste fred, du har følt i din krop nogensinde. Hvad er dit forhold til den? Ordet kunne meget vel være “skræmmende” som det var og stadig er for mig. Fordi travlheden og det evige drama omkring hvorvidt noget lykkes for os eller ej er hverdagen.

Sidste indrømmelse. Ignorer dig selv i to minutter. Og lav så en lille ting på det, der klør i dine fingre efter at få lavet. Gør det igen i morgen og dagen efter.

Ferier er de absolut bedste til at få lyttet og til at indse, at du HAR travlt. For travlt. Hvis du ikke tror du har travlt, så kan du kigge et andet sted hen.

Er du ængstelig eller nervøs indimellem? Er du noget bekymret for, at der er noget, du vil have svært ved at nå? I så fald så er det alle subtile tegn på, at du har aktiveret frygt i din krop. Når du føler frygt, eller nogen af disse mere subtile tegn derpå, så er du også stresset. For frygt og stress udløses under de samme omstændigheder.

Er det tid til at vågne og komme væk fra det, så ved du nu, hvad du skal indrømme over for dig selv samt gøre for at skabe en ny virkelighed.

Grunden til at du oplever ferieuro

Outdated superwoman style

Published: 16. marts 2017 | Comments: 0

Derfor mislykkes du hvis du springer på hovedet ud i Kaizen

mislykkes

Når du finder ud af at Kaizen giver dig den ultimative lykke, så er det at det går galt for vovehalsen.

Du tænker “yes.” Nu er alle dine problemer løst.

Ikke flere spekulationer omkring hvordan og hvornår du skal nå noget. Ingen spekulationer om om du lykkes med det. Ingen stress, intet pres og ingen løftede pegefingre. Og så er det endda økologisk, giver dig et boost og er trygt og nærende.

Men i den eufori begår du en fejl. Du bryder opskriften på Kaizen. Du bryder den ene regel, som Kaizen foreskriver, og som du må følge, før det lykkes. Den der på den ene side gør dig lettet og får din krop til at synge af glæde, men som gør dit hoved og ego bekymret.

Nemlig at du skal starte op langsomt. Med en ting. Med en mindre ting. Og ikke udfordre tidsrammen.

Det er der nogen, der ikke kan. Faktisk vil jeg sige, at det kræver meget bevidsthed at gøre det. Det kræver bevidstheden om, at nu er det det, du gør. Følger Kaizen 100%. Uanset hvad du føler eller om du synes, det er svært. Og for at du kan gøre det, må du bestemme dig for, at du nu 100% har besluttet, at det er metoden, du bruger til at nå dette mål med.

Hvis du springer noget af det her over, så går det galt. Du må

  • beslutte dig for at bruge Kaizen til at opnå det ene mål med
  • vælge et lille mål og kun et lille og kun ét
  • overholde Kaizens regel uanset hvad du føler

Gør du ikke dette, så følger du den anden måde at handle på, som findes. Den kaldes for innovation. Det er den, der er skyld i, at du er stresset og at dine mål er hårde at nå (i en eller anden udstrækning.)

Og innovation bryder Kaizens regel og du mislykkes derfor, selvom din intention var på plads.

Den gamle og den nye superwomans karakteristika

Outdated superwoman style 

Published: 8. marts 2017 | Comments: 0

Hvad du skal vide om frygt og succes

Frygt

Frygt er et tabu og ikke et ord vi bruger særligt tit. Men det er enormt vigtigt for dig at kende til typerne af frygt i deres essens, hvis du vil have succes.

Frygt har en meget større spændvidde end du lige går og tror. Det er alt fra at være dødsens ræd fordi du måtte springe for livet fordi du kom til at træde ud foran en bil til at du er en lille smule nervøs for at flytte en lille ting fra dit skrivebordsrod på plads, fordi du er blevet så vant til at det er der og lige ved hvor alting er.

De bedste gloser til at angive hvad frygt dækker over er at du er nervøs, ængstelig, presset (her er du nervøs for hvordan det nu skal gå), stresset (også ængstelig for hvordan det skal gå) og at have dårlig samvittighed (du skubber noget og gør dermed dig selv stresset i fremtiden med garanti) bange og bekymret (du laver fremtidscenarier der aktiverer din frygt.)

Ja, din frygt aktiveres tit. Og derfor er det også rart at kunne finde årsagen til frygten blandt nogle mere knap så personlige udfordringer som, de krav der bliver stillet til dig som gør at du bliver stresset (men også dem du stiller til dig selv!), terrorister og gyserfilm. Det er rart at de kan gælde som syndebukke for noget af al den frygt, som bare virker som om den er en naturlig og helt uundgåelig del af vores liv.

Så er der også en anden type frygt. Som gælder for en meget lille del af os, men det er dem som er i stand til at forvandle al den frygt til spænding. Som da min veninde skulle til Egypten og være guide – ikke det mest betryggende sted at være her kort efter Det Arabiske Forår – og skuffet blev sendt hjem af bureauet fordi det blev for farligt. En farligt situation, men altså for nogle mennesker spændende. Og derfor ikke at forveksle med frygt – selvom alle vi andre straks mærker frygten, hvis det altså var os der var i hendes sko.

Godt, jamen så er der vel ikke andre muligheder. Frygt – udløst af en række muligheder, flere end du har lyst til at høre om, eller spænding – puha, den der der bare er for meget.

Men hvad ville du sige til et liv UDEN frygt overhovedet?

Og hvad tænker du, når jeg nu fortæller dig, at succes og frygt er hinandens modsætninger?

Det er den tilbundsgående sandhed du behøver at vide, efter hele den vestlige verden i over 500 år har forsøgt at overbevise dig om at frygt (og dermed også stress!) er måden du får mest succes på. Sikken en øjenåbner og en lettelse, at kunne læse lige her, at den succes du kender til, kun er en flig af den rolige, energigivende og altid garanterede succes der er derude og venter på dig.

Se hvilke fordele denne succes giver dig og hvilket redskab du skal bruge for at få den lige her.

 

Published: 21. december 2015 | Comments: 1