Indlæg

drøm

Elsker du dig selv nok til at gå efter din drøm?

Når du bruger Kaizen og ved at det vil lykkes, så er dette spørgsmål langt sværere at svare “ja” til. Lær at gøre det alligevel.

Der er ikke noget så tilfredsstillende, som når noget ikke lykkes helt. Når det ikke bliver ligeså godt som i den perfekte verden. Og det er fordi, at du kan bevare det billede, du har af dig selv som en okay performer.

Rammerne for denne performer kan være faktisk ret god eller faktisk ret dårlig. Det ved du, der læser dette, hvordan det helt præcist forholder sig med dig.

Det er med denne bevidsthed om dit niveau i baghovedet holdt op mod den fantastiske grad af awesomeness, som din drøm er et udtryk for, der bestemmer, hvor svært eller let det er for dig at gå efter din drøm.

Jo mere du bruger Kaizen, jo sværere vil det blive at gå efter din drøm. Paradoksalt nok fordi Kaizen jo netop sørger for, at drømmen bliver realiseret. Men der i realiseringen ligger der en kraft, som er større end noget andet.

I starten er det bare ren logik. Der er en mekanisme, der gør det svært eller hårdt for dig at realisere din drøm, den undgår du og så lykkes det.

Men som den erfaring bundfælder sig i din krop, i hver en celle, opstår der en lettelse, en tryghed og en begejstring, som kan tage vejret fra selv den mest garvede lykkemarie, der ikke bruger Kaizen, eller bruger Kaizen ubevidst. Så kan det at rumme lykkefølelsen blive et projekt i sig selv.

Men for at vende tilbage til spørgsmålet. Det er et trick. Den drøm du kan sige, at du (næsten) elsker dig selv nok til at realisere ved hjælp af Kaizen, den får du gået efter, fordi den overholder Kaizen og den får du realiseret. Realiseringen af andre drømme kan komme lidt senere.

Uanset hvor du står henne i livet, så vil du altid elske dig selv nok til at gå efter en eller anden drøm. For det er i grunden fuldstændig ligegyldigt, hvor lille og ubetydelig den måske er. Du vil realisere den. Og det vil give dig blod på tanden. Navnligt fordi det også var let og ustressende at gøre det.

Og lige pludselig en dag nogle måneder senere vil du stå med et væsentligt forbedret liv og med en helt ny kærlighed til dig selv, fordi du har ladet dit sande væsen blomstre.

Så det egentlige spørgsmål er. Elsker du dig selv nok til at gå efter den drøm?

Og svaret på det spørgsmål er, at hvis du hver gang du har realiseret en drøm, siger “ja” til den næste også, så vil du i sidste ende have svaret “ja” til dette spørgsmål også.

At skulle opgive rollen som drømmer, når lykken er let at få

Kaizen: Hvordan enhver let kan gå fra stress til succes med ALT

driller

3 gode måder til at få afsluttet et Kaizen projekt der driller til sidst

Du er næsten i mål. Du har gået skridtene, fundet dem du ikke kunne se, lært dig selv bedre at kende. Men det er ligesom om, at de sidste 14 dage af projektet driller.

Lige der kan der være mange følelser. En lettelse over hvor langt du er nået men samtidig en ugidsomhed. Jeg sidder selv fast her mega meget, og det skal du selvfølgelig nyde godt af, så her kommer mine tre bedste råd til at komme videre og få det færdigt, lidt afhængig af hvor du er henne rent følelsesmæssigt.

Hvis du er overvældet af glæde
Åh åh åh. Du står der og kan skue ud over dit værk. Det er som om der ingenting skal til, før end at du bliver overvældet af følelser. Som stod du foran en uendelig lang sommerferie fuld af nydelse. Men du kunne måske i virkeligheden godt blive færdig med projektet allerede om en uge.

Men det er som om, at det ikke virker rigtigt. Som om at du har brug for at lade følelserne af glæde og taknemmelighed flyde ud. Og det skal du bare lade dem gøre. Især som særligt sensitiv så er følelser en del af rejsen hen mod at nå dit mål med Kaizen. Og nogle gange er de bare så stærke, så det at mærke dem bliver dagens Kaizen handling og ikke den konkrete handling, som det egentlig skulle have været.

Og hvorfor lade det være “forkert.” Det er der ingen grund til. Du ved, at du kommer i mål. Og det er stort. Nyd glæden og vær ligeglad med, om det kommer til at tage nogle flere dage end det behøvede.

Hvis målet ikke har nogen klar målstreg
Ved nogle mål er det bare svært at afgøre, præcis hvor målstregen er. Skal du lige have tabt 250 g mere, før det er helt perfekt. Skal du kunne finde ud af at lave 10 sunde salater som tilbehør til aftensmaden, eller er det nok med 9.

Sådanne spørgsmål kan flyve rundt i dit hoved og tage glæden fra dig. I sådanne tilfælde er der kun én ting at gøre. Og det er at sige “cut.” For i virkeligheden så er det ligegyldigt om det er 9 eller 10. Vigtigt var at du fik det lært og fik det implementeret.

Her kan din perfektionistiske side godt drille, men så er det godt at filosofere over, hvornår du oplevede så mange fremskridt, at projektet gjorde dig så glad, som du havde drømt om. På det her tidspunkt vil det være nogle dage siden, måske uger afhængig af projektets længde, og så er det alt hvad du behøver for at kunne sige “cut” og afgøre, at nu er det færdigt.

Hvis du kommer til at trække projektet ud
Der kan være forskellige grunde til, at du kommer til at trække projektet ud. Måske bliver du i tvivl om, om du overhovedet fortjener at nå så stort et mål. Det gør du. Det har du arbejdet på undervejs, og hvis ikke du har det, så arbejd på det nu, også selvom det kommer til at betyde, at projektet bliver trukket ud.

Måske bliver du i tvivl om, om du er i gang med noget selvsabotage. Det er du. Men så er løsningen ret enkel. Skriv på Facebook, at nu er du færdig med projektet. For det der står på Facebook passer – lige om lidt. Når dit opslag derinde lige har givet dig det lille puf, der skulle til for, at du fik gjort det færdigt.

De 2 vigtigste grunde til at Kaizen spænder ben for dig

 De 10 største fordele ved at bruge Kaizen til at nå dine mål