Indlæg

mislykkes

Derfor mislykkes du hvis du springer på hovedet ud i Kaizen

Når du finder ud af at Kaizen giver dig den ultimative lykke, så er det at det går galt for vovehalsen.

Du tænker “yes.” Nu er alle dine problemer løst.

Ikke flere spekulationer omkring hvordan og hvornår du skal nå noget. Ingen spekulationer om om du lykkes med det. Ingen stress, intet pres og ingen løftede pegefingre. Og så er det endda økologisk, giver dig et boost og er trygt og nærende.

Men i den eufori begår du en fejl. Du bryder opskriften på Kaizen. Du bryder den ene regel, som Kaizen foreskriver, og som du må følge, før det lykkes. Den der på den ene side gør dig lettet og får din krop til at synge af glæde, men som gør dit hoved og ego bekymret.

Nemlig at du skal starte op langsomt. Med en ting. Med en mindre ting. Og ikke udfordre tidsrammen.

Det er der nogen, der ikke kan. Faktisk vil jeg sige, at det kræver meget bevidsthed at gøre det. Det kræver bevidstheden om, at nu er det det, du gør. Følger Kaizen 100%. Uanset hvad du føler eller om du synes, det er svært. Og for at du kan gøre det, må du bestemme dig for, at du nu 100% har besluttet, at det er metoden, du bruger til at nå dette mål med.

Hvis du springer noget af det her over, så går det galt. Du må

  • beslutte dig for at bruge Kaizen til at opnå det ene mål med
  • vælge et lille mål og kun et lille og kun ét
  • overholde Kaizens regel uanset hvad du føler

Gør du ikke dette, så følger du den anden måde at handle på, som findes. Den kaldes for innovation. Det er den, der er skyld i, at du er stresset og at dine mål er hårde at nå (i en eller anden udstrækning.)

Og innovation bryder Kaizens regel og du mislykkes derfor, selvom din intention var på plads.

Den gamle og den nye superwomans karakteristika

Outdated superwoman style 

Kaizen

Kaizen: Hvordan enhver let kan gå fra stress til succes med ALT

Jeg gik i mange år og var som alle andre fuldstændig overbevist om at den eneste måde at opnå noget på – hvad som helst – det var ved at knokle. Hvad der med et term kaldes for innovation – drastisk forandring. De 10 ekstra kilo der skal smides i en fart. Men der findes et alternativ. En anden metode. Den metode hedder Kaizen.

Kaizen er en metode og filosofi der blev opfundet for 75 år siden i 1940 da Frankrig blev besejret under 2. Verdenskrig. Det betød at USA måtte gå ind i krigen for at sikre de Allieredes sejr, hvilket var afgørende for kapitalismens fortsatte blomstring og verdensfreden i øvrigt. USA gik derfor i gang med at forberede sig. Tusinder af mænd forsvandt ud af våbenindustrien for at planlægge, lede og deltage i 2. Verdenskrig. Og USA havde brug for gode våben og det med det samme. I stedet for at slå et stort brød op, valgte amerikanerne at arbejde med den produktion og de ansatte de nu havde og fokusere på løbende forbedringer. Kvaliteten af våbnene og det tempo de blev lavet i som denne metode affødte, gik over i verdenshistorien som to af de afgørende faktorer for, hvorfor de Allierede vandt 2. Verdenskrig. Efter 2. Verdenskrig lå Japans industri i grus og som bolværk mod en mulig trussel fra Nordkorea kastede japanerne sig over Kaizen, som siden blev fejet af bordet i USA. Aldrig har der været en nation som Japan, som fik sin industri og private sektor til at blomstre så flot og så længe. Japanerne gav teknikken med de små trin sit eget navn, Kaizen, der betyder “good change.” I 80’erne tog amerikanerne igen teknikken til sig i deres produktion, efter at have set japanernes succes med den, og herhjemme bruges den som et værktøj inden for LEAN. For altid og indtil nu som et værktøj til at forbedre produktionen. Men hvad med alle os andre?

Den helt afgørende grund til at Kaizen virker og innovation sjældent gør, skyldes et biologisk faktum som vores samfund og hele vores levevis gang på gang forsøger at overbevise os om ikke eksisterer. Flere af kroppens funktioner som f.eks. kropstemperatur eller vejrtrækning reguleres automatisk og det gælder også for det der kaldes kamp-eller-flugt-reaktionen. Den aktiveres hver gang vi er i fare og dirigerer energi fra noget så “unyttigt” som rationel og kreativ tænkning over til benene, så vi kan tage benene på nakken eller springe til side hvis der pludselig kommer en bil. Den er derfor meget praktisk når vi er i fare og står som et vigtigt mindesmærke over vores tid som hulemennesker, hvor vi havde brug for en mekanisme, der kunne sikre vores overlevelse. Dette er blot en ud af flere hulemenneske-karakteristika som mennesket stadig har, til trods for vores civilisations drastige ændring siden. Det er her vi finder grunden til en stor mental ubalance i den måde vi lever på i dag.

Problemet er nemlig, at denne mekanisme udløses hver gang vi er i fare, men også hver gang vi ønsker at gribe en mulighed, får lyst til noget eller ønsker en forandring. Hver gang gribes vi af angst og vigtige dele af hjernen som vi godt kunne bruge lige netop i det øjeblik lukker ned (fornuften og kreativiteten). Og det er her at du i dag indtil videre har stået og tænkt “sådan er det”, “jeg tager mig en kop kaffe”, “det er bare et spørgsmål om mod” eller givet dig selv “jeg-kan-godt-klare-det”-talen.

For en god ordens skyld, må jeg bare lige nævne, at det ikke hjælper at drikke kaffe. Nej, det eneste der hjælper er at omgå denne mekanisme, som vi gang på gang aktiverer, fordi vi gerne vil præstere super på jobbet, gå til en masse sport, have den lækreste garderobe, ja, hvordan ønskerne og målene nu engang ser ud, så sætter vi utallige op for os selv, så mekanismen går i gang hele tiden. Vi er konstant på, på dupperne, skal også lige – så vi overser, at det vi bare tror er en præstations-rus og en følelse af “se-hvad-jeg-lige-klarede-idag”-følelse i virkeligheden er en klump af angst, nervøsitet og stresshormoner i maven fordi mekanismen hele tiden er i gang.

Måden du omgår den på er ved at tage så små skridt så det føles som en leg. Jeg definerer det som en 1-minutshandling. Så det du skal gøre for at undgå at mekanismen aktiveres, er at glemme alt om at præstere og skrive delmål op, men kun bruge 1 minut pr. mål pr. dag. Hvis du mærker nervøsiteten i maven, præstations-rusen og at det på nogen måde bare kræver en centimeter ben i næsen så har du ikke lavet Kaizen. Din kaizen-handling skal være så nem, så du tror det er løgn. Det kunne f.eks. være at fjerne en ting fra et rodet skrivebord, at stille vandkanden frem eller at gå en ekstra runde i huset i dag, som et led i at komme til at tabe de 10 kilo.

På den måde vil du gå med din biologi og ikke imod den. Fordi sådanne små skridt betyder nemlig at hele hjernen fungerer, dvs. også den rationelle del så at du til eksamen, når du bliver spurgt et vigtigt spørgsmål, faktisk også hurtigt kan hive svare på det frem, fremfor at gå kold. Når hjernen således fungerer i denne nye uvante situation du har puttet den i, så vil den begynde at opbygge “software” som støtter dig i dine nye vaner. Den modstand mod forandring som du før mærkede, svækkes, og du vil opleve, hvordan du bevæger dig med større fart mod dit mål. Den ønskede forandring der før gjorde dig nervøs, gør din hjerne dig nu i stand til at nyde. Hermed bryder du også med ideen om vanemennesket, som også er et andet karakteristika for hulemennesket. Med kaizen kan du netop skabe nye vaner på en let måde.

Hvorfor skal den japanske og den amerikanske industri have al morskaben for dem selv? Det er det spørgsmål jeg har stillet mig, og grunden til at jeg er startet op som selvstændig for netop at udbrede det smukke ved Kaizen. For du kan bruge det til ALT. Jeg har brugt det til at komme ud af en depression med, jeg har brugt det til at tage en universitetsuddannelse selvom jeg var syg, og til at komme til at snakke pænere til min mand.

Hvis du er interesseret i at lære hvordan du kan bruge kaizen til at opnå dine mål så kan du følge mig på Facebook her.

 

Kilde: Dr. Robert Maurer, ph.d. og professor på UCLA School of Medicine. “Kaizen. Et lille skridt kan ændre dit liv.” Borgens Forlag. Danmark 2006.