Indlæg

Ferieuro

Grunden til at du oplever ferieuro

Så siger kalenderen, at det er ferie.

Der er bare lige et problem – at det slet ikke føles, som om at det er ferie.

For du ærgrer dig over de par ting du ikke lige nåede inden. Du skælder dig selv ud og presser det ind i ferien, eller sukker dybt og skubber det vemodigt til hverdagen starter igen.

Men så fortsætter det bare, for så kommer alle tankerne omkring, hvordan ferien nu vil gå. Hvilke aktiviteter er der planlagt, og er der kun måske planlagt, og hvordan skal alt det praktiske lige fra kørsel, børn, legeaftaler, vanter der er blevet væk og din længsel efter ro, gå op i en højere enhed?

Ferien går i gang og du får langsomt stoppet alle tankerne og du får sat dig ned med en god bog og en kop te. Men du mærker stadig uroen. Du mærker en energi suse rundt i din krop, selvom du sidder der i de mest rolige omgivelser.

Du undrer dig og bliver vred på dig selv. Hvorfor kan du ikke bare slappe af? Hvorfor kan din krop ikke bare gå i total afslapnings mode fra den første dag i ferien af?

Tristheden fylder i dit bryst og du prøver at ryste den af dig. Du opdager at klokken er mange, og begynder at læse lidt videre, mens følelserne langsomt antager et positivt skær.

Du trøster dig med, at ferien ikke er slut endnu. Der er stadig tid til at ferien kan blive så god som din intention for den var. Og du ved, at det nok også skal ske om et par dage, når der lige er faldet lidt mere ro over dig.

Men hvorfor er sådan?

Det er sådan, fordi den måde du handler på, ikke harmonerer med den måde, som din krop får mest energi og glæde ud af at handle på.

Enklere kan det faktisk ikke siges.

Spørgsmålet er kun, om du vil blive ved med at acceptere at det er sådan, når der nu findes en måde at handle på, som kun giver glæde, energi og succes?

Start med at få en langt mere succesrig  og let dag allerede i dag, ved at tage imod min GRATIS e-bog “Få en fantastisk dag på 3 minutter!” her

Drømmen

Sådan ser der ud på Overskudsmenneskets vej

Indtil nu har der været Taberens, Samtykkerens og Rigmandens vej i livet. Men nu er Overskudsmenneskets vej kommet. Find ud af hvilken vej du er på, hvorfor og hvordan du kommer på Overskudsmenneskets vej.

Kig godt på billedet. Det er ved at kigge på dette kryds igennem et helt år da jeg boede op og ned af det, at jeg har indset og kommet til disse fire veje. Fire veje som jeg alle har været på. 3 hvoraf du sikkert er på en af dem og så en ny og særlig fjerde vej.

Lad os starte med Samtykkerens vej. Er du på Samtykkerens vej, så har du en opfattelse af at tingene ikke kan være (gennemgribende) meget anderledes og du samtykker til det der nu er. Du er præget af forældres eller families karriereveje og de forventninger de har til din (eller de forventninger du ubevidst tror de har til den!) Du har affundet dig med at være begrænset økonomisk, i forhold til hvor meget energi du har (omend du booster det lidt i din fritid) og i forhold til hvor langt du kan nå i livet.
Det er på denne vej jeg har taget billedet – “Hvedemarken”, står der nok så fint. Den som rigtigt mange følger, flokken. Du er så lykkelig som du tror du kan blive. Tingene er så gode som de nu engang kan blive. Du har accepteret, at dine største drømme aldrig bliver til noget.

Så er der vejen til højre, Taberens vej. Du kan være på denne vej af mange forskellige årsager. Det kan være sygdom eller dårlige vilkår da du voksede op som har fulgt dig ind i voksenlivet. Det kan være tragiske hændelser for dig selv, for din familie eller venner der har tæret på din livsenergi og har levnet dig få kræfter til at kæmpe dig “opad.”
Du bruger kræfter og tanker på at leve – økonomisk, tankemæssigt, arbejdsmæssigt, og det fylder så meget så du føler dig fortabt. Du føler at vejen er for lang tilbage til det bedre, at selv for at komme på Samtykkerens vej, skal der arbejdes og har du brug for lidt held og velvilje udefra.
Denne vej er du måske kommet på, fordi du har accepteret for meget der var ulig dit hjerte for længe på Samtykkerens vej. Men du kan også sagtens være kommet på denne vej (midlertidigt) efter at have været på Rigmandens vej.

Rigmandens vej er drømmens vej. Livet med det gode arbejde, viljen til at kæmpe for de største ideologiske drømme og “statements.” Du l e v e r. Du bruger et godt netværk, veninder, timing, universet til din fordel. Og med disse skaber du dig et liv som Taberen og Samtykkeren kun kunne drømme om at føre. Energien stråler ud af dig og du er glad. Du ser livets udfordringer som spændende eventyr som du begiver dig ud på med entusiasme, men også flid og hårdt arbejde. Du vil videre og du vil mere. Og du kommer videre og kan mere.
Men du går også en fin balancegang mellem hårdt arbejde og optankning af diverse slags. En balance som godt kan skeje voldsomt ud og bringe dig i en tilstand hvor du er hårdt presset på krop og sjæl. Eller du er rigtig god ved dig selv for det meste. Du er dog meget bevidst om at det stadig er en balancegang og du falder i indimellem. C for centrum, city, exCitement.

Den sidste vej er Overskudsmenneskets vej. Du har måske Taberens, Samtykkerens eller Rigmandens vilkår, men det er ikke vigtigt. Du ænser måske livets tyngde, hård, middel eller mini, men det er heller ikke vigtigt. For du har altid et overskud fordi du ved at du altid når dine mål, store som små, de største og de mindste og derfor har du ingen bekymringer, men tværtimod sjælefred. Du er ikke stresset eller usikker på hvordan det skal gå. Men snarere tværtimod så VED du at det går og at det altid går fremad.
Du følger dit hjertets hvisken med ro og sikkerhed og du er altid i balance. For du kender til sandheden om dig selv: at hvis du gør lidt hver dag, så kan du realisere alle dine drømme effektivt, roligt og uden stress. For du ved at den fremgangsmåde er det smukke svar på livets udfordring i dag: hvordan får jeg succes (= når mine mål) samtidig med at jeg har overskud og ro?

Hvilken vej er du på lige nu?

Start i god tid og gør lidt hver dag på en drøm direkte fra hjertet, så er du allerede på vej over på Overskudsmenneskets vej.

Få min støtte til at komme over på og blive på Overskudsmenneskets vej ved at følge min facebookside: www.facebook.com/freetoflynow

Du kan også læse dette blogindlæg som giver dig et mere detaljeret svar på hvordan du kommer på Overskudsmenneskets vej: http://freetofly.dk/saadanfaarduvanvittigtletsucces/

Den nye superwoman style

Outdated superwoman style

Du lægger ud med at tænke at det her det må du bare realisere. Og så lægger du den storstilede plan. Deadline om 2 uger. Der er 3 store huller der og der og der hvor du nok kan nå ret meget faktisk. Og hvis den der ting så lige falder ud til din fordel så, ja så kan du faktisk sagtens nå det.

6 dage efter start er du både stresset og ked af det, for du kan se at det kommer til at blive virkeligt hårdt hvis du skal nå det.

Du kastede dig ud i det totalt superwoman style.

Fordi.

Du ligesom alle andre gerne vil udstråle stor tiltro til dig selv og hvad du kan nå på ret kort tid. Du vil også gerne fremad og have succes og da på ingen måde være en pivskid. Det bliver fedt når. Den tanke for der til at hoppe og danse af overskud og glæde.

Og nu til de mere alvorligere fordi’er. Fordi du bliver påvirket af hvad folk i din omgangskreds giver sig i kast med. Ja, påvirket af verden omkring dig. Det er et faktum og ikke noget du kan løbe fra (sådan er det også for mig.) Du vil gerne føle at du er med og hører til. Fordi du inderst inde ikke har lyst til at huske at sådan gik det også sidste gang. Hvis du godt ved det, men gør det alligevel så spiller det ingen forskel for begge scenarier sker af en enkelt årsag: du ved ikke hvordan du ellers skal gøre.

Og lad os lige dvæle ved hvorfor du gør det alligevel. Det er fordi at din superwoman style er almen praksis overalt omkring dig. Det er en måde at handle på som ligger dybt i vores kultur. Og der er utallige udtryk som vi er så vant til bare at ty til når vi når til dag 6. Som “det er om at holde tungen lige i munden”, “hvis man vil fremad i verden så må man arbejde hårdt”, “jeg kan godt” og så videre – hvis ikke vi da bare giver op. Øv.

Og tilbage til dag 6 – du er udmattet. Du vil det perfekte, men det er simpelthen bare for hårdt.

Og det er OKAY at have det sådan. Det er menneskeligt at have det sådan. Faktisk er det kun et fåtal af os der ikke har det sådan. Men der findes en gruppe som har vænnet sig til at skubbe på og klare den alligevel. “Nothing admirable ever came from comfort zones.” Det er i øvrigt en stor løgn, men de sætter trenden og du vil gerne være med i klubben.

Uaks – hvad så?

Dette. Start tidligt og lav lidt hver dag. Du undgår at blive udmattet og føle frygt. Du oplever til gengæld succes og fremskridt hver dag hvorfor sejren er uundgåelig.

Kom du i overhovedet i gang superwoman style? Det er ikke sikkert. Måske er du bevidst om  at det er en stejl bakke du så må op af og er derfor slet ikke kommet i gang. Tanken har gjort dig udmattet og passiveret dig på forhånd. Så bortset fra noget hårdt arbejde er du på dag 6. I lort til halsen.

No way. Dette er MÅDEN – dokumenteret og tilpasset DIG.

God rejse!

 

Krisejunkietilværelsen

Krisejunkietilværelsen: Tricket der gør det passé

Lige en krise til. Rusen af at sidde fuldstændig indespærret og låst i dig selv i flere måneder eller år, og r u s e n når det så lykkes og du er fri. Det er frygteligt, for du kan næsten ikke holde glæden, ud ved? Nu du lige havde vænnet dig til smerten.

Det er mit liv kort fortalt. De sidste 17 år af mit liv. Som startede da jeg var 14, med at lave et drama om ikke at ville ned til min far i weekenderne, som ellers var skilsmisseaftalen. Det var bare det første spadestik som førte til en 13 år lang krise med min far. Dertil kan jeg nævne, stress, depression, en karriere der ikke sagde mig noget, boligproblemer, økonomiske problemer og mange flere alvorlige ting, som jeg kun afslører på mine webinarer.

Junkie, det er sådan noget med stoffer, men jeg tror egentlig vi er mange der bliver høje af spænding, drama, sladder, twister med andre personer. Alt godt fra den branche, og gerne flere ting oven i hinanden, så er det ekstra spændende, ikke?

Men det er altså også sindssygt hårdt. Og faktisk slet ikke r u s e n værd. Det er hvad jeg kan sige til dig, co-krisejunkie, efter 17 år. Trust me.

So how does it end? Bevidsthed er altid det første skridt. Vi må være bevidste om, at der er noget vi gerne vil ændre, før vi kan lave det om. Så kommer et lille skridt og et lille til skridt indtil du er helt ude af krisen. Og så er der lige den lille finte, IKKE at starte en ny krise igen. At blive vant til et godt og behageligt liv på flere planer. Se det kommer, som du tager de små skridt og langsomt får løst krise 1, 2 og 3 eller hvor mange du nu har gang i på en gang. Tricket til hvordan du undgår at starte en ny krise, er ved at løse små problemer. På den måde vokser de sig ikke store og bliver til kriser.

17 år med kriser – mere end halvdelen af mit liv – det var en rus/r u s. Og det gør faktisk virkelig ondt at sige farvel. For det var så trygt, på sin egen vanvittige måde.

Men nu gør jeg det.

Farvel.

Purpose

My purpose

Min sjæl er forpustet. For der er noget jeg har prøvet at løbe væk fra. Men ligesom jeg løb allerbedst, så stod det foran mig igen. Det prøvede at holde fast i mig, spænde ben for mig, fange mig og råbe så højt det kunne.

Jeg prøvede at løbe væk fra det jeg aller helst vil.

At hjælpe andre med at foretage den smukke rejse fra tristhedens grå facetter til glædens strålende diamant.

Jeg kan huske at have løbet tidligere. Væk fra noget jeg gerne ville. Noget større. Jeg brugte måneder og måneder på at løbe. På at overbevise mig selv om at det ikke kunne lade sig gøre, at jeg ikke var dygtig nok, at det ikke var meningen at jeg skulle det, at det ikke passede ind i mit liv. Så jeg brugte meget energi på at snakke mit hjerte til fornuft. At få det til at nå til den bitre erkendelse at det ikke skulle blive til noget.

Det var en ren energidræber jeg da sendte mit hoved på. Og kroppen og hjertet led som følge deraf. I bitterhed krammede jeg mig selv i sengen og overgav mig til hovedets fornuft.

Men i dag er jeg en anden. I dag går jeg med mit hjerte og holder op med at løbe fra det jeg aller helst vil.

For jeg ved hvordan jeg får det, uden at skulle slå knuder på mig selv.

Så nu er jeg her. Parat til at hjælpe dig med at realisere de drømme dit hjerte drømmer om. Uden hårdt arbejde.

Rod

Derfor er rod ikke rod

Når jeg slår ordet “rod” op i en ordbog så bliver jeg givet ordet “uorden”. Se, for mig som i mange år har været meget optaget af rod og ryddelighed, så finder jeg det faktisk meget interessant at det er sådan ordbogen vælger at forklare ordet på. For det betyder at der er nogen der har bestemt hvad orden og hvad uorden, og altså rod er for noget. Det blev vedtaget derhjemme.

Hjemme ved mig var der en høj standard. Der var bare orden over det hele. Indefra og ud. Oppefra og ned. Den bedste måde at forklare hvor ordentlig der egentlig var, var, da jeg en dag gik forbi køkkenbordet og bare lige ville lægge en lille ting der. “Den kunne da godt lige ligge der lidt”, tænkte jeg. Der gik ikke 5 sekunder før jeg havde fået bud på at fjerne den igen. Havde jeg rodet på mit værelse skulle der altid ryddes op efter et par dage. Senere fandt jeg ud af hvor meget min mor gik op i at være et godt forbillede for os. Så jeg tog hjemmefra med en ypperlig dyd ud i orden og oprydning.

Den tog jeg videre med mig, og min lejlighed var derfor et levende bevis på en høj standard af orden. Men da jeg flyttede hjemmefra blev jeg også langsomt bevidst om at jeg havde brug for at afreagere. At jeg også havde brug for at gøre som det nu faldt mig lettest. Og eftersom det unægteligt var mere hyggeligt at sidde og lave mine lektier i gymnasiet ved mit sofabord end ved mit skrivebord blev mit skrivebord meget hurtigt til et “der-kan-jeg-lige-lægge-det”-sted for alverdens ting og sager. I min studiebolig blev det reduceret til en rodeskuffe, og efter i mange år at have accepteret at det var sådan jeg holdt orden – sådan da – så faldt jeg en dag over en artikel som helt ændrede mit syn på rod.

Den pointerede helt utvetydigt, at der var tale om en mental ubalance hvis der enten var meget ordenligt eller meget rodet hjemme hos en. Jeg rystede på hovedet af det og tænkte at det var da noget mærkeligt noget at skrive. Hvad jeg ikke var klar over, var, at jeg på det tidspunkt var inde i en depression. Og jeg kunne derfor have udbrudt et skrigende “Ja!” til udsagnet, havde jeg kunnet sætte ord på, at jeg virkelig var deprimeret.

Senere flyttede jeg så sammen med min mand. Og det irriterede mig grænseløst, fordi lige pludselig så var der en lille smule  rod over det hele. Altså, nu ved jeg ikke hvorpå rod/orden-skalaen du er, men for mig var en bluse her, en bog der, lidt opvask osv. ROD. Jeg begyndte at snakke med ham om det, rydde op efter ham, i det hele taget stritte imod indtil jeg kom i tanke om artiklen. Jeg var stadig syg, nu bare med social angst og fobi, men på vej ud af det. Lige så stillet fik jeg accepteret at der lå en ting her og en ting der. Det skete alt sammen i takt med at jeg fik arbejdet mig ud af min diagnose.

Ikke lang tid efter gik den dybere mening med artiklen op for mig – at hvis man var sund og rask så er det faktisk helt naturligt at rode lidt. Så afspejler lidt rod faktisk sundhed. Og så giver det jo slet ikke mening at tale om rod, næ så skulle det måske nærmere hede sund orden.

Da jeg yderligere faldt over filosofien kaizen, som er den jeg har valgt at bygge min forretning op omkring, så kan jeg nu med stor klarhed og ro sige til dig, at uanset hvor meget du roder, så er det ikke rod. Du er bare i en process. Du er i gang med i menneskets helt naturlige rytme at rydde op, eller rydde til, og arbejde dig hen til en større klarhed over dit indre. Eller er du ellers sund og raks så er du simpelthen bare i ro og mag i gang med at arbejde på flere projekter på en gang, hvorfor der ligger ting rundt omkring og flyder.

I dag er mit hjem lidt smårodet. Men i mine øjne er det ikke rod. Det er bare kaizen. At jeg er i gang med at køre en husholdning og en familie i det tempo der er naturligt for mennesket. Så ligger der en ting og flyder, er det ikke rod. Det er bare en lille ting der venter på at komme videre rundt i det flow der nu en gang er i et hjem.