Tag Archives: lykkes

Dette skal du indrømme overfor dig selv for at kunne få evig succes

indrømmelse

Crash bum. Lige nu er du ved at lande i det der luksus kaldet sommerferien. Hvor kønt det ser ud, ved kun du. Det kan du mærke og det kan du tage tid på. Hvor lang tid der går fra at ferien er begyndt og at den ro der er omkring dig, også har indtaget din krop fuldstændig.

Denne valgte eller fravalgte bevidsthed og det resultat den viser dig, er første indrømmelse, du skal gøre dig for at få indrømmet overfor dig selv, at det godt kunne være bedre. Måske ved du det godt. Men lyt alligevel. Og lyt godt efter. Prøv at beskriv de to tilstande med et par enkelte ord.

Den anden indrømmelse går på noget helt andet. Det handler om fred. Hvad er fred for dig, hvad er den dybeste fred, du har følt i din krop nogensinde. Hvad er dit forhold til den? Ordet kunne meget vel være “skræmmende” som det var og stadig er for mig. Fordi travlheden og det evige drama omkring hvorvidt noget lykkes for os eller ej er hverdagen.

Sidste indrømmelse. Ignorer dig selv i to minutter. Og lav så en lille ting på det, der klør i dine fingre efter at få lavet. Gør det igen i morgen og dagen efter.

Ferier er de absolut bedste til at få lyttet og til at indse, at du HAR travlt. For travlt. Hvis du ikke tror du har travlt, så kan du kigge et andet sted hen.

Er du ængstelig eller nervøs indimellem? Er du noget bekymret for, at der er noget, du vil have svært ved at nå? I så fald så er det alle subtile tegn på, at du har aktiveret frygt i din krop. Når du føler frygt, eller nogen af disse mere subtile tegn derpå, så er du også stresset. For frygt og stress udløses under de samme omstændigheder.

Er det tid til at vågne og komme væk fra det, så ved du nu, hvad du skal indrømme over for dig selv samt gøre for at skabe en ny virkelighed.

Grunden til at du oplever ferieuro

Outdated superwoman style

Published: 16. marts 2017 | Comments: 0

Kan Kaizen gøre dig så lykkelig så du stopper med at bruge det?

stop

Svaret på det spørgsmål er flertydigt. Men hvis du allerede nu føler dig overvældet, så er der guld at hente her.

Den lykkerus Kaizen bringer dig i, kan have flere stadier. Først så er det bare vildt. At du kan få noget svært gjort helt let. Derefter så er der en periode, hvor du bare er i flow. Hvor det kører og du kobler flere og flere projekter på.

Så kommer der et punkt, hvor du går i gang med mål, der er noget større og ser dem lykkes. Her går lykken mere i hjertet. Du må trække vejret og måske lave endnu mindre skridt for at kunne rumme lykkefølelsen.

Til sidst så bliver det værre. Du går i gang med og får realiseret drømme, som du ellers havde opgivet. Store drømme som du egentlig havde afvist, og som du indtil videre, også selvom du har lavet Kaizen, har tænkt, kun var sådan noget, at superwoman 1, 2 og 3 du kender, får gjort.

At tænke sig at du også klarede det og endda meget lettere og langt mere ustressende end dem, er jo næsten ikke til at fatte. For du er jo dig og ikke dem. Det er som om, du på en måde har overhalet dem og at du må ændre det billede, du har af dig selv.

Og det er lige der, at svaret begynder at trænge sig på. Ja, du vil gerne stoppe, fordi det er så overvældende, og fordi du også bliver nødt til at revurdere, hvad du faktisk kan nå at realisere i dette liv.

Nej, for du kan bare skære lidt ned på antallet af projekter og flade nogle af projekterne mere ud, så du kan få vejret.

Selv ved healing af traumer har jeg fortsat dog kun med et par projekter af de mere lette.

Her har du læst, hvilke erfaringer jeg har gjort mig på området.

Hvad der er det rigtige for dig at gøre, kan kun du mærke.

Så vilde hjertemål har jeg realiseret ekstremt let

Outdated superwoman style 

Published: 13. marts 2017 | Comments: 0

Derfor mislykkes du hvis du springer på hovedet ud i Kaizen

mislykkes

Når du finder ud af at Kaizen giver dig den ultimative lykke, så er det at det går galt for vovehalsen.

Du tænker “yes.” Nu er alle dine problemer løst.

Ikke flere spekulationer omkring hvordan og hvornår du skal nå noget. Ingen spekulationer om om du lykkes med det. Ingen stress, intet pres og ingen løftede pegefingre. Og så er det endda økologisk, giver dig et boost og er trygt og nærende.

Men i den eufori begår du en fejl. Du bryder opskriften på Kaizen. Du bryder den ene regel, som Kaizen foreskriver, og som du må følge, før det lykkes. Den der på den ene side gør dig lettet og får din krop til at synge af glæde, men som gør dit hoved og ego bekymret.

Nemlig at du skal starte op langsomt. Med en ting. Med en mindre ting. Og ikke udfordre tidsrammen.

Det er der nogen, der ikke kan. Faktisk vil jeg sige, at det kræver meget bevidsthed at gøre det. Det kræver bevidstheden om, at nu er det det, du gør. Følger Kaizen 100%. Uanset hvad du føler eller om du synes, det er svært. Og for at du kan gøre det, må du bestemme dig for, at du nu 100% har besluttet, at det er metoden, du bruger til at nå dette mål med.

Hvis du springer noget af det her over, så går det galt. Du må

  • beslutte dig for at bruge Kaizen til at opnå det ene mål med
  • vælge et lille mål og kun et lille og kun ét
  • overholde Kaizens regel uanset hvad du føler

Gør du ikke dette, så følger du den anden måde at handle på, som findes. Den kaldes for innovation. Det er den, der er skyld i, at du er stresset og at dine mål er hårde at nå (i en eller anden udstrækning.)

Og innovation bryder Kaizens regel og du mislykkes derfor, selvom din intention var på plads.

Den gamle og den nye superwomans karakteristika

Outdated superwoman style 

Published: 8. marts 2017 | Comments: 0

Når dit mål altid let bliver til virkelighed

virkelighed

Åndeløs, utålmodig og frustreret. Hvornår kommer det forår?

På samme måde kan det ofte føles, med de mål og drømme vi har. Hvordan skal det gå? Hvordan kommer du igennem, det der er svært? Bliver det overhovedet til noget? Hvor træt og stædig bliver du nødt til at være, for at det lykkes? Spørgsmålene og følelserne er mange.

Også når det kommer til foråret. Men her er bare en vigtigt forskel. Vi ved, at det kommer. Vi ved, at vi kommer til at gå rundt i forårsjakke og spise årets første is. Vi ved, at vi kommer til at se solen skinne gennem de nyudsprungne bøgetræer.

Og det giver en kæmpe mega stor fordel, nemlig ro. Der kan være et par tanker omkring, hvornår det lige præcis bliver, men vi v e d, at det bliver. Og den følelse, den viden, er større end alt andet. Den giver livet mening.

Sådan er det også med succes.

Nej, du læste ikke forkert.

Sådan er det også med succes.

Når du ikke føler frygt. Når du har fuldt ud adgang til dine evner. Når du ikke stresser.

Alt det kommer oveni.

Og når jeg fortæller dig dette, så kræver hovedet bevis. Done deal. Denne metode er 100% tilpasset kroppen (og derfor videnskabelig understøttet.) Så der er ingen undskyldning – du når dit mål. Du ved, at du når dit mål. Så snart du går i gang.

Er det nok for dit hoved?

Hjertet derimod – sjælen – den kræver en anden rejse. Måske er følelsen du får, når du læser dette, ikke nok. Måske skal du mærke det, og det kan du kun, ved at gå i gang med at bruge metoden. Der vil du vide, hvordan det føles. Ikke at føle frygt. At føle og se dig være genial. At være rolig. At vide.

Bliver det absolut storslået, når jeg fortæller dig, at du hverken behøver have tid, være modig, eller være parat?

Vil du i gang med at lære om metoden, så du kan få letopnået succes, så kan du følge mig her på Facebook

 

Published: 5. april 2016 | Comments: 5