Tag Archives: kaizen

Sådan forvandler du målsætningsræset til et succesfuldt liv

målsætning

Den oprindelige tanke med den nærende måde at handle på vil sætte dig fri.

Kaizen er oprindeligt et effektiviseringsredskab indenfor industrien. Den blev opfundet, fordi det virkelig brændte på og siden humaniseret.

Men ræser du rundt og sætter mål i et hastværk, så kan den industrielle oversættelse af Kaizen hjælpe dig. Den oversættelse hedder på dansk “løbende forbedringer.” Den anden oversættelse hedder “good change.”

Men kigger vi på fænomenet målsætning, så kan det i sig selv føre til et ræs, også selvom du bruger Kaizen. Jeg ved det, fordi jeg blev så begejstret for Kaizens kraft og succesrate, så jeg bare tilføjede flere og flere mål til min dag, i en ro om at de blev opnået, og at jeg ikke ville blive stresset.

Men på et tidspunkt blev det for meget med alle de mål. Og jeg begyndte at sætte færre. Og det er her produktionsoversættelsen kommer ind i billedet.

Ideen om løbende forbedringer kan nemlig sætte dig fri af målsætningsræset. Løbende forbedringer henviser til den type af mål, hvor der ikke behøver at være en striks deadline, som f.eks. hvis du vil tabe dig. Men det henviser også til et mere dybt, generelt og overordnet mål, nemlig det at dit liv bare bliver bedre.

Ser du på det på den måde, så kan du undgå den lange liste over Kaizen mål og i stedet tage en mere holistisk og spirituel tilgang til dit arbejde med Kaizen.

Du kan bruge følgende spørgsmål til at komme i gang med at arbejde med Kaizen på denne måde:

1. Hvad betyder målsætning for dig?
2. Hvor meget ødelægger din trang til at sætte mange mål det, at du rent faktisk når dem?
3. Hvornår kan du finde tid og ro til at sætte dig ned og lytte til dit hjerte?
4. Når du lytter til dit hjerte, hvad er så de vigtigste drømme, der dukker op?
God fornøjelse. Det er skønt at arbejde med Kaizen på denne måde, kan jeg fortælle.

Derfor er du stresset og ikke en superwoman – endnu 

Outdated superwoman style 

Published: 22. marts 2017 | Comments: 0

Dette sikrer dig at dine ambitioner ikke slår dig ud

ambition

Bringer dine ambitioner dig ud af kurs med et ret fleksibelt mål, så er der kun en ting at gøre for ikke at blive slået ud.

Du må justere dit mål.

Fordi der er et faktum, som du ikke kommer udenom, uanset om du bruger Kaizen eller ej. Og det er, at du har en begrænset mængde af tid til rådighed slut. I vores sfære at forstå x antal dage til rådighed.

Og ja, det kunne være mega nice hvis du kunne nå 1000, men selvom du dividerer og trækker fra nok så flittigt i dine bestræbelser på at følge Kaizen, så ændrer det bare ikke ved, hvor mange dage du på nuværende tidspunkt har til at nå målet i.

Og så er der kun én ting at gøre. Og det er at sige, at så må målet blive 668 i stedet. Fordi alternativet er at skrue op for den daglige handling, men så sker der kun en ting, og det er, at du ikke længere laver Kaizen. Og så er hele pointen ligesom gået tabt, og du står tilbage med stressen og frygten, som jo var årsagen til at du overhovedet gik i gang med at bruge Kaizen til at starte med.

Er det lidt surt? Ja. Men ved du hvad? Når du er tro mod Kaizen og sætter dit mål ned, så kommer du i gang, så når du 668. Og så kommer det skønne jo, at du lige sparer 25% tid på hvad du ellers ville have brugt på at forsøge at nå målet ved hjælp af knoklemetoden.

Det betyder, at du med ret stor sandsynlighed vil have nået mål 668 og stadig have nogle dage tilbage indtil deadline. Og hvem ved, hvor tæt du så i virkeligheden kan komme på 1000?

Det ved du kun, hvis du følger rådet her.

Jeg er faktisk i gang med at følge det, lige som jeg sidder og skriver dette. Så – du er ikke alene. Sammen kan vi!

Den gamle og den nye superwomans karakteristika 

Outdated superwoman style 

Published: 20. marts 2017 | Comments: 0

Kan Kaizen gøre dig så lykkelig så du stopper med at bruge det?

stop

Svaret på det spørgsmål er flertydigt. Men hvis du allerede nu føler dig overvældet, så er der guld at hente her.

Den lykkerus Kaizen bringer dig i, kan have flere stadier. Først så er det bare vildt. At du kan få noget svært gjort helt let. Derefter så er der en periode, hvor du bare er i flow. Hvor det kører og du kobler flere og flere projekter på.

Så kommer der et punkt, hvor du går i gang med mål, der er noget større og ser dem lykkes. Her går lykken mere i hjertet. Du må trække vejret og måske lave endnu mindre skridt for at kunne rumme lykkefølelsen.

Til sidst så bliver det værre. Du går i gang med og får realiseret drømme, som du ellers havde opgivet. Store drømme som du egentlig havde afvist, og som du indtil videre, også selvom du har lavet Kaizen, har tænkt, kun var sådan noget, at superwoman 1, 2 og 3 du kender, får gjort.

At tænke sig at du også klarede det og endda meget lettere og langt mere ustressende end dem, er jo næsten ikke til at fatte. For du er jo dig og ikke dem. Det er som om, du på en måde har overhalet dem og at du må ændre det billede, du har af dig selv.

Og det er lige der, at svaret begynder at trænge sig på. Ja, du vil gerne stoppe, fordi det er så overvældende, og fordi du også bliver nødt til at revurdere, hvad du faktisk kan nå at realisere i dette liv.

Nej, for du kan bare skære lidt ned på antallet af projekter og flade nogle af projekterne mere ud, så du kan få vejret.

Selv ved healing af traumer har jeg fortsat dog kun med et par projekter af de mere lette.

Her har du læst, hvilke erfaringer jeg har gjort mig på området.

Hvad der er det rigtige for dig at gøre, kan kun du mærke.

Så vilde hjertemål har jeg realiseret ekstremt let

Outdated superwoman style 

Published: 13. marts 2017 | Comments: 0

Derfor mislykkes du hvis du springer på hovedet ud i Kaizen

mislykkes

Når du finder ud af at Kaizen giver dig den ultimative lykke, så er det at det går galt for vovehalsen.

Du tænker “yes.” Nu er alle dine problemer løst.

Ikke flere spekulationer omkring hvordan og hvornår du skal nå noget. Ingen spekulationer om om du lykkes med det. Ingen stress, intet pres og ingen løftede pegefingre. Og så er det endda økologisk, giver dig et boost og er trygt og nærende.

Men i den eufori begår du en fejl. Du bryder opskriften på Kaizen. Du bryder den ene regel, som Kaizen foreskriver, og som du må følge, før det lykkes. Den der på den ene side gør dig lettet og får din krop til at synge af glæde, men som gør dit hoved og ego bekymret.

Nemlig at du skal starte op langsomt. Med en ting. Med en mindre ting. Og ikke udfordre tidsrammen.

Det er der nogen, der ikke kan. Faktisk vil jeg sige, at det kræver meget bevidsthed at gøre det. Det kræver bevidstheden om, at nu er det det, du gør. Følger Kaizen 100%. Uanset hvad du føler eller om du synes, det er svært. Og for at du kan gøre det, må du bestemme dig for, at du nu 100% har besluttet, at det er metoden, du bruger til at nå dette mål med.

Hvis du springer noget af det her over, så går det galt. Du må

  • beslutte dig for at bruge Kaizen til at opnå det ene mål med
  • vælge et lille mål og kun et lille og kun ét
  • overholde Kaizens regel uanset hvad du føler

Gør du ikke dette, så følger du den anden måde at handle på, som findes. Den kaldes for innovation. Det er den, der er skyld i, at du er stresset og at dine mål er hårde at nå (i en eller anden udstrækning.)

Og innovation bryder Kaizens regel og du mislykkes derfor, selvom din intention var på plads.

Den gamle og den nye superwomans karakteristika

Outdated superwoman style 

Published: 8. marts 2017 | Comments: 0

Elsker du dig selv nok til at gå efter din drøm?

drøm

Når du bruger Kaizen og ved at det vil lykkes, så er dette spørgsmål langt sværere at svare “ja” til. Lær at gøre det alligevel.

Der er ikke noget så tilfredsstillende, som når noget ikke lykkes helt. Når det ikke bliver ligeså godt som i den perfekte verden. Og det er fordi, at du kan bevare det billede, du har af dig selv som en okay performer.

Rammerne for denne performer kan være faktisk ret god eller faktisk ret dårlig. Det ved du, der læser dette, hvordan det helt præcist forholder sig med dig.

Det er med denne bevidsthed om dit niveau i baghovedet holdt op mod den fantastiske grad af awesomeness, som din drøm er et udtryk for, der bestemmer, hvor svært eller let det er for dig at gå efter din drøm.

Jo mere du bruger Kaizen, jo sværere vil det blive at gå efter din drøm. Paradoksalt nok fordi Kaizen jo netop sørger for, at drømmen bliver realiseret. Men der i realiseringen ligger der en kraft, som er større end noget andet.

I starten er det bare ren logik. Der er en mekanisme, der gør det svært eller hårdt for dig at realisere din drøm, den undgår du og så lykkes det.

Men som den erfaring bundfælder sig i din krop, i hver en celle, opstår der en lettelse, en tryghed og en begejstring, som kan tage vejret fra selv den mest garvede lykkemarie, der ikke bruger Kaizen, eller bruger Kaizen ubevidst. Så kan det at rumme lykkefølelsen blive et projekt i sig selv.

Men for at vende tilbage til spørgsmålet. Det er et trick. Den drøm du kan sige, at du (næsten) elsker dig selv nok til at realisere ved hjælp af Kaizen, den får du gået efter, fordi den overholder Kaizen og den får du realiseret. Realiseringen af andre drømme kan komme lidt senere.

Uanset hvor du står henne i livet, så vil du altid elske dig selv nok til at gå efter en eller anden drøm. For det er i grunden fuldstændig ligegyldigt, hvor lille og ubetydelig den måske er. Du vil realisere den. Og det vil give dig blod på tanden. Navnligt fordi det også var let og ustressende at gøre det.

Og lige pludselig en dag nogle måneder senere vil du stå med et væsentligt forbedret liv og med en helt ny kærlighed til dig selv, fordi du har ladet dit sande væsen blomstre.

Så det egentlige spørgsmål er. Elsker du dig selv nok til at gå efter den drøm?

Og svaret på det spørgsmål er, at hvis du hver gang du har realiseret en drøm, siger “ja” til den næste også, så vil du i sidste ende have svaret “ja” til dette spørgsmål også.

At skulle opgive rollen som drømmer, når lykken er let at få

Kaizen: Hvordan enhver let kan gå fra stress til succes med ALT

Published: 6. marts 2017 | Comments: 0

Hvad du skal stille op med succesforskrækkelsen

succesforskrækkelse

Succesen er indkodet i dig. Den er en del af dit væsen. I stedet så valgte du faren.

Hvis du bare én gang blev udsat for en fare og ikke reagerede, så ville det være ude med dig. Derfor går dit faresignal i gang hver gang, der er en fare.

De fleste gange er der ingen farer. Ikke andet end hvordan din krop reagerer. Med stresshormoner, adrenalin og frygt. Men den gør det kun for at beskytte dig. For at du kan bekæmpe faren.

Når du ikke er i fare eller tvinger faren frem ved at gå ud af din komfortzone, så fungerer du perfekt. Faktisk er du mere vandt til at udsætte dig for fare, så du ikke i samme grad er opmærksom på stressruset. Hvornår det starter, og at det overhovedet er startet.

Derfor så bliver forbliver illusionen om ubesværet succes også en drøm. Lige indtil du gør drømmen til virkelighed ved at bruge Kaizen, der sikrer dig at du altid handler inden for din komfortzone. Og succesen så vælter ind over dig som noget, der er for godt til at være sandt. Det er bare det, at det er sandt. Du har bare ikke kendt til det.

Og så står du der i din succesforskrækkelse, lammet af skønheden ved din ubesværede succes, lammet af synet af dit naturlige selv, som du har ladet komme frem og blomstrer op i din respekt og accept af kroppen, så den kunne give dig det du allermest ville have i verden og som du troede aldrig skulle blive dit.

Lige der må du favne dig selv. Lige der må du sætte farten endnu mere ned, men stadig fortsætte med at bruge Kaizen. Divider, træk fra, lav dagens handling om til noget, som dårligt kan betegnes som værende en handling.

For lige der møder du dig selv i succesforskrækkelsen uden at få den gjort til en fare, som du straks forsøger at bekæmpe, ved at tvinge dig ud af situationen, ved at holde op med at bruge Kaizen og være det smukke lette succesvæsen du er.

Hvem er du når du let kan alt? 

Hvordan enhver let kan gå fra stress til succes med ALT

Published: 2. marts 2017 | Comments: 0

De 10 langtidsfordele ved at handle efter Kaizen

fordele

2 år er gået med at bruge Kaizen intenst både i min fritid og i min arbejdstid og det er derfor oplagt, at du nu får det guld, som jeg har kunnet samle op på den rejse.

Når du begynder at bruge Kaizen mere og mere, så mærker du nogle fordele efter nogle måneder, som ærligt taget kom bag på mig. Men det er rigtigt – så meget GIVER Kaizen dig på sigt. Fordi kroppen har så mange gaver til dig, som kommer frem, når du respekterer den over længere tid.

Du får dem herunder i blogindlæg nummer 100 – et af mine Kaizen projekter – og som det sidste der udkommer, inden jeg går på barsel i morgen. Men du kan stadig følge med på min blog, som jeg bliver ved med at udgive også under min barsel. Men nu til det spændende!

Langtidsfordel nummer 1-10.

Dit tankemylder er væsentligt begrænset!
Du spekulerer ikke på, hvordan det skal ske. Du spekulerer ikke på, hvad du skal gøre den dag, for du har lært Kaizen og dig selv godt at kende i processen med at bruge det, så du behøver bare kigge på dit humør, din dag og dit projekt og voila, så ved du, hvad du skal gøre den dag. Hver gang du vil realisere en drøm, kommer du automatisk til at tænke på Kaizen, fordi du er blevet så vant til at bruge det, så alle tankerne om at det ikke bliver til noget, er også væk.

Du begår ingen fejltagelser!
Som du bevæger dig fremad, er du blevet trænet i at bryde de ting der skal gøres ned i mindre bidder. Din evne til at reflektere over hvad du skal have gjort for at fuldende resultatet, er også blevet god. Nu du ved, det bliver til virkelighed, så vil du ikke gå på kompromis her. Det betyder, at du spotter alt det, der skal gøres. Nogle gange måske ikke lige i den über bedste rækkefølge, men dit falkeblik får det tids nok med og det betyder, at du ingen fejltagelser begår. Det du får øje på mangler, er blot dit fingerpeg om, hvad det næste du skal have gjort på projektet er.

Tårnhøjt selvværd!
Dette er en dræner, som mange jagter. Men i stedet for at bruge meget energi på at jagte et sløret udgave så giver Kaizen dig den ægte udgave af selvværd. Fordi du ser dig selv, som du er. Du ER en superwoman, men det ser ikke sådan ud, som du troede. Du er et fint og delikat væsen. Du har mange flere smukke sider, end du er klar over. Ja, faktisk er alle dine sider smukke, fordi ingen af dem står i vejen for dig. Det viser Kaizen dig. Og derfor kan du omfavne dig selv 500% og derfor vil du opleve, at du har et tårnhøjt selvværd. For du er SKØN.

Du har uendeligt meget selvtillid!
Det er ligefrem in at have dårligt selvværd og høj selvtillid, men du kan jo ligeså godt snuppe en stensikker solid sidstnævnte en af slagsen, nu du er i gang. For med Kaizen VED du bare, at det du bruger tid på lykkes. Det ligger dybt i din krop, i din sjæl og i dit sind. Der er power over dine handlinger på en så grounded måde, du tror det er løgn. På den lette måde.

Du er super fleksibel!
Du kender dig selv i brugen af Kaizen virkeligt godt, så du ved altid lige, hvad du skal gøre for at sikre dagens Kaizen handling. Tid, penge, energi, humør, sygdom, pludselige ændringer af din dag – you’ve got what it takes. Du er så øvet i at være kreativ omkring, hvordan dagens Kaizen handling skal se ud, og drevet til at gennemføre den grundet de mange drømme, du allerede har brugt Kaizen til at realisere, så intet kan slå dig ud. Din dedikation har gjort dig super fleksibel.

Du lykkes med ekstremt vilde mål!
Du har brugt Kaizen flittigt og startet med små mål, og er derefter gået efter nogle, der var større og større. Og du har set det lykkes hver gang. Du er måske endda løbet tør for drømme og må søge dybt i din sjæl efter nye. Og det efterlader dig med den ene fod foran den anden på rejsen mod ekstremt vilde mål. Som du når. Fordi det ikke kan være anderledes. Du har været tro mod Kaizens opskrift og det har ført dig hertil. Du fortjener det så meget. Godt gået.

Du er vildt god til at prioritere!
Stress er sådan set bare et udtryk for, at du har svært ved at prioritere. Der er krav og ønsker udefra og indefra, der fylder din kalender op. Du er måske ydrestyret og lader dig påvirke meget af ydre normer og krav. Eller du er indrestyret og i højere grad i stand til at skære til og fra. Men langtidsfordelen er, at du nu er indrestyret. Det bliver du, fordi du har oplevet din drøm blive til virkelighed gang på gang. Og det betyder, at du efterhånden bliver vildt god til at være kræsen og vælge meget bevidst og ud fra høje krav om, hvad du bruger din tid på. Fordi det altid bliver til noget. Og så bliver klicheen om at “man lever kun en gang” pludselig super vigtig. Den banker i dit hjerte og din sjæl, og giver dit liv så meget mening. Du er nemlig af disse årsager blevet super god til at vælge til og fra med hjertet.

Du er en mester i at være nærværende!
Den glæde og vished om at det du arbejder med, bliver til noget, har en positiv effekt på dig og dit ønske om nærvær. De følelser kan du nemlig bruge til tralle i nuet og gøre den lille Kaizen handling meningsfuld og fin lige der. Uanset hvor fjollet eller ligegyldig den ellers kunne synes for udenforstående. Men du ved bedre. Og den vished gør, at du fordyber dig i nuet, hvor du laver din Kaizen handling, fordi du ved, at lige der har du nøglen til at overkomme selv de største knaster i dit mål. Derfor får du lyst og har trænet dig selv i at være nærværende, fordi det er præcis den sideingrediens, som Kaizen lægger op til, der gør forskellen og får dig hen over bumpene.

Du er modig!
Du har altid drømt om at være modig, men nu er du det faktisk. Der er ikke noget, der står i vejen for dig. Med Kaizen og din viden om Kaizen redskaberne går du vejen, og lader dig ikke stoppe af sygdom, tid, penge, manglende evner eller manglende viden. Du kender nemlig alle de 6 mentale tricks i form af Kaizen redskaberne, som gør dig til en sand mester. Du er modig på den sande måde. Du går efter de vilde mål og når dem på en nærende måde, hvor du ærer din krop undervejs. Det er der ikke mange der kan. Heller ikke blandt de spirituelle.

Dit liv giver mening!
Du har realiseret den største drøm af dem alle. Dit liv giver nu mening. Der er ikke nogle halve kompromiser med pauser hist og her i form af ferie eller retreats. Du går ikke på kompromis med dine drømme, men går efter dem med ro i din sjæl fra start til slut. Ej heller går du på kompromis med din krop eller dit hjerte. For første gang giver alt det du laver mening. Den drøm du havde om et meningsfuldt liv uden kompromiser af nogen art, er nu realiseret, og du kan gå i gang med at realisere drømme, som du slet ikke havde tænkt ville blive til noget i dette liv.

Hvordan du bliver modig fra den ene dag til den anden

De 10 største fordele ved at bruge Kaizen til at nå dine mål 

Published: 27. februar 2017 | Comments: 0

Hvem er du når du let kan alt?

kan alt

Du er ikke hende, der stormer afsted. Men du er hende, som får alt til at ske, som om det var det letteste i verden.

Men for at du kan blive til hende, må du gøre op med alt det, der gør, at du ikke vælger at blive hende. Der ligger nemlig en tryghed i ikke at være hende, og den kan komme til udtryk på mange måder.

Det kan være rart at have vedtaget, at der er noget, der bare ikke bliver til noget i det her liv, fordi du ikke er dygtig nok eller ikke kan tage dig sammen.

Det er også rart, når det i stedet drejer sig om, at du ikke er drømmen værdig eller har selvtillid nok til, at du kan se den blive realiseret.

Det kan også være mere jordnære ting som tid og penge eller måske overskud og tillid.

Alle disse muligheder er dog blot en illusion. For du er fra naturens side af skabt til at lykkes med roen i den ene hånd og energien i den anden.

Men kun på din naturs betingelser. På den menneskelige naturs betingelser.

Spillereglerne er helt enkle. Der er kun en regel. Bryder du den får du ovenstående udfordringer i større eller mindre grad, lidt afhængig af hvor stor din overtrædelse er.

Følger du derimod reglen, så er der intet til hinder for, at du kommer til at realisere dit fulde potentiale.

Er du klar til at høre hvad reglen er?

Du skal handle inden for din komfortzone. Drømmen må gerne ligge udenfor, men handl inden for den, dvs. tag små skridt.

Hvis du har set dette budskab i flere af mine blogindlæg, så vil jeg først beklage, men samtidig også annoncere meningen med at jeg har fortalt om den menneskelige natur aka metoden Kaizen, der sikrer din succes og ikke mindst eliminerer stress fuldstændig.

Det er fordi, hvem bedre at sætte til at blive ekspert i Kaizen, ved at smide hende ud i et kaotisk og traumatisk liv, hvor hun blandt andet tvivler på sin egen forstand – herunder om Kaizen virkelig også virker?

Når hun kan overbevise sig selv, så kan hun overbevise dig.

Er det ikke bare smukt udtænkt af universet?

Så vilde hjertemål har jeg realiseret ekstremt let

De 10 største fordele ved at bruge Kaizen til at nå dine mål

Published: 22. februar 2017 | Comments: 1

Derfor behøver du ikke turde for at kunne gøre det alligevel

turde

Det er en bekymring, som skriger i dit hoved flere gange om dagen, men fra naturens side har det aldrig været meningen, at du skulle have den.

Du ser aldrig en blomst lide. Den spirer og blomstrer bare. Men du lider. Og det gør du, der vil have luksusudgaven af livet også, hvis du har denne udfordring.

Det er det konstante pres og din faste overbevisning om, at du skal ud af din komfortzone, for at det bliver til noget. Og for at komme det, at du skal være modig. Men intet kunne være længere væk fra sandheden.

Fra naturens side er du ikke bygget til nogen af delene. Faktisk værner din natur dig imod at gøre lige netop de to ting, fordi den anser dem som værende en fare.

Og det kan ingen ipads eller tanker om at du skal følge med lave om på. Hvor meget du eller nogen anden gerne vil det. Det er en ide, du må droppe en gang for alle, hvis du gerne vil udenom den evindelige hurdle med at skulle turde.

Omvendt set kan den også være en behagelig mur, der sikrer dig, at du bliver der, hvor det føles trygt og rart – der hvor du er lige nu. I din komfortzone.

Og der kan du godt leve lykkeligt i en rum tid, ja, flere år. Men kun indtil dine værdier har udviklet sig så meget, til at de ikke længere er et match til det liv du (stadig) fører.

Og så får du bare et andet problem. En knækket og ulykkelig sjæl.

Så ligesom blomsten er der kun en måde at leve på. At få gjort uden at stagnere. At få gjort uden at skulle turde hele tiden. Og det er at handle ligeså stille og roligt. Skridt for skridt.

Det er det som hedder Kaizen, den nærende måde at handle på.

Hvordan du bliver modig fra den ene dag til den anden 

De 10 største fordele ved at bruge Kaizen til at nå sine mål

Published: 21. februar 2017 | Comments: 0

Det vil chokere dig når den sande betegnelse for den stressede livsstil bliver afsløret

overleve

Din krop skriger på mig for at give dig det ene ord, som er den korrekte beskrivelse af, hvad din stressede livsstil egentlig er et udtryk for. Og du MÅ kende det for at blive fri for altid.

Hvis du sidder og læser dette, arbejder du måske allerede med din stressede livsstil, men kan ikke se vejen ud af det, eller du tilhører den gruppe, der stadig slår det hen og siger, at det burde du måske få gjort lidt ved, men så længe der ikke er nogen tilfredsstillende løsning, så må det bare være sådan.

Jeg er ingen ekspert i alle de stresstilbud der findes, men en pause fra stressende aktiviteter er en pause og kun det. Det er ikke nogen egentlig løsning på problemet, som Kaizen er. Nemlig at få handlet på en nærende måde.

Og grunden til at du skal vide det, er for det første for, at du skal være bevidst om dit svigt overfor din krop – om du benytter dig af pausetilbuddene eller ej, netop på grund af det som den stressede livsstil egentlig er et udtryk for.

Ordet er overlevelse.

Du er måske allerede stødt ind i citatet om, at det handler om at leve og ikke blot overleve. Men det citat får lige pludselig en helt anden betydning nu.

At være stresset er det samme som at overleve. Det er ikke den naturlige tilstand for din krop at være i. Det er en overlevelsesmekanisme der udløses, når du presser dig selv for meget.

Det giver stof til eftertanke i forhold til den måde, som vi lever på i dag.

Det gør stress fuldstændig uacceptabelt. Ikke kun i forhold til den spirituelle ide om at du skal leve og ikke blot overleve, men også i forhold til din krops syn på sagen.

Ro og velvære i væren som i handlen er at leve, og er det din natur er indrettet til.

Spørgsmålet er nu bare, hvor længe du vil være stresset/overleve/gå imod din natur, når der findes en løsning.

Afsløring: Derfor er du mere stresset end du tror – stress er et cover-up for noget helt andet 

Outdated superwoman style  

 

Published: 15. februar 2017 | Comments: 0