Indlæg

Ferieuro

Grunden til at du oplever ferieuro

Så siger kalenderen, at det er ferie.

Der er bare lige et problem – at det slet ikke føles, som om at det er ferie.

For du ærgrer dig over de par ting du ikke lige nåede inden. Du skælder dig selv ud og presser det ind i ferien, eller sukker dybt og skubber det vemodigt til hverdagen starter igen.

Men så fortsætter det bare, for så kommer alle tankerne omkring, hvordan ferien nu vil gå. Hvilke aktiviteter er der planlagt, og er der kun måske planlagt, og hvordan skal alt det praktiske lige fra kørsel, børn, legeaftaler, vanter der er blevet væk og din længsel efter ro, gå op i en højere enhed?

Ferien går i gang og du får langsomt stoppet alle tankerne og du får sat dig ned med en god bog og en kop te. Men du mærker stadig uroen. Du mærker en energi suse rundt i din krop, selvom du sidder der i de mest rolige omgivelser.

Du undrer dig og bliver vred på dig selv. Hvorfor kan du ikke bare slappe af? Hvorfor kan din krop ikke bare gå i total afslapnings mode fra den første dag i ferien af?

Tristheden fylder i dit bryst og du prøver at ryste den af dig. Du opdager at klokken er mange, og begynder at læse lidt videre, mens følelserne langsomt antager et positivt skær.

Du trøster dig med, at ferien ikke er slut endnu. Der er stadig tid til at ferien kan blive så god som din intention for den var. Og du ved, at det nok også skal ske om et par dage, når der lige er faldet lidt mere ro over dig.

Men hvorfor er sådan?

Det er sådan, fordi den måde du handler på, ikke harmonerer med den måde, som din krop får mest energi og glæde ud af at handle på.

Enklere kan det faktisk ikke siges.

Spørgsmålet er kun, om du vil blive ved med at acceptere at det er sådan, når der nu findes en måde at handle på, som kun giver glæde, energi og succes?

Start med at få en langt mere succesrig  og let dag allerede i dag, ved at tage imod min GRATIS e-bog “Få en fantastisk dag på 3 minutter!” her

Stressfri succes

Fulgte min intuition og fandt løsningen på stress

Indtil nu har der kun været symptombehandling af stress, trække i bremsen en gang imellem, og så at sætte arbejdstiden ned. Men nu er der faktisk en reel løsning på stress, uden du skal gå på kompromis med ambitionen om at få succes.

Jeg var 18 og lige flyttet hjemmefra. Alt var perfekt. Bortset fra at jeg skulle lave lektier. For det var jeg alt for glad til. Men så fik jeg den ide, at jeg måske kunne prøve, bare at lave to af de ti sætninger, der skulle oversættes til engelsk. Det gik glimrende, og før jeg vidste af det, havde jeg lavet alle sætningerne. Efter at have gentaget processen nogle gange, havde jeg fået lavet lektier til alle fire fag til dagen efter så let som en leg. Jeg fortsatte videre i livet uden at tænke mere over det.

Jeg var kun lige startet med at følge min passion for sprog ved at starte på universitetet, da jeg erkendte, at nu var jeg så deprimeret som nogen kunne blive, så nu var der kun en vej, og det var op. Mit liv var i ruiner. Dårlig og dyr lejlighed, ingen venner, intet job og heller ingen aktiviteter i min fritid af nogen art, for det orkede jeg på ingen måde.

Så måtte jeg jo indse hvor svag jeg var, og brugte derfor blot 10 sekunder om dagen på at sige en neutral men for mig vildt positiv sætning som “der sidder en fugl i busken” og dreje en halv millimeter på et humørhåndtag på et fiktivt billede. To år senere var jeg helt ude af min depression uden psykologhjælp eller medicin.

Men nej hvor det lyder dræbende langsomt og smertefuldt, når jeg skriver det nu, men dengang havde jeg intet at tabe og alt at vinde. Med min smertende svaghed i hånden tog jeg et lille skridt hver dag.

Jeg læste videre og tog til udlandet på min kandidat. I Berlin var det fantastisk, for der var jeg både kommet ud af min depression og havde skabt mig et rigtigt godt studieliv. Så en uge efter jeg var ankommet til Sydfrankrig, var jeg ude for et sexuelt overgreb. Og jeg faldt og jeg faldt og jeg faldt.

Krisepsykologen havde ferie, og jeg tænkte så, at jeg godt kunne klare det selv. Og det kunne jeg. Jeg fortsatte mine studier indtil jeg sad fast i en stor eksamensopgave i et halvt år. Og jeg begyndte at blive vældig irriteret over at javist nåede jeg mine mål, men hvorfor pokker skulle det være så stressende?

Mine evner til at manifestere var ikke så veludviklede dengang, så jeg nåede at gøre mit studie færdigt og blive rask igen ved hjælp af de små skridt, møde min nuværende mand og få mig mit første arbejde, da jeg en dag spontant besluttede mig for at følge min intuition endnu engang og springe på et iværksætterkursus, da jeg gik ledig efter mit første korte vikariat som gymnasielærer.

Sikken en glæde, energi og duft af mulighed og succes. Men på den sidste dag brød jeg hjertesskærende i gråd, for der var så meget der skulle laves, og det forekom mig, at blive stresset var det første punkt på iværksætter to-do-listen. Så henviste en af de andre mig til en teknik der hed Kaizen, som jeg aldrig havde hørt noget om. Det var teknikken med de små skridt, som jeg via min intuition havde brugt igen og igen helt siden gymnasiet, når der var noget jeg bare ville.

Jeg fandt, at den var baseret på videnskab. Så ikke nok med at jeg vidste at den virkede, for det havde mine sejre vist mig, den var også valideret fuldstændig rent videnskabeligt. Den var altså stensikker!

En dag skulle jeg lave overskriften til mit andet forløb i mit firma. Der var ikke noget ord der passede, så jeg fik den fjollede ide at så måtte jeg lave mit eget ord, og satte derfor “stress” og “fri” sammen til stressfri. Titlen til mit forløb blev helt forkert, men jeg vidste at det ord var kommet til mig af en grund.

Her den anden dag gik det så op for mig, at det ikke kun handler om at Kaizen sikrer dig succes. Lige så vigtigt er det at du samtidig er stressfri. Jeg kan slet ikke beskrive den fantastiske følelse jeg fik inden i, da det gik op for mig.

Jeg har løst verdens problem med stress. Og endda med videnskabelig belæg for det og det ved at følge min intuition.

Det er tid til at ringe ind til en verden uden stress.

Du kan fortsætte med at blive inspireret ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev her: http://eepurl.com/bb_ePP

Drømmen

Sådan ser der ud på Overskudsmenneskets vej

Indtil nu har der været Taberens, Samtykkerens og Rigmandens vej i livet. Men nu er Overskudsmenneskets vej kommet. Find ud af hvilken vej du er på, hvorfor og hvordan du kommer på Overskudsmenneskets vej.

Kig godt på billedet. Det er ved at kigge på dette kryds igennem et helt år da jeg boede op og ned af det, at jeg har indset og kommet til disse fire veje. Fire veje som jeg alle har været på. 3 hvoraf du sikkert er på en af dem og så en ny og særlig fjerde vej.

Lad os starte med Samtykkerens vej. Er du på Samtykkerens vej, så har du en opfattelse af at tingene ikke kan være (gennemgribende) meget anderledes og du samtykker til det der nu er. Du er præget af forældres eller families karriereveje og de forventninger de har til din (eller de forventninger du ubevidst tror de har til den!) Du har affundet dig med at være begrænset økonomisk, i forhold til hvor meget energi du har (omend du booster det lidt i din fritid) og i forhold til hvor langt du kan nå i livet.
Det er på denne vej jeg har taget billedet – “Hvedemarken”, står der nok så fint. Den som rigtigt mange følger, flokken. Du er så lykkelig som du tror du kan blive. Tingene er så gode som de nu engang kan blive. Du har accepteret, at dine største drømme aldrig bliver til noget.

Så er der vejen til højre, Taberens vej. Du kan være på denne vej af mange forskellige årsager. Det kan være sygdom eller dårlige vilkår da du voksede op som har fulgt dig ind i voksenlivet. Det kan være tragiske hændelser for dig selv, for din familie eller venner der har tæret på din livsenergi og har levnet dig få kræfter til at kæmpe dig “opad.”
Du bruger kræfter og tanker på at leve – økonomisk, tankemæssigt, arbejdsmæssigt, og det fylder så meget så du føler dig fortabt. Du føler at vejen er for lang tilbage til det bedre, at selv for at komme på Samtykkerens vej, skal der arbejdes og har du brug for lidt held og velvilje udefra.
Denne vej er du måske kommet på, fordi du har accepteret for meget der var ulig dit hjerte for længe på Samtykkerens vej. Men du kan også sagtens være kommet på denne vej (midlertidigt) efter at have været på Rigmandens vej.

Rigmandens vej er drømmens vej. Livet med det gode arbejde, viljen til at kæmpe for de største ideologiske drømme og “statements.” Du l e v e r. Du bruger et godt netværk, veninder, timing, universet til din fordel. Og med disse skaber du dig et liv som Taberen og Samtykkeren kun kunne drømme om at føre. Energien stråler ud af dig og du er glad. Du ser livets udfordringer som spændende eventyr som du begiver dig ud på med entusiasme, men også flid og hårdt arbejde. Du vil videre og du vil mere. Og du kommer videre og kan mere.
Men du går også en fin balancegang mellem hårdt arbejde og optankning af diverse slags. En balance som godt kan skeje voldsomt ud og bringe dig i en tilstand hvor du er hårdt presset på krop og sjæl. Eller du er rigtig god ved dig selv for det meste. Du er dog meget bevidst om at det stadig er en balancegang og du falder i indimellem. C for centrum, city, exCitement.

Den sidste vej er Overskudsmenneskets vej. Du har måske Taberens, Samtykkerens eller Rigmandens vilkår, men det er ikke vigtigt. Du ænser måske livets tyngde, hård, middel eller mini, men det er heller ikke vigtigt. For du har altid et overskud fordi du ved at du altid når dine mål, store som små, de største og de mindste og derfor har du ingen bekymringer, men tværtimod sjælefred. Du er ikke stresset eller usikker på hvordan det skal gå. Men snarere tværtimod så VED du at det går og at det altid går fremad.
Du følger dit hjertets hvisken med ro og sikkerhed og du er altid i balance. For du kender til sandheden om dig selv: at hvis du gør lidt hver dag, så kan du realisere alle dine drømme effektivt, roligt og uden stress. For du ved at den fremgangsmåde er det smukke svar på livets udfordring i dag: hvordan får jeg succes (= når mine mål) samtidig med at jeg har overskud og ro?

Hvilken vej er du på lige nu?

Start i god tid og gør lidt hver dag på en drøm direkte fra hjertet, så er du allerede på vej over på Overskudsmenneskets vej.

Få min støtte til at komme over på og blive på Overskudsmenneskets vej ved at følge min facebookside: www.facebook.com/freetoflynow

Du kan også læse dette blogindlæg som giver dig et mere detaljeret svar på hvordan du kommer på Overskudsmenneskets vej: http://freetofly.dk/saadanfaarduvanvittigtletsucces/

succes

Sådan får du vanvittigt let succes

Du kan ikke få armene ned fordi du er faldet over metoden Kaizen, der giver dig succes, ro og energi på samme tid. Men – du er løbet ind i en mur. Du aner ikke hvordan du kommer i gang.

Du har så mange ting du gerne vil have succes med, og når Kaizen siger du skal starte i det små så forvandler dine 10 mål sig til 1000 små ting der skal gøres og du bliver dødtræt bare ved tanken. Og det kan hjernen heller ikke håndtere. Om det er 10 store eller 1000 små så er det alt for meget og hjernen lukker ned. Kreativiteten og fornuften forsvinder og frygten suser rundt i kroppen. Og derfra skal der kæmpes.

Det er helt naturligt for dig at være der. For du kommer fra mange-store-mål-på-kort-tid-strategien (kaldet innovation) og deraf bliver 10 til 1000 når du støder ind i Kaizen.

Men se her gør du bare sådan. Du sorterer alle de ting fra (som hånden på hjertet!) er en god mundfuld at få styr på på så kort tid som du faktisk har til dem. For dem kan Kaizen ikke hjælpe dig med at fikse, ikke som du tror i hvert fald. Det kommer vi til. Derefter så skuer du ud over dit liv og spørger dig selv om der er noget der er vigtigt for dig at få succes med og som ikke haster. Dét går du så i gang med med små skridt – for så følger du Kaizen – start tidligt og gør lidt hver dag. Og så lykkes det og du er ude over frustrationen.

Og nu kommer vi til de 10 ting – den energi, glæde, fremskridt, sejr, wuhu du oplever ved at lave Kaizen på det nye (eller gamle) mål den kan du bruge til at drøne rundt og få klaret de 9-10 mål du havde i forvejen. Det vil stadig være hårdt – du følger her stadig innovationsstrategien – men det vil også være nemmere fordi du har indført Kaizen i en lille bitte del af dit liv.

Og så fortsæt. Begynd at lave Kaizen på en anden ting også. Men tag ikke for mange ting ind og ikke for hurtigt. Jeg kører over 15 Kaizen projekter om dagen, og i sidste uge da jeg flyttede og malede hus mange mange flere, men jeg har også øvet mig i 9 måneder så hey – der kan du også være hvis du starter nu.

Som du mærker fordele ved at bruge Kaizen og ikke mindst boostet der kommer lidt inde, hvor du opdager at du kan proppe mere på dagens lille fiks og det stadig er vildt let og fedt – så vænner du dig til at skue ud over dit liv, vælge hvilke ting du bare skal have super meget sand succes med og gå i gang med dem tidligt. Snart vil store mål på kort tid stilen ligeså stille svinde bort og – kan du se at du faktisk bruger Kaizen til at starte på Kaizen med? Små skridt. Et projekt. Så et til.

Og lige pludselig en dag så har du et 95% Kaizen liv. Og her er skønt må jeg bare sige!

Rejs dig lige nu og lav to minutter på dit brændende ønske og fortæl hvordan det var at komme i gang i en kommentar herunder.

 

 

 

Den nye superwoman style

Outdated superwoman style

Du lægger ud med at tænke at det her det må du bare realisere. Og så lægger du den storstilede plan. Deadline om 2 uger. Der er 3 store huller der og der og der hvor du nok kan nå ret meget faktisk. Og hvis den der ting så lige falder ud til din fordel så, ja så kan du faktisk sagtens nå det.

6 dage efter start er du både stresset og ked af det, for du kan se at det kommer til at blive virkeligt hårdt hvis du skal nå det.

Du kastede dig ud i det totalt superwoman style.

Fordi.

Du ligesom alle andre gerne vil udstråle stor tiltro til dig selv og hvad du kan nå på ret kort tid. Du vil også gerne fremad og have succes og da på ingen måde være en pivskid. Det bliver fedt når. Den tanke for der til at hoppe og danse af overskud og glæde.

Og nu til de mere alvorligere fordi’er. Fordi du bliver påvirket af hvad folk i din omgangskreds giver sig i kast med. Ja, påvirket af verden omkring dig. Det er et faktum og ikke noget du kan løbe fra (sådan er det også for mig.) Du vil gerne føle at du er med og hører til. Fordi du inderst inde ikke har lyst til at huske at sådan gik det også sidste gang. Hvis du godt ved det, men gør det alligevel så spiller det ingen forskel for begge scenarier sker af en enkelt årsag: du ved ikke hvordan du ellers skal gøre.

Og lad os lige dvæle ved hvorfor du gør det alligevel. Det er fordi at din superwoman style er almen praksis overalt omkring dig. Det er en måde at handle på som ligger dybt i vores kultur. Og der er utallige udtryk som vi er så vant til bare at ty til når vi når til dag 6. Som “det er om at holde tungen lige i munden”, “hvis man vil fremad i verden så må man arbejde hårdt”, “jeg kan godt” og så videre – hvis ikke vi da bare giver op. Øv.

Og tilbage til dag 6 – du er udmattet. Du vil det perfekte, men det er simpelthen bare for hårdt.

Og det er OKAY at have det sådan. Det er menneskeligt at have det sådan. Faktisk er det kun et fåtal af os der ikke har det sådan. Men der findes en gruppe som har vænnet sig til at skubbe på og klare den alligevel. “Nothing admirable ever came from comfort zones.” Det er i øvrigt en stor løgn, men de sætter trenden og du vil gerne være med i klubben.

Uaks – hvad så?

Dette. Start tidligt og lav lidt hver dag. Du undgår at blive udmattet og føle frygt. Du oplever til gengæld succes og fremskridt hver dag hvorfor sejren er uundgåelig.

Kom du i overhovedet i gang superwoman style? Det er ikke sikkert. Måske er du bevidst om  at det er en stejl bakke du så må op af og er derfor slet ikke kommet i gang. Tanken har gjort dig udmattet og passiveret dig på forhånd. Så bortset fra noget hårdt arbejde er du på dag 6. I lort til halsen.

No way. Dette er MÅDEN – dokumenteret og tilpasset DIG.

God rejse!

 

Krisejunkietilværelsen

Krisejunkietilværelsen: Tricket der gør det passé

Lige en krise til. Rusen af at sidde fuldstændig indespærret og låst i dig selv i flere måneder eller år, og r u s e n når det så lykkes og du er fri. Det er frygteligt, for du kan næsten ikke holde glæden, ud ved? Nu du lige havde vænnet dig til smerten.

Det er mit liv kort fortalt. De sidste 17 år af mit liv. Som startede da jeg var 14, med at lave et drama om ikke at ville ned til min far i weekenderne, som ellers var skilsmisseaftalen. Det var bare det første spadestik som førte til en 13 år lang krise med min far. Dertil kan jeg nævne, stress, depression, en karriere der ikke sagde mig noget, boligproblemer, økonomiske problemer og mange flere alvorlige ting, som jeg kun afslører på mine webinarer.

Junkie, det er sådan noget med stoffer, men jeg tror egentlig vi er mange der bliver høje af spænding, drama, sladder, twister med andre personer. Alt godt fra den branche, og gerne flere ting oven i hinanden, så er det ekstra spændende, ikke?

Men det er altså også sindssygt hårdt. Og faktisk slet ikke r u s e n værd. Det er hvad jeg kan sige til dig, co-krisejunkie, efter 17 år. Trust me.

So how does it end? Bevidsthed er altid det første skridt. Vi må være bevidste om, at der er noget vi gerne vil ændre, før vi kan lave det om. Så kommer et lille skridt og et lille til skridt indtil du er helt ude af krisen. Og så er der lige den lille finte, IKKE at starte en ny krise igen. At blive vant til et godt og behageligt liv på flere planer. Se det kommer, som du tager de små skridt og langsomt får løst krise 1, 2 og 3 eller hvor mange du nu har gang i på en gang. Tricket til hvordan du undgår at starte en ny krise, er ved at løse små problemer. På den måde vokser de sig ikke store og bliver til kriser.

17 år med kriser – mere end halvdelen af mit liv – det var en rus/r u s. Og det gør faktisk virkelig ondt at sige farvel. For det var så trygt, på sin egen vanvittige måde.

Men nu gør jeg det.

Farvel.

mod

Mod er i virkeligheden din værste fjende

Ja, du læste rigtigt. Det dukker op alle steder. Disse opfordringer til at være modig. Især i relation til modets fjende nummer et: Frygten.

Jeg blev helt dårlig da jeg læste denne i dag:

Expose yourself to your deepest fear; after that, fear has no power. You are free.

Så nu MÅTTE jeg altså bare lige skrive til dig, og sige t o t h e p o i n t hvad det er der egentlig foregår.

Se mod er det modsatte af angst = frygt = ængstelse. Jeg har lige tjekket efter en ekstra gang. Så derfor er de det perfekte par. Den gode – modet – der skal overvinde den onde – frygten. Det lyder næsten som plottet til en klassisk Hollywoodfilm. Og det er en film der kører over banen hver dag. Vi søger modet i os selv til at overkomme og vinde over de store udfordringer der er i vores liv og alle de mål vi gerne vil nå.

Indtil videre har jeg rystet på hovedet – men denne gjorde mig decideret hidsig.

FORDI. Frygt er et resultat af en mekanisme i hjernen som bliver aktiveret helt automatisk. Det sker hver gang en form for lyst, mulighed eller forandring udover det du er vant til at gøre, er noget du kaster dig over. Boom. Så er frygten der. Og så kommer behovet for modet.

Men hvis du nu helt undgik at udløse den mekanisme, så frygten ikke dukkede op i dit bryst (det kan du gøre ved at bruge Kaizen), så ville du heller ikke have brug for modet. Faktisk så er modet din værste fjende. For mod inspirerer dig til at gå i gang med endnu flere udfordringer, endnu større udfordringer, kaste dig over en gylden mulighed og udleve en eller flere store lyster. Og BOOM. “Det er da ligegyldigt”, tænker du så. “Jeg hiver bare modet på banen igen.”

Ja, men lad mig fortælle dig hvad der også sker når frygten kommer. Du bliver fyldt med stresshormoner. De udløser på længere sigt stress plus forværrer hukommelsen markant. Ja, så har vi elektroniske apparater der kan huske alt muligt for os. Ja, men det går stadig ud over din krop. Du får måske klamme hænder. Du bliver nervøs. Du har svært ved at tænke klart og alle guldkornene din fornuft før havde lagt frem til dig på rad og række forsvinder som dug for solen. Du prøver så at blive kreativ i situationen, men også her virker det pludselig som om at du er komplet uduelig. Din hjerne lukker med andre ord ned for både din fornuft og din kreativitet. Og det var jo NETOP dem du havde brug for til at klare denne store, modige vilde, forandring lyst mulighed.

Så mod nulstiller i sidste ende bare funktioner i din krop som du virkelig godt kunne bruge. Det er ironisk nok netop derfor du har så stort brug for mod. Jeg får lige lyst til at angive min pointe som en ligning:

Mod => større udfordring tages op / større mulighed gribes /større lyst forfølges => større følelse af frygt + stresshormoner begynder at drøne rundt i din krop +  hjernen lukker ned for din fornuft + hjernen lukker ned for din kreativitet = det bliver langt sværere og hårdere for dig at klare udfordringen /muligheden /lysten

Al den snak om mod gør mig bare rasende. En af de modigste ting jeg har gjort var at skrive speciale på universitetet indenfor lingvistik (sprogvidenskab), det sværeste felt på mit studie, med den mest krævende og højtstilende lektor jeg kunne finde, på kun 10 måneder (hvilket er ret vanvittigt kort tid) mens jeg var syg og også lige skulle flytte sammen med min kæreste. Det var sku ret modigt. Men modet hjalp mig ikke en dyt. Det gav mig bare 9 sindssygt travle og hårde måneder. Med masser af stresshormoner. Og jeg svor da også bagefter at jeg aldrig ville gøre noget lignende igen.

Du får lige en krammer her til sidst. For dette er ukendt (og videnskabelig) viden som langt de fleste ikke aner eksisterer. Men derfor er det også bare så vigtigt for mig at fortælle dig det. Du kan i stedet undgå at udløse frygten ved at bruge Kaizen.

Kram.

Du kan komme mere i dybden med hvad Kaizen er her og læse om de 10 største og vigtigste fordele ved Kaizen her.

Purpose

My purpose

Min sjæl er forpustet. For der er noget jeg har prøvet at løbe væk fra. Men ligesom jeg løb allerbedst, så stod det foran mig igen. Det prøvede at holde fast i mig, spænde ben for mig, fange mig og råbe så højt det kunne.

Jeg prøvede at løbe væk fra det jeg aller helst vil.

At hjælpe andre med at foretage den smukke rejse fra tristhedens grå facetter til glædens strålende diamant.

Jeg kan huske at have løbet tidligere. Væk fra noget jeg gerne ville. Noget større. Jeg brugte måneder og måneder på at løbe. På at overbevise mig selv om at det ikke kunne lade sig gøre, at jeg ikke var dygtig nok, at det ikke var meningen at jeg skulle det, at det ikke passede ind i mit liv. Så jeg brugte meget energi på at snakke mit hjerte til fornuft. At få det til at nå til den bitre erkendelse at det ikke skulle blive til noget.

Det var en ren energidræber jeg da sendte mit hoved på. Og kroppen og hjertet led som følge deraf. I bitterhed krammede jeg mig selv i sengen og overgav mig til hovedets fornuft.

Men i dag er jeg en anden. I dag går jeg med mit hjerte og holder op med at løbe fra det jeg aller helst vil.

For jeg ved hvordan jeg får det, uden at skulle slå knuder på mig selv.

Så nu er jeg her. Parat til at hjælpe dig med at realisere de drømme dit hjerte drømmer om. Uden hårdt arbejde.

kaffe

Løgnen om kaffe

Kaffe er nutidens overlevelsesmetode. Kaffe – og skulle jeg også lige tilføje med det samme, cola, energidrikke, energibarer og slik. Det er i bund og grund bare måder du bruger til at holde up-beat livsstilen kørende på.

Selv kan jeg ikke lide kaffe, drikker det ikke og da jeg smagte på det engang brændte jeg tungen. Men det er ikke specielt derfor jeg ikke drikker det. Det er fordi kaffe er verdens største illusion. Verdens største løgn.

For med kaffe så bliver du kvikket op og kan fortsætte ræset, fortsætte den illusion det er at du kun er “rigtig” og “sej” hvis du ræser. Men faktum er, at der ikke sker andet end at kroppen bliver snydt til at tro, at den er frisk. Og kroppen får ikke den hvile den egentlig havde brug for, fordi kicket gør, at du føler, at du sagtens kan drøne videre.

Hvis du er kaffedrikker så kan jeg sagtens forstå det, og du har min respekt og accept. Fordi kaffe er så stor en del af vores kultur og vores mentalitet. Tag bare kaffepauser på arbejdet, kaffebarer, mode inden for kaffekander, latté-røre-ske-mode-dippeduttter og speciallavet kaffe, som firmaet giver i gave. Kaffe-mentaliteten og dermed det ønskede ræs er en del af vores kultur. Og det er der ikke noget at sige til, for Vesteuropas fremmarch startede for over 500 år siden og siden har vi ræset afsted i stadig højere og højere fart.

Indtil nu hvor flere og flere går ned med stress og der for alvor er kommet fokus på det i en bredere del af befolkningen.

Udover at du ikke får den hvile, du har brug for, så ræser du også lige ind i stressen. Måske er du ikke blevet sygemeldt endnu, men så er der en god chance for at der er god fart over feltet. Og det er med den fart der er i dag, det samme som at sige, at du har stillet dig i stresskøen. Der opdager du bare ikke at du står, før det er for sent.

Hvad nu hvis du slet ikke behøvede at drikke kaffe? Eller cola og energidrikke. Energibarer og slik? Du bliver ikke KLAR til mødet, eller opgaven eller hvad det nu er. Fordi det er tidspresset og de store bidder du tager af dine udfordringer der gør at du bliver nervøs og skal kæmpe for at præstere og så kommer det der med kaffen. Og det er ikke cool. Det er unaturligt. Det er utroskab mod kroppen – fuldstændig ligesom kaffe er det. Deler du derimod tingene meget mere op, så behøver du slet ikke kaffe.Og bare rolig – du kan godt nå alt det du vil alligevel. Du kan tilmed brillierer meget bedre end du gør på kafferæset ved at bruge Kaizen.

Kan du alligevel ikke slippe kaffen så tænk gode tanker om det at drikke kaffe når du gør det. Så vil kroppen slet ikke tage det så slemt.

Selv siger jeg – tak for kaffe!

 

Hvordan jeg sluttede fred med min utålmodighed

Utålmodighed har altid været et at mine fremtrædende træk, og selvom det tit får min mand til at grine så får det mig nu mere til at surmule. For hvorfor skal alting tage så lang tid? Hvorfor kunne alt det jeg stræber efter ikke bare ske lige nu og her?

Indimellem har jeg godt kunne pakke den lidt væk – glemme for en stund eller nogle dage hvor spændende det mål jeg har sat mig er og hvor vildt gerne jeg ville derhen og være der lige nu.

Men det er som om at den strategi ikke er nok for mig længere. Der skal sluttes fred – en gang og for alle. Den proces har jeg været i gang med i et par måneder nu, og i den forbindelse så må jeg erkende at der er én ting der faktisk ofte har virket for mig at tænke på. Og det stammer tilbage fra et af de utallige værdigrundlag fra en efterskole, var det i dette tilfælde, som jeg læste i jagten på et job mens jeg stadig arbejdede som gymnasielærer. Og jeg tør godt påstå, at jeg (næsten) har læst samtlige der er i Danmark. I hvert fald søgte jeg fra Ålborg og til København.

Men ud af alle disse værdigrundlag var der én jeg bed særligt mærke i. Nemlig fra en efterskole i Sønderjylland som lagde vægt på REJSEN frem for målet. Hvor smukt det var at være på vej. Og det er noget, jeg virkelig godt kan finde mening i, specielt i mit arbejde med Kaizen. Omend jeg synes at Kaizen-trinene hver dag er det der gør rejsen smuk – og særligt glæden ved at få dem gjort og se at man kommer videre. Men sådan gik det egentlig meget godt, især gennem alle mine år hvor jeg har studeret.

Men nu der sidder jeg næsten hver dag og er utålmodig efter at nå mit mål, så den strategi duer ikke længer. Derfor så kastede jeg mig også ud i et forsøg med at få “coachet” min utålmodighed væk. Men effekten var bare ikke langtidsholdbar. At bruge den så som motivation til at drive mig selv fremad – nærmest som en slave – jo det var også en effektiv studiestrategi. Men ikke særligt sjovt i længden. Men hvad så med at kigge på den helt neutralt og sige, at det hverken er noget der er dårligt eller godt. Simpelthen lade være med at dømme den. Men bare sige at den er der. Tjo, det virker nogle gange.

Men så var der en der nævnte for mig at jeg jo også bare kunne give slip på den – når jeg var klar. Og ved du hvad? Det er jeg faktisk nu. Jeg har overlevet på min mands fjollede smil når jeg gav udtryk for min utålmodighed – det har ligesom længe været måde jeg håndterede det på. At han nærmest grinede af mig. Så meget, så jeg faktisk synes at nu er jeg parat til at grine af mig selv. For det er sku lidt sjovt at jeg stadig stiller mig op som en eller anden 5-årig og … Og for lige at give den det sidste spark ud af døren, så handler det om 3 ting jeg skal gøre.

For det første at give mig selv et klap på skulderen for at jeg er gået målrettet efter min drøm om at få min forretning op at køre selvom det er med både hus og helbred som indsats. For i sidste ende så handler det om at jeg bliver i tillid. Og lige kigger en gang i kalenderen for at se at der er tid endnu. Meget kan ske og jeg bruger jo loven om tiltrækning aktivt hver dag samt Kaizen så hvorfor skulle det ikke lykkes? Tillid. Det var 2. For det tredje så må jeg jo bare forkæle mig selv lidt mere lige nu, så jeg ikke ryger over i den der med “jamen, jeg kan først være glad når jeg har nået mit mål og det ser ud til at det stadig har lange udsigter.”

Adieu!