Indlæg

menneskelig skønhed

Er du klar til at se din sande indre menneskelige skønhed?

Er du klar til at have en selvtillid der siger spar to?

Er du klar til at have et selvværd der blæser alle omkuld?

Er du klar til at realisere alt det du har gået og drømt om med lethed?

Er du klar til at være 100% tro overfor din natur?

Kan du svare “ja” til det sidste spørgsmål, så kan du også realisere de drømme, som de andre spørgsmål er et udtryk for.

Det sker af og til, at jeg støder på nogen, der rent faktisk går ind og nævner de uheldige følger, det har at komme til at aktivere kamp-eller-flugt-reaktionen i kroppen. Den der skaber stress og frygt inden i dig. Hvilket igen har en masse følgevirkninger for kvaliteten af dit liv. Men for at blive på sporet.

Problemet er bare, at de udlægger det negativt. De går ind og siger, at sådan blev du skabt for millioner af år siden for at beskytte dig mod farer. Og det er også rigtigt. Stress og frygt er kroppens forsvarsgear, sat i gang for at beskytte dig og overkomme faren.

Men jeg vil hellere vende den om og sige: den er en del af din sande natur.

Ved at undgå at aktivere den følger du din natur og slipper for stress og frygt, og så har du en krop helt i balance. En krop der er klog og kreativ. En krop der er i flow og altid har energi. Så er du et menneske i harmoni med din natur, som udover ikke at være stresset – dagens folkesygdom – tilmed realiserer enhver drøm med lethed.

Så hvorfor ikke bare undgå at realisere kamp-eller-flugt-reaktionen og få alt dette i stedet for at tale ned om menneskets simple dog smukke forsvar? Når du nu kan få alt dette?

Jo, fordi samfundet slet ikke er indrettet efter den menneskelige natur. Eller din hverdag for lige at gøre pointen vedkommende og nær.

Kom du her på jorden for at være et menneske i al sin skønhed eller kom du her for at passe ind i et liv, der er en hån imod dig og din sande indre menneskelige skønhed?

Disse indsigter hjælper dig med at vælge at bruge Kaizen

De 10 største fordele ved at bruge Kaizen til at nå dine mål 

målsætning

Sådan forvandler du målsætningsræset til et succesfuldt liv

Den oprindelige tanke med den nærende måde at handle på vil sætte dig fri.

Kaizen er oprindeligt et effektiviseringsredskab indenfor industrien. Den blev opfundet, fordi det virkelig brændte på og siden humaniseret.

Men ræser du rundt og sætter mål i et hastværk, så kan den industrielle oversættelse af Kaizen hjælpe dig. Den oversættelse hedder på dansk “løbende forbedringer.” Den anden oversættelse hedder “good change.”

Men kigger vi på fænomenet målsætning, så kan det i sig selv føre til et ræs, også selvom du bruger Kaizen. Jeg ved det, fordi jeg blev så begejstret for Kaizens kraft og succesrate, så jeg bare tilføjede flere og flere mål til min dag, i en ro om at de blev opnået, og at jeg ikke ville blive stresset.

Men på et tidspunkt blev det for meget med alle de mål. Og jeg begyndte at sætte færre. Og det er her produktionsoversættelsen kommer ind i billedet.

Ideen om løbende forbedringer kan nemlig sætte dig fri af målsætningsræset. Løbende forbedringer henviser til den type af mål, hvor der ikke behøver at være en striks deadline, som f.eks. hvis du vil tabe dig. Men det henviser også til et mere dybt, generelt og overordnet mål, nemlig det at dit liv bare bliver bedre.

Ser du på det på den måde, så kan du undgå den lange liste over Kaizen mål og i stedet tage en mere holistisk og spirituel tilgang til dit arbejde med Kaizen.

Du kan bruge følgende spørgsmål til at komme i gang med at arbejde med Kaizen på denne måde:

1. Hvad betyder målsætning for dig?
2. Hvor meget ødelægger din trang til at sætte mange mål det, at du rent faktisk når dem?
3. Hvornår kan du finde tid og ro til at sætte dig ned og lytte til dit hjerte?
4. Når du lytter til dit hjerte, hvad er så de vigtigste drømme, der dukker op?
God fornøjelse. Det er skønt at arbejde med Kaizen på denne måde, kan jeg fortælle.

Derfor er du stresset og ikke en superwoman – endnu 

Outdated superwoman style 

stop

Kan Kaizen gøre dig så lykkelig så du stopper med at bruge det?

Svaret på det spørgsmål er flertydigt. Men hvis du allerede nu føler dig overvældet, så er der guld at hente her.

Den lykkerus Kaizen bringer dig i, kan have flere stadier. Først så er det bare vildt. At du kan få noget svært gjort helt let. Derefter så er der en periode, hvor du bare er i flow. Hvor det kører og du kobler flere og flere projekter på.

Så kommer der et punkt, hvor du går i gang med mål, der er noget større og ser dem lykkes. Her går lykken mere i hjertet. Du må trække vejret og måske lave endnu mindre skridt for at kunne rumme lykkefølelsen.

Til sidst så bliver det værre. Du går i gang med og får realiseret drømme, som du ellers havde opgivet. Store drømme som du egentlig havde afvist, og som du indtil videre, også selvom du har lavet Kaizen, har tænkt, kun var sådan noget, at superwoman 1, 2 og 3 du kender, får gjort.

At tænke sig at du også klarede det og endda meget lettere og langt mere ustressende end dem, er jo næsten ikke til at fatte. For du er jo dig og ikke dem. Det er som om, du på en måde har overhalet dem og at du må ændre det billede, du har af dig selv.

Og det er lige der, at svaret begynder at trænge sig på. Ja, du vil gerne stoppe, fordi det er så overvældende, og fordi du også bliver nødt til at revurdere, hvad du faktisk kan nå at realisere i dette liv.

Nej, for du kan bare skære lidt ned på antallet af projekter og flade nogle af projekterne mere ud, så du kan få vejret.

Selv ved healing af traumer har jeg fortsat dog kun med et par projekter af de mere lette.

Her har du læst, hvilke erfaringer jeg har gjort mig på området.

Hvad der er det rigtige for dig at gøre, kan kun du mærke.

Så vilde hjertemål har jeg realiseret ekstremt let

Outdated superwoman style 

beslutning

Du er kun én overraskende beslutning fra at realisere din drøm

Nej, der kommer ingen klichéer her. Men hvis du tror der gør, så lad os lige rydde dem af vejen. Mod, motivation, gejst – livet leves kun én gang. Nej, det er ingen af dem.

I virkeligheden er det ikke noget problem at realisere din drøm, når du tager følgende beslutning.

At du elsker dig selv nok til at realisere drømmen på den eneste måde, der er naturlig, let og nærende. Og frem for alt hvor du er 100% garanteret for, at du også FÅR den realiseret. Uanset hvad.

At tage den beslutning kan ved første øjekast virke både svært og næsten umuligt. For måske banker drømmen så heftigt i dit hjerte, at det virker skræmmende at tage beslutningen.

Det er der to løsninger på.

Den første går ud på, at du må overveje, hvor langt ude i din komfortzone drømmen ligger. Ligger den for langt derude, så sæt den “on hold.” Den forandring som realiseringen af denne drøm vil være, vil kun gøre det ukomfortabelt for dig. Du bliver stresset og din hjerne ved ikke, hvordan den skal håndtere den forandring, som den er et udtryk for.

Du vil med andre ord gå imod din natur og skade din krop. Vælg derfor et lidt mindre vildt mål og tag det første bagefter.

Den anden løsning er at tænke på målet på en anden måde. Hvis du tænker på endemålet med et bankende og passioneret hjerte, så ved du, at du skal gå efter det, selvom du lige der i tanken faktisk stresser din krop.

Når du er stresset, bliver du ineffektiv og har dårligst chance for at realisere den. Så det fokus skal du ud af. Tænk i stedet derfor på et delmål. Måske det tredje delmål, men under alle omstændigheder et delmål hvor du kan mærke, at din krop er i Bali ro.

Så kan du tage din beslutning.

Og jeg kan fortælle dig, at det er SKØNT at nå til et fantastisk delmål. Et delmål som gør dig vanvittigt begejstret, men ikke skræmmer og stresser dig.

For det har jeg nemlig lige nået. I dag.

Sådan foretager du det højeste spirituelle valg som giver dig ultimativ ro

De 10 største fordele ved at bruge Kaizen til at nå dine mål 

 

lykke

Den egentlig løsning på hele tiden at blive lykkeligere

Grøfterytter.

Det er et selvopfundet ord, men det passer egentlig meget godt på livsstilen i dag.

Lad mig komme med et eksempel fra mit eget liv. Der var ca. 2,5 måned for nogle få år siden, hvor jeg skulle noget HVER weekend. Hele weekenden. Det var fester, ud og møde mennesker, tage 2 timer væk hjemmefra osv.

Og det var vel at mærke, mens jeg stadig led af social angst og fobi (man tør ikke være sammen med andre) og værende særligt sensitiv (av – stor udfordring!) og samtidig også nyhedssøgende (ca. 10% af alle særligt sensitive har et behov for “action.”) Ergo jeg var i den ene grøft.

Og jeg røg da også straks over i den anden. I et halvt år efter orkede jeg ikke andet end at se fjernsyn hele weekenden og måske gøre lidt rent. Gik det vildt for sig, gik jeg 400 meter ned af vejen og købte lidt slik i Superbrugsen. Det var så den anden grøft.

Så er der jo vejen midt imellem de to grøfter. Balancen mellem handlen og hvile. Der har jeg trisset nok så fint ud af i 1,5 år nu, bevidst og med intentionen om at gøre det hver dag. Den mulighed kan alle vælge. Den hedder Kaizen (succes- og antistressfilosofi.)

Så efter 11 måneder løb jeg tør for drømme. Efter 1 år og 5 måneder var mit hjerte fyldt så meget op af glæde af realiseringen af de nyerkendte vilde drømme. Tænk at den fundne juvel, hjertet, skulle blive den næste mur jeg løb ind i. Det havde jeg alligevel aldrig troet.

Indtil jeg opdagede, at det er ikke det heller, der stopper mig.

Det er overbevisningen om at grænsen for lykke går hertil og kun hertil.

Men den kan let blive flyttet ved at lave en Clearing (du lærer hvordan både på mit mentorforløb men også på mit 2-ugers forløb Lev i dit lys.)

Og ved at indse at den smerte du mærker indeni, ikke er jalousi over hvor langt andre er kommet. Det er smerten over, at du ikke selv er kommet længere.

Livet går hele tiden videre. Lykken overgår hele tiden sig selv.

Erstat din smerte med denne forundring.

Så kommer du langt.

virkelighed

Når dit mål altid let bliver til virkelighed

Åndeløs, utålmodig og frustreret. Hvornår kommer det forår?

På samme måde kan det ofte føles, med de mål og drømme vi har. Hvordan skal det gå? Hvordan kommer du igennem, det der er svært? Bliver det overhovedet til noget? Hvor træt og stædig bliver du nødt til at være, for at det lykkes? Spørgsmålene og følelserne er mange.

Også når det kommer til foråret. Men her er bare en vigtigt forskel. Vi ved, at det kommer. Vi ved, at vi kommer til at gå rundt i forårsjakke og spise årets første is. Vi ved, at vi kommer til at se solen skinne gennem de nyudsprungne bøgetræer.

Og det giver en kæmpe mega stor fordel, nemlig ro. Der kan være et par tanker omkring, hvornår det lige præcis bliver, men vi v e d, at det bliver. Og den følelse, den viden, er større end alt andet. Den giver livet mening.

Sådan er det også med succes.

Nej, du læste ikke forkert.

Sådan er det også med succes.

Når du ikke føler frygt. Når du har fuldt ud adgang til dine evner. Når du ikke stresser.

Alt det kommer oveni.

Og når jeg fortæller dig dette, så kræver hovedet bevis. Done deal. Denne metode er 100% tilpasset kroppen (og derfor videnskabelig understøttet.) Så der er ingen undskyldning – du når dit mål. Du ved, at du når dit mål. Så snart du går i gang.

Er det nok for dit hoved?

Hjertet derimod – sjælen – den kræver en anden rejse. Måske er følelsen du får, når du læser dette, ikke nok. Måske skal du mærke det, og det kan du kun, ved at gå i gang med at bruge metoden. Der vil du vide, hvordan det føles. Ikke at føle frygt. At føle og se dig være genial. At være rolig. At vide.

Bliver det absolut storslået, når jeg fortæller dig, at du hverken behøver have tid, være modig, eller være parat?

Vil du i gang med at lære om metoden, så du kan få letopnået succes, så kan du følge mig her på Facebook

 

parat

Du skal ikke være parat for at få succes

Klicheen om at “jeg er født parat” er netop en kliche, fordi den ikke stemmer overens med vores natur. Faktisk er vi aldrig parat til at få succes, ikke på den måde som mange tror.

Da jeg startede med at arbejde som selvstændig, sagde min mentor til mig, at man aldrig blev parat til det. Hun havde virkelig ret. Og i dag tænker jeg stadig om mange ting, at jeg ikke er parat. Men det er faktisk slet ikke noget problem, hverken for dig eller for mig, at vi ikke er parate til de store ting, vi bare helt vildt gerne vil.

For vi bliver aldrig parate til dem. Vores krop bryder sig slet ikke om så store forandringer, heller ikke selv om de er af det gode. Og det er netop derfor, så mange ting går galt.

Men hvordan så?

Du skal arrangere dine mål, så de er i en rækkefølge med de mindste først og de største til sidst. Og så skal du, som du kommer derhen ad – for det er helt uundgåeligt – ja og bare hver eneste dag faktisk kun fokusere på den lille ting, du skal lave på dit mål i dag. Den ting er så lille, så du er parat til at den bliver gjort, og at den derved i sig selv fremstår som en succes. Den succes er du parat til, og (næsten) kun den.

På den måde kan du nå selv helt vanvittigt store mål. Og du er parat til det, som det var meningen, du skulle være parat til fra naturens side. Små ting.

Det var det, jeg ville skrive til dig i denne uges blog – lige indtil en venindes post om at lukkede døre, er drømme, som alligevel ikke er for dig, ramte mig lige midt imellem øjnene. Jo tak. Så sent som i påsken måtte jeg sørgmodigt gå forbi en lukket dør, for så at døren lige ved siden af åbnede sig brat også her til morgen. Men her kan det ikke ende. Sådan kan jeg ikke acceptere, at det er.

Så jeg tænker, at det er først, når vi står foran den lukkede dør, at vi på et eller andet plan aner, at det var faktisk ikke det, vi drømte om, det der gemte sig bag døren. Sådan skete det for mig. Hvor ondt det end gjorde.

Og endnu bedre formulerer en af birollerne i serien “Bones” det: Vi får, hvad vi elsker mest. Nogle gange er det svært at vide hvad det er.”

Hvad elsker du mest?

For så er det helt uundgåeligt dit.

Få uundgåelig og stressfri succes på min gratis online workshop som du får adgang til ved at klikke her

Online workshoppen “Gør realiseringen af dine mål stressfri og uundgåelig”

Misundelse

Fra misundelse til succes

Der er ikke noget værre end at sidde fast i misundelse, men uanset din rolle kan du komme fri af den og let skabe din egen succes.

Misundelse har ikke kun en side, men to. Der er både tale om det, at du er den, der misunder en anden – og alle de måder det bremser din egen succes på. Og så det at opleve en andens misundelse, så du føler, det er en forbrydelse, hver gang du går ud og får succes – og alle de måder det hæmmer din succes på.

At misunde en anden kan være ulideligt. Jeg kender det selv, fordi jeg i årevis var vildt misundelig på en pige i min klasse. En pige som jeg havde leget med i de første klasser, som siden brød vores venskab og blev den mest populære og succesfulde pige på hele skolen.

I mange år kiggede jeg efter hende. Når jeg gjorde det, blev jeg ikke kun ingenting værd i mine egne øjne, jeg mistede også en del af gejsten til at gå efter mine egne drømme. Der gik mange år efter folkeskolen før jeg kunne slippe misundelsen.

Og så en dag stødte jeg ind i hende meget tilfældigt, for vi bor slet ikke i samme by. Og hun gav mig det hjerteligste knus og var oprigtigt glad for at se mig. Og det slog mig, at trods vores historie og al min misundelse, så havde jeg givet hende noget, der måtte være så værdifuldt, at hun tog så hjerteligt imod mig så mange års ligegyldighed senere.

Jeg kunne endelig sætte punktum for min misundelseshistorie og fuldt integrere det irriterende jeg undervejs selv havde fundet ud af omkring misundelse: at bruge den konstruktivt. At bruge den som en inspiration til hvilke drømme jeg selv havde og at gå efter dem.

Efter at have arbejdet med succesmetoden Kaizen intensivt, hvorved du sikkert og let kan realisere enhver drøm, så gik jeg i stå. Først troede jeg, det var fordi, jeg var løbet tør for drømme. Det var delvist sandt. Så fordi jeg blev så overvældet over hvor meget jeg havde nået på et år ved hjælpe af metoden (det kan du se en video om her.) Men der var stadig noget i vejen.

Så opdagede jeg, at det der var i vejen, var en, der var misundelig på mig. En som på samme måde står mig nær, men som samtidig er underligt langt borte. Og det var af hensyn til hende, at jeg ikke kunne komme videre. Fordi min succes “larmede” og gjorde hende både misundelse og ked af det. Og det følte jeg så var mit ansvar at forsøge at opveje.

Men det ER overhovedet ikke mit ansvar. Hvad vi føler er vores eget ansvar. Og prøv at tænk, hvis min gamle veninde havde gjort det samme for mig, og holdt hendes succes passende nede. Det var ikke det jeg i sidste ende ønskede. Jeg ville bare gerne have det hun havde. Og guess what? Det var så MIT ansvar at skaffe det. Ikke hendes.

Så – der er en vej videre. Hvad enten du er den, der er misundelig, eller den, der føler dig bremset af andres misundelse. Og det er at tage ansvar for, at du er misundelig og bruge det som inspiration og gå derud og skaffe din egen succes. Helt let og stressfrit, som er det jeg arbejder for at vise dig, hvordan du gør.

Og i det andet eksempel at lade den anden beholde ansvaret for vedkommendes liv selv, så beholder du ansvaret for dit liv. Så er I begge frie til at komme videre ud, fra hvor I nu hver især er.

Og så er der sådan set kun fremgang og uundgåelig succes tilbage når du bruger Kaizen, komfortsurfer eller bliver i komfortzonen. Kært barn har mange navne.

Lær mere om hvordan du let får succes og bliv tippet om mit næste webinar i mit nyhedsbrev, hvor du samtidig får e-bogen “Få en fantastisk dag på 3 minutter!” ved at tilmelde dig her.

Effektiv

Bliv effektiv og få dette luksusproblem

Der er ikke noget værre, når det du sidder og arbejder på bare trækker ud og trækker ud. Men der er en løsning.

Det er vanvittigt drænende, når en opgave bare synes at fortsætte i det uendelige. Med at udstille dig – for det du ikke kan, for ikke at være effektiv, og får ikke at arbejde smart.

Og det passer irriterende nok sammen med dine værdier med at skulle arbejde hårdt, yde en indsats, vise dit værd – alt sammen maskuline værdier, hvis sfære sluttede i 2012 spirituelt set. Pyha.

Men der er en anden grund til at de bør slutte. Og det er fordi at de strider imod din krops natur. Når du arbejder på denne måde, går du imod din krop, og blokerer din effektivitet.

Vil du derimod være mere effektiv, så skal du bruge den metode, som er hele omdrejningspunktet for denne blogs temaer om stress, ønsker og succes.

Og det giver mening at skifte knoklemetoden ud, for metoden Kaizen (good change) gør, at du kan skære op til 25% af den tid du bruger på en opgave fra. Så kan du ikke blot slippe for at føle dig som en knokler, du kan også blive enormt effektiv og være sikker på at din opgave bliver veludført – alt sammen med lethed.

Men du må være forberedt på en ting. Der kan dukke et luksusproblem op, hvis ikke du er opmærksom. Det går ud på, at du løber tør for opgaver, mål og drømme. Simpelthen fordi Kaizen er så effektiv. Og jeps den er god nok. Metoden er videnskabeligt understøttet. Men det løser din feminine værdi: din intuition.

Lyt efter hvad du gerne vil. Hvad der virkelig betyder noget for dig. Hvad der bare skal blive til noget, mens det giver dig energi og gør dig glad, selv når du er på vej mod et mål. Så undgår du at løbe tør for drømme og den lette realisering af dem.

For der er kun ét liv. Og der kun en måde at handle på, som får dig til at stråle i al din skønhed.

Det kræver ikke engang at du tør. Det kræver kun et ønske om at komme i gang. Og så kan du komme i gang. Så let som ingenting.

Vil du have mine bedste tips og indsigter om Kaizen, der sikrer dig letopnået og uundgåelig succes, så får du det på mit nyhedsbrev, som du kan tilmelde dig lige her

Purpose

My purpose

Min sjæl er forpustet. For der er noget jeg har prøvet at løbe væk fra. Men ligesom jeg løb allerbedst, så stod det foran mig igen. Det prøvede at holde fast i mig, spænde ben for mig, fange mig og råbe så højt det kunne.

Jeg prøvede at løbe væk fra det jeg aller helst vil.

At hjælpe andre med at foretage den smukke rejse fra tristhedens grå facetter til glædens strålende diamant.

Jeg kan huske at have løbet tidligere. Væk fra noget jeg gerne ville. Noget større. Jeg brugte måneder og måneder på at løbe. På at overbevise mig selv om at det ikke kunne lade sig gøre, at jeg ikke var dygtig nok, at det ikke var meningen at jeg skulle det, at det ikke passede ind i mit liv. Så jeg brugte meget energi på at snakke mit hjerte til fornuft. At få det til at nå til den bitre erkendelse at det ikke skulle blive til noget.

Det var en ren energidræber jeg da sendte mit hoved på. Og kroppen og hjertet led som følge deraf. I bitterhed krammede jeg mig selv i sengen og overgav mig til hovedets fornuft.

Men i dag er jeg en anden. I dag går jeg med mit hjerte og holder op med at løbe fra det jeg aller helst vil.

For jeg ved hvordan jeg får det, uden at skulle slå knuder på mig selv.

Så nu er jeg her. Parat til at hjælpe dig med at realisere de drømme dit hjerte drømmer om. Uden hårdt arbejde.