Indlæg

cool

Sådan slipper du fri af det cool ved at være stresset

Farten i dit liv. Det du skal af prestigefyldte ting med sport, med veninder, med huset ja alle vegne. Det er meget fedt, men det er også stressende.

Men der er bare lige en ting til, hvorfor du så alligevel holder fast i det. Og det er fordi at det også er lidt cool.

Det går jo faktisk rimeligt godt, selvom du nogle gange må indrømme overfor dig selv, at det kan være lidt hårdt. Men så er det godt, at du er kommet så langt, så du godt kan unde dig selv en ekstra forkælelse ind imellem. Og hvad er så problemet.

Jo, det er at jeg lige om lidt skriver to ord, der alligevel får dig til at ændre mening om den livsstil.

Det første ord er drama. Ja, det lyder måske ikke umiddelbart dramatisk, men er du klar over, at din livsstil afspejler din hang til at være interessant, med på noderne, normal – med andre ord bare dramatisk?

Drama er spændende, men det er også energikrævende. Og når jeg skriver det næste ord, så får du slet ikke lyst til det længere.

Uøkologisk. Ah nu havde jeg lovet dig, at det blev i et ord. Findes det overhovedet. Unaturligt. Det findes.

At være oppe i det gear i den grad er ikke sundt. Det er en del af din natur, men det er et nødgear og ikke dit naturlige gear. Og det er ikke spor interessant eller spændende at leve i det gear meget af tiden. Det er det der fører til stress. Men også til andre ting som ineffektivitet – at tingene tager lang tid – lavt selvværd – fordi du har svært ved at se din værdi – og lav selvtillid, fordi du ikke klarer det så godt som du kunne.

Synes du stadig at din livsstil er cool?

Den gamle og den nye superwomans karakteristika

Kaizen: Hvordan enhver let kan gå fra stress til succes med ALT

Ferieuro

Grunden til at du oplever ferieuro

Så siger kalenderen, at det er ferie.

Der er bare lige et problem – at det slet ikke føles, som om at det er ferie.

For du ærgrer dig over de par ting du ikke lige nåede inden. Du skælder dig selv ud og presser det ind i ferien, eller sukker dybt og skubber det vemodigt til hverdagen starter igen.

Men så fortsætter det bare, for så kommer alle tankerne omkring, hvordan ferien nu vil gå. Hvilke aktiviteter er der planlagt, og er der kun måske planlagt, og hvordan skal alt det praktiske lige fra kørsel, børn, legeaftaler, vanter der er blevet væk og din længsel efter ro, gå op i en højere enhed?

Ferien går i gang og du får langsomt stoppet alle tankerne og du får sat dig ned med en god bog og en kop te. Men du mærker stadig uroen. Du mærker en energi suse rundt i din krop, selvom du sidder der i de mest rolige omgivelser.

Du undrer dig og bliver vred på dig selv. Hvorfor kan du ikke bare slappe af? Hvorfor kan din krop ikke bare gå i total afslapnings mode fra den første dag i ferien af?

Tristheden fylder i dit bryst og du prøver at ryste den af dig. Du opdager at klokken er mange, og begynder at læse lidt videre, mens følelserne langsomt antager et positivt skær.

Du trøster dig med, at ferien ikke er slut endnu. Der er stadig tid til at ferien kan blive så god som din intention for den var. Og du ved, at det nok også skal ske om et par dage, når der lige er faldet lidt mere ro over dig.

Men hvorfor er sådan?

Det er sådan, fordi den måde du handler på, ikke harmonerer med den måde, som din krop får mest energi og glæde ud af at handle på.

Enklere kan det faktisk ikke siges.

Spørgsmålet er kun, om du vil blive ved med at acceptere at det er sådan, når der nu findes en måde at handle på, som kun giver glæde, energi og succes?

Start med at få en langt mere succesrig  og let dag allerede i dag, ved at tage imod min GRATIS e-bog “Få en fantastisk dag på 3 minutter!” her

Fortjeneste

Derfor fortjener du letopnået stressfri succes

At være blandt de få, der ved, at det er muligt at få succes uden at blive stresset er en ting. At føle sig fortjent til at få det, er en helt anden snak.

Jeg blev først rigtig klar over, at denne udfordring var der, fordi jeg stødte på den hos en, jeg nøje havde hjulpet med et smertefuldt problem. Alligevel fulgte kvinden ikke mine anvisninger, fordi hun ikke følte sig fortjent til at realisere sit mål. Hvilket jo var sikkert, fulgte hun anvisninger. Deraf problemet. Deraf min største medfølelse med hende.

Og så skete det for mig. Bare på en lidt anden måde. Jeg havde brugt metoden til at forfølge alle mine drømme med, så jeg nærmest var løbet tør. Derfor måtte jeg opfinde nogle flere – og de blev store, fordi jeg nu havde realiseret alle mine små og mellemstore – og så sagde det bare BANG.

“Det fortjener jeg ikke. Hvis ikke jeg har knoklet, så fortjener jeg ikke at komme over målstregen.Jeg er ikke værdig til bare glæden ved at nå mit mål, og dertil kommer så at jeg nåede målet. Jeg er mærkelig, jeg når mine mål på en helt anden måde end andre, og det fortjener jeg ikke at kunne finde ud af.”

Well – så lagde mig syg, og så fandt jeg en løsning, som måske kan inspirere dig.

For det første, så kan du finde en grund til at du fortjener det, som giver mening for dig. For mig var det, at jeg har knoklet i årevis for at nå et stort mål, nemlig min universitetsuddannelse, så derfor fortjener jeg at nå mit nuværende store mål på en let og energigivende måde. Det går lige op. Mindst.

For det andet, gør jeg det på denne måde, så ærer jeg min krop, fordi jeg er 100% tro overfor den. Jeg vil gerne være sund, så derfor passer metoden så fint ind. Ikke nok med det, så sætter du og jeg et eksempel overfor andre. Vi siger “nej” til stresssamfundet. Vi gør oprør, og inspirer samtidig andre til at ære og respektere deres krop. Til at realisere deres drømme med lethed. Til vores alles bedste.

Og sidst, men ikke mindst. INGEN fortjener at være stressede. Den eneste grund til at vi er det alligevel, er fordi vi har bygget et samfund op, som kræver at vi er det, for at det fungerer. Indtil videre.

Hvis vi forudsætter, at alle er lige, også du og jeg med alle de andre derude, hvad ville så være det sjoveste at vælge? Et stressende liv, hvor det er hårdt at nå sine mål? Eller et let og succesrigt liv, hvor vejen hen til målet nærer os, og sejren er fuldkommen sikker?

Vil du have metoden forklaret, og selv blive oplært i hvordan du gør, så kan du tilmelde mig min GRATIS Online Workshop “Gør realiseringen af dine mål stressfri og uundgåelig” lige her

Stressfri succes

Fulgte min intuition og fandt løsningen på stress

Indtil nu har der kun været symptombehandling af stress, trække i bremsen en gang imellem, og så at sætte arbejdstiden ned. Men nu er der faktisk en reel løsning på stress, uden du skal gå på kompromis med ambitionen om at få succes.

Jeg var 18 og lige flyttet hjemmefra. Alt var perfekt. Bortset fra at jeg skulle lave lektier. For det var jeg alt for glad til. Men så fik jeg den ide, at jeg måske kunne prøve, bare at lave to af de ti sætninger, der skulle oversættes til engelsk. Det gik glimrende, og før jeg vidste af det, havde jeg lavet alle sætningerne. Efter at have gentaget processen nogle gange, havde jeg fået lavet lektier til alle fire fag til dagen efter så let som en leg. Jeg fortsatte videre i livet uden at tænke mere over det.

Jeg var kun lige startet med at følge min passion for sprog ved at starte på universitetet, da jeg erkendte, at nu var jeg så deprimeret som nogen kunne blive, så nu var der kun en vej, og det var op. Mit liv var i ruiner. Dårlig og dyr lejlighed, ingen venner, intet job og heller ingen aktiviteter i min fritid af nogen art, for det orkede jeg på ingen måde.

Så måtte jeg jo indse hvor svag jeg var, og brugte derfor blot 10 sekunder om dagen på at sige en neutral men for mig vildt positiv sætning som “der sidder en fugl i busken” og dreje en halv millimeter på et humørhåndtag på et fiktivt billede. To år senere var jeg helt ude af min depression uden psykologhjælp eller medicin.

Men nej hvor det lyder dræbende langsomt og smertefuldt, når jeg skriver det nu, men dengang havde jeg intet at tabe og alt at vinde. Med min smertende svaghed i hånden tog jeg et lille skridt hver dag.

Jeg læste videre og tog til udlandet på min kandidat. I Berlin var det fantastisk, for der var jeg både kommet ud af min depression og havde skabt mig et rigtigt godt studieliv. Så en uge efter jeg var ankommet til Sydfrankrig, var jeg ude for et sexuelt overgreb. Og jeg faldt og jeg faldt og jeg faldt.

Krisepsykologen havde ferie, og jeg tænkte så, at jeg godt kunne klare det selv. Og det kunne jeg. Jeg fortsatte mine studier indtil jeg sad fast i en stor eksamensopgave i et halvt år. Og jeg begyndte at blive vældig irriteret over at javist nåede jeg mine mål, men hvorfor pokker skulle det være så stressende?

Mine evner til at manifestere var ikke så veludviklede dengang, så jeg nåede at gøre mit studie færdigt og blive rask igen ved hjælp af de små skridt, møde min nuværende mand og få mig mit første arbejde, da jeg en dag spontant besluttede mig for at følge min intuition endnu engang og springe på et iværksætterkursus, da jeg gik ledig efter mit første korte vikariat som gymnasielærer.

Sikken en glæde, energi og duft af mulighed og succes. Men på den sidste dag brød jeg hjertesskærende i gråd, for der var så meget der skulle laves, og det forekom mig, at blive stresset var det første punkt på iværksætter to-do-listen. Så henviste en af de andre mig til en teknik der hed Kaizen, som jeg aldrig havde hørt noget om. Det var teknikken med de små skridt, som jeg via min intuition havde brugt igen og igen helt siden gymnasiet, når der var noget jeg bare ville.

Jeg fandt, at den var baseret på videnskab. Så ikke nok med at jeg vidste at den virkede, for det havde mine sejre vist mig, den var også valideret fuldstændig rent videnskabeligt. Den var altså stensikker!

En dag skulle jeg lave overskriften til mit andet forløb i mit firma. Der var ikke noget ord der passede, så jeg fik den fjollede ide at så måtte jeg lave mit eget ord, og satte derfor “stress” og “fri” sammen til stressfri. Titlen til mit forløb blev helt forkert, men jeg vidste at det ord var kommet til mig af en grund.

Her den anden dag gik det så op for mig, at det ikke kun handler om at Kaizen sikrer dig succes. Lige så vigtigt er det at du samtidig er stressfri. Jeg kan slet ikke beskrive den fantastiske følelse jeg fik inden i, da det gik op for mig.

Jeg har løst verdens problem med stress. Og endda med videnskabelig belæg for det og det ved at følge min intuition.

Det er tid til at ringe ind til en verden uden stress.

Du kan fortsætte med at blive inspireret ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev her: http://eepurl.com/bb_ePP

Evigt overskud

Sådan får du evigt overskud

Lige nu har du et stort overskud, men du kan gøre dit liv endnu sjovere ved altid at have et stort overskud, på sløve og travle dage, trist eller i underligt humør. Ja, fra nu af og for evigt.

Lad os starte med det åbenlyse. Juleferien er netop ovre, endda en rigtig lang en af slagsen og dit overskud er spot on. Du har tanket op efter alle julens regler og du er klar til at gå i gang med et nyt år.

Dette skyldes en ting. Du har haft brug for at tanke op. Dit overskud har været lille. Der skulle ordnes det ene og det andet inden juleferien, plus alt det energi du også har brændt af hele efteråret igennem, ja måske lige siden sommerferien, hvis du er en af dem der ikke har haft efterårsferie ligesom mig.

Du var helt klar til ferien og nu er du helt klar til at køre på igen – og dermed også gentage det mønster.

Men hvorfor ikke bare have overskud altid? Ville det ikke være meget sjovere?

Denne vekselvirkning mellem aktivitet og hvile er ikke blot et karakteristikum for vores krop, det er et faktum vi har forankret dybt i den måde vi lever på med 5 hverdage og 2 fridage hver uge, meget vægt på arbejde og at få ting kørt over banen og afslapning og velvære gjort til en luksus, der er sat op på en piedestal. Og som vi samtidig gør det sværere og sværere for os selv at få fat i grundet øgede krav til aktivitet.

Løsningen er at vende tilbage til en meget overset men genial del af din natur, der lader dig have overskud mens du er aktiv. På den måde så slipper du for jagten på optankning samtidig med at det bliver meget lettere for dig at nå alt det du gerne vil nå. Du får med andre ord et stressfrit liv.

Det evige overskud er en mulighed.

Er du interesseret i at få evigt overskud, slippe den stressende livsstil og være garanteret at du når de mål der ligger dig på hjerte, så kan jeg hjælpe dig med alt dette. Læs mere om det unikke 1:1 forløb hvor du vil opnå alt dette lige her: http://freetofly.dk/11forloebetstressfrisucces/

Frygt

Hvad du skal vide om frygt og succes

Frygt er et tabu og ikke et ord vi bruger særligt tit. Men det er enormt vigtigt for dig at kende til typerne af frygt i deres essens, hvis du vil have succes.

Frygt har en meget større spændvidde end du lige går og tror. Det er alt fra at være dødsens ræd fordi du måtte springe for livet fordi du kom til at træde ud foran en bil til at du er en lille smule nervøs for at flytte en lille ting fra dit skrivebordsrod på plads, fordi du er blevet så vant til at det er der og lige ved hvor alting er.

De bedste gloser til at angive hvad frygt dækker over er at du er nervøs, ængstelig, presset (her er du nervøs for hvordan det nu skal gå), stresset (også ængstelig for hvordan det skal gå) og at have dårlig samvittighed (du skubber noget og gør dermed dig selv stresset i fremtiden med garanti) bange og bekymret (du laver fremtidscenarier der aktiverer din frygt.)

Ja, din frygt aktiveres tit. Og derfor er det også rart at kunne finde årsagen til frygten blandt nogle mere knap så personlige udfordringer som, de krav der bliver stillet til dig som gør at du bliver stresset (men også dem du stiller til dig selv!), terrorister og gyserfilm. Det er rart at de kan gælde som syndebukke for noget af al den frygt, som bare virker som om den er en naturlig og helt uundgåelig del af vores liv.

Så er der også en anden type frygt. Som gælder for en meget lille del af os, men det er dem som er i stand til at forvandle al den frygt til spænding. Som da min veninde skulle til Egypten og være guide – ikke det mest betryggende sted at være her kort efter Det Arabiske Forår – og skuffet blev sendt hjem af bureauet fordi det blev for farligt. En farligt situation, men altså for nogle mennesker spændende. Og derfor ikke at forveksle med frygt – selvom alle vi andre straks mærker frygten, hvis det altså var os der var i hendes sko.

Godt, jamen så er der vel ikke andre muligheder. Frygt – udløst af en række muligheder, flere end du har lyst til at høre om, eller spænding – puha, den der der bare er for meget.

Men hvad ville du sige til et liv UDEN frygt overhovedet?

Og hvad tænker du, når jeg nu fortæller dig, at succes og frygt er hinandens modsætninger?

Det er den tilbundsgående sandhed du behøver at vide, efter hele den vestlige verden i over 500 år har forsøgt at overbevise dig om at frygt (og dermed også stress!) er måden du får mest succes på. Sikken en øjenåbner og en lettelse, at kunne læse lige her, at den succes du kender til, kun er en flig af den rolige, energigivende og altid garanterede succes der er derude og venter på dig.

Se hvilke fordele denne succes giver dig og hvilket redskab du skal bruge for at få den lige her.

 

den største drøm

Sådan realiserer du din største drøm

Din største drøm. Bare tanken om at den skulle blive til virkelighed fylder dig med den største lykke. Lige indtil du begynder at tænke på hvordan det skal komme til at ske. Men så ser du, at det får du svar på her.

Der  er kun to ting du behøver at vide, for at starte rejsen mod den del af dit liv hvor din største drøm er blevet til virkelighed.

For det første, at som du læser dette, så bliver du bange. Bange for hvordan det skal gå, bange for om du kan, bange for at fejle undervejs og bange for at du må opgive på et tidspunkt og vente længe på, at smerten over at det ikke blev til noget fortager sig.

I virkeligheden behøver du dog kun at være bange én gang hele vejen hen til at den er blevet til virkelighed. Og det er lige nu. Det er lige nu, hvor du står og kigger på den, kan se resultatet for dig og mærke følelsen af at det allerede er blevet til virkelighed. Har du den enorme ængstelse indeni i dig så er det en god nyhed. For det fortæller dig en vigtig ting: Nemlig at det her det må du bare realisere. Frygten gør dig i virkeligheden bevidst om, at denne drøm er den der vil gøre dig allermest lykkelig.

Så frygten er din guide og din ven. Mærk den, og du vil vide at du står med den helt rigtige drøm.

På din rejse hen mod at den er blevet til virkelighed skal du aldrig mærke frygten igen. For frygten får dig ikke kun til at knokle på og gøre dig stresset, den hæmmer også dens ubesværede tilblivelse. Som du arbejder på den støt, lidt, dag efter dag, så vil dine smukke evner træde frem i deres mest strålende version, fordi fraværet af frygt og stress er den næring de har brug for, for at kunne vise sig for dig i deres prægtigste udgave.

Føl glæden og lykken i dit hjerte for hvert lille skridt du tager. Den glæde vil bring dig din største lykke: At din drøm nu er blevet til virkelighed.

Opdag alle fordelene ved at realisere din største drøm på denne måde i en kort video her.

løbe

Sådan kommer du i gang med at løbe igen

Dit ønske om at komme ud at løbe igen har længe mast sig på, men er endnu ikke blevet til noget. Med denne opskrift krydret med et sikkert middel til at få succes kan du nu ændre det faktum.

At komme afsted igen kan være en svær ting. Du er måske frustreret, har dårlig samvittighed, tænker på hvornår du nu kan komme op på de acceptable 5 km og… Eller måske er du virkelig ked af at det endnu ikke er blevet til noget, eller vred på dig selv hvilket udløser grimme ord indeni.

Hvad end der er tilfældet for dig, så vid, at når du bevæger dig frem mod dit mål sådan som din krop aller bedst kan lide det, så kommer du også i mål. Små skridt hver dag – så udnytter du din krop bedst muligt og får resultater og rutine.

Men nu til opskriften. Spring på der hvor du føler dit niveau ligger. Det er din eneste opgave. Men, for at starte det rigtige sted, så er det absolut vigtigt at det trin du vælger at starte på føles super let for dig at udføre. Er du i tvivl, så gå et eller to trin tilbage. Det er vigtigt at det føles exceptionelt let. Ellers kan du smide denne opskrift i skraldespanden.

Udgangspunktet for løbeopskriften er, at du ikke har løbet i et par år, er almindelig slank men i mere eller mindre dårlig form.

Print opskriften ud og hæng den op og følg den dag for dag. Så er du tilbage om 6 uger.

God fornøjelse!

Løbeopskriften:

(Læs kun de første to uger, mærk efter om du ikke sagtens kan klare det og print ud. Læs resten når du når dertil, det er ligeså let som de første to uger. Så kører du ikke død i at læse opskriften og sikrer dermed at du kommer i gang med den.)

UGE 1

  1. Skridt: Åbn skabet og kig på dit løbetøj og løbesko. Har du det du skal bruge? Er det i god stand? Kan du stadig passe det (lidt ømtåleligt spørgsmål jeg ved det godt)? Er der noget der skal købes? Hvis du kan svare ja til det første og andet spørgsmål er alt jo fint. Nej til det tredje og ja til det fjerde betyder, at du må gøre op med dig selv hvad der skal købes, spørge dig selv hvornår du har tid til at købe det, tage ud at købe det. Udfør kun en af disse ting pr. dag.
  2. Skridt: Find tid og planlæg 15 min til din første løbetur i overmorgen.
  3. Skridt: Læg dit løbetøj frem og stil løbeskoene ud til døren. Spørg dig selv hvor langt du tror du kan løbe.
  4. Skridt: Tag dit løbetøj og løbesko på og løb 700 m. Her skal du mærke ind hvad kroppen siger når først du er undervejs. Det kan være at du kan løbe lidt længere, det kan også være at det skal være lidt kortere. Sørg for at løbe langsommere end du mener du kan klare og vær opmærksom på at det skal være afslappende, sjovt og let. Stop og gå tilbage hvis det ikke længere er tilfældet. Du må kun blive let forpustet.
  5. Skridt: Hviledag. Ros dig selv og planlæg den næste løbetur. Tag udgangspunkt i din første tur, hvor mange hundrede meter tror du, at du kan klare at løbe længere samtidig med at det stadig føles let?
  6. Skridt: Du er nu nået til løbetur nr. 2. Løb. Fokuser på den glæde du fik ved at være kommet afsted første gang og brug den til at undgå fristelsen til at løbe for langt. Læg det til du i går besluttede dig for du let kunne klare. Mærk efter undervejs hvordan det føles og tilpas længden efter det. Overhold altid samme retningslinjer som angivet ved den første løbetur. Du kan nu løbe mellem 800 m og 1300 m. Løb ikke længere end hvad der her er angivet. Det er vigtigt for at sikre at du får løbet. Læg ikke mere end 400 m til uanset hvor langt du løb på den første løbetur.
  7. Skridt: Beslut dig for og planlæg hvilke to dage der skal være dine faste løbedage. F.eks. tirsdag og torsdag som i denne opskrift.

UGE 2

8. Skridt: Tænk over om du vil strække ud før og efter du løber. Hvor meget tror du du kan lægge oven i løbeturen i morgen?
9. Skridt: Løbetur nr. 3. Du er stadig ivrig efter at komme til at løbe længere, men du lægger kun 3-400 m oveni og har det afslappende, sjovt og let undervejs.
10. Skridt: Støt hænderne mod en mur og stræk ud på bagsiden af højre ben. Derefter venstre.
11. Skridt: Løbetur nr. 4. You know the drill. Øg distancen med 3-400 m. Du kan nu løbe mellem 1400 og 2000 m. Lav den ene strækøvelse både før og efter du løber.
12. Skridt: Hviledag. Hvordan har du det i din krop i løbet af dagen efter du er begyndt at løbe? Mærk efter og glæd dig over de positive forandringer du opdager.
13. Skridt: Få dit løbetøj vasket.
14. Skridt: Gå forbi tørrestativet eller hylden i skabet, kig på dit løbetøj og klap dig selv på skulderen over hvor langt du er nået med at oparbejde en løberutine.

UGE 3

15. Skridt: Du vil gerne have max ud af din træning så du beslutter dig for at putte flere strækøvelser på. Sæt dig ned med strakte ben og forsøg at nå fødderne med hænderne. Hold strækket i ca. 20 sek. (gælder for alle udstrækninger.)
16. Skridt: Løbetur nr. 5. Lav de to strækøvelser før og efter du løber. Du begynder at kunne løbe et pænt stykke nu og kan derfor fokusere på andre ting nu. Bevar et langsomt og roligt tempo, men ret opmærksomheden mod dit åndedræt. Træk vejret i en bestemt rytme. Find den rytme der passer til dig. Det skal føles som om den forbedrer dit løb. Du har nu lagt 400 meter oveni.
17. Skridt: Fortæl en der ikke ved at du er gået i gang med at løbe om dine resultater.
18. Skridt: Løbetur nr. 6. Har du fået styr på åndedrættet? Slå en fin sløjfe på din rute (hvis du ikke allerede har gjort det) så du ikke bare løber samme vej ud og hjem. Du kan nu løbe mellem 2200 og 2800 meter. Husk de to strækøvelser før og efter.
19. Skridt: Der er gået 3 uger. Tænk på dit resultat indtil videre og ikke på hvor lang tid det er taget dig at komme hertil.
20. Skridt: Du husker lige dig selv på at du skal videre med strækøvelserne i næste uge.
21. Skridt: Er der blødt løbeunderlag som du kan begynde at løbe på i nærheden af dig (skovstier)?

UGE 4

22. Skridt: Stræk lårene ud.
23. Skridt: Løbetur nr. 7. Lav de 3 udstrækningsøvelser før og efter. Lav en lille omvej på din rute på 4-500 m. Føler du dig ikke lidt sej nu? Hold distancen.
24. Skridt: Hviledag. Gå forbi dine løbesko og mærk hvilken følelse det giver dig at kigge på dem. Har du fået en ide til hvor din rute nu kan gå?
25. Skridt: Løbetur nr. 8. Lav de 3 udstrækningsøvelser før og efter. Er du glad for din nye rute? Slå en omvej på 4-500 meter. Du kan nu løbe mellem 3000 og 3800 meter.
26. Skridt: Er du glad for din baderutine efter løbeturen? Hvilken lille ting kan du gøre for at du nyder den mere?
27. Skridt: Få dit løbetøj vasket.
28. Skridt: Beslut dig for at du ikke vil udfordre dig selv med nye ruter, underlag eller vejrtrækningsøvelser på din næste løbetur.

UGE 5

29. Skridt: Stræk inderlårene ud.
30. Skridt: Du har nu 4 udstrækningsøvelser før og efter din løbetur nr. 9. Du slår en omvej på 500 meter og øger dermed distancen.
31. Skridt: Hviledag. Har du tænkt over hvor tæt du er på dit mål? Hvilken følelse giver det dig indeni?
32. Skridt: Løbetur nr. 10. Slå en omvej på 500 meter og øg dermed distancen. Du kan nu løbe mellem 4000 og 4800 meter.
33. Skridt: Er der nogle trapper i nærheden af din rute som du kan inkludere?
34. Skridt: Hvordan smitter dit løb af på dit liv i øvrigt?
35. Skridt: Hvad skal din belønning være, når du er kommet igennem denne opskrift? (Den skal være billig eller gratis, så har den den største effekt på din motivation.)
36. Skridt: Er der andet du får lyst til at realisere på lignende vis?

UGE 6

37. Skridt: Hvad skal den 5. udstrækningsøvelse være? Skuldrene. Stræk ud.
38. Skridt: Løbetur nr. 11. Slå en omvej på 500 meter og øg distancen. Inkluder nogle trappetrin. Start med bare at gå hurtigt op af dem når du når dertil.
39. Skridt. Hviledag. Del din løbeglæde på Facebook. Få støtte fra venner og familie til at fortsætte selvom opskriften snart slutter.
40. Skridt. Løbetur nr. 12. Øg distancen med 500 meter. Har du besluttet dig for hvad din endelige løberute skal være? Sæt farten lidt ned, men løb op af trappetrinene på din rute. Du kan nu løbe mellem 5000 og 5800 meter.
41. Skridt. Tænk tilbage. Hvordan er din tiltro nu til dig selv og hvad du kan opnå? Hvilke andre ting tror du, at du kan opnå med denne metode?
42. Skridt. Reflekter en stund. Hvilke (glade) tanker gør du dig nu (hver gang måske?) om din næste løbetur?
43. Skridt. Nyd din udvalgte belønning. Hold den distance fremover som du er kommet op på, eller øg den efter samme princip som hidtil. Nu kan du begynde at eksperimentere mere med at sætte farten op når du løber, efterhånden som du bliver i bedre og bedre form og dermed få en bedre tid.

døgnrytme

Sådan får du let succes selvom du er træt

Indtil nu har du måske anset træthed som en svaghed og noget der står i vejen for din succes. Men det er faktisk en ligegyldig faktor i den sammenhæng og jeg skal fortælle dig her hvorfor.

Tegnene på træthed er ikke til at tage fejl af blandt os danskere. Der bliver talt om at vi ikke sover nok. Hele kaffekulturen er tydeligvis et klart tegn, for ikke at nævne behovet for at blive vækket af et vækkeur. Træthed kan også skyldes sygdom, men også kedsomhed, når vi kigger lidt mere spirituelt på emnet. Vi går ikke efter det vi drømmer om og derfor synes livet kedeligt og derfor bliver vi trætte.

Det kan også være du er træt fordi du drøner rundt i et vist tempo på jagten efter alt det der er godt.

Uanset hvilken træthed du finder dig selv i så kan det blive meget bedre end det.

Du kan med din træthed i hånden gøre en lille ting i dag for at nå dit mål. Det vil din krop belønne dig for. Den vil sige “jubi jeg kom i gang” og “det var let så det kan jeg sagtens” og derfor også “det bliver til noget.” Jeg kan ikke læse dine tanker, men jeg kan fortælle dig, at du vil tænke dette eller en variation heraf fordi disse tanker er en afspejling af hvordan din krop faktisk fungerer. At din krop har det aller bedst med at gøre små ting.

De er samtidig også en afspejling af et kendt men ofte unævnt vending eller ordsprog der lyder “mange bække små gør en stor å.” Sådan fungerer du. Enklere kan det ikke siges.

Og det betyder samtidig at selvom du er træt har du energi til at handle lidt på en drøm, og den handling vil hive dig ud af trætheden i en eller anden grad fordi du nu ikke længere keder dig fordi du nu har et liv hvor du forfølger din drøm.

For at få succes på den lette måde så må du dog fortsætte med at gøre en sådan lille handling hver dag. Så vil du få dig din å, ligesom du ønskede det. Og du vil være langt mere effektiv end alle dem der ræser efter deres drømme. Bare lige som et ekstra plus.

Dette er godt nyt til dig der er træt på den ene eller anden måde og har været det en time, næsten hele dagen eller i længere tid.

Succesen kan ikke længere undslippe dig når du er træt eller doven. Du ved nu hvorfor.

Hvilken drøm gik du i gang med at handle på efter du læste dette blogindlæg?

Er du den særligt fortravlede type så læs her hvordan du kommer i gang med at få succes på den lette måde: http://freetofly.dk/saadanfaarduvanvittigtletsucces/

succes

Sådan får du vanvittigt let succes

Du kan ikke få armene ned fordi du er faldet over metoden Kaizen, der giver dig succes, ro og energi på samme tid. Men – du er løbet ind i en mur. Du aner ikke hvordan du kommer i gang.

Du har så mange ting du gerne vil have succes med, og når Kaizen siger du skal starte i det små så forvandler dine 10 mål sig til 1000 små ting der skal gøres og du bliver dødtræt bare ved tanken. Og det kan hjernen heller ikke håndtere. Om det er 10 store eller 1000 små så er det alt for meget og hjernen lukker ned. Kreativiteten og fornuften forsvinder og frygten suser rundt i kroppen. Og derfra skal der kæmpes.

Det er helt naturligt for dig at være der. For du kommer fra mange-store-mål-på-kort-tid-strategien (kaldet innovation) og deraf bliver 10 til 1000 når du støder ind i Kaizen.

Men se her gør du bare sådan. Du sorterer alle de ting fra (som hånden på hjertet!) er en god mundfuld at få styr på på så kort tid som du faktisk har til dem. For dem kan Kaizen ikke hjælpe dig med at fikse, ikke som du tror i hvert fald. Det kommer vi til. Derefter så skuer du ud over dit liv og spørger dig selv om der er noget der er vigtigt for dig at få succes med og som ikke haster. Dét går du så i gang med med små skridt – for så følger du Kaizen – start tidligt og gør lidt hver dag. Og så lykkes det og du er ude over frustrationen.

Og nu kommer vi til de 10 ting – den energi, glæde, fremskridt, sejr, wuhu du oplever ved at lave Kaizen på det nye (eller gamle) mål den kan du bruge til at drøne rundt og få klaret de 9-10 mål du havde i forvejen. Det vil stadig være hårdt – du følger her stadig innovationsstrategien – men det vil også være nemmere fordi du har indført Kaizen i en lille bitte del af dit liv.

Og så fortsæt. Begynd at lave Kaizen på en anden ting også. Men tag ikke for mange ting ind og ikke for hurtigt. Jeg kører over 15 Kaizen projekter om dagen, og i sidste uge da jeg flyttede og malede hus mange mange flere, men jeg har også øvet mig i 9 måneder så hey – der kan du også være hvis du starter nu.

Som du mærker fordele ved at bruge Kaizen og ikke mindst boostet der kommer lidt inde, hvor du opdager at du kan proppe mere på dagens lille fiks og det stadig er vildt let og fedt – så vænner du dig til at skue ud over dit liv, vælge hvilke ting du bare skal have super meget sand succes med og gå i gang med dem tidligt. Snart vil store mål på kort tid stilen ligeså stille svinde bort og – kan du se at du faktisk bruger Kaizen til at starte på Kaizen med? Små skridt. Et projekt. Så et til.

Og lige pludselig en dag så har du et 95% Kaizen liv. Og her er skønt må jeg bare sige!

Rejs dig lige nu og lav to minutter på dit brændende ønske og fortæl hvordan det var at komme i gang i en kommentar herunder.