Tag Archives: manifestere

Kaizen og manifestering: De fantastiske fordele

manifestering

Det er helt vildt, hvad disse to redskaber kan hver for sig, men kombinerer du dem, bliver du en sand tryllefe.

Hvis du er en af dem, der synes, at manifestering er svært eller får hele grundkonceptet galt i halsen, så har du fundet det helt rigtige blogindlæg.

Manifestering er så begejstrende og euforisk et redskab – også fordi det bliver fremstillet som værende et – hvilket det er – men det skaber en blokering i din krop, som tager glansen af det.

Euforien omkring det får dig ofte til at gå efter store og gloriøse drømme, inden for alle de nuancer af aktiv manifestering du har lært. Og det lykkes måske også for dig, men er du klar over, at du dermed udsætter din krop for stress?

Måden du peser realiseringen frem, stresser dig, idet du gennem din kampklare manifesteringsfremmarch udløser kamp-og-flugt-reaktionen, idet du bevæger dig uden for din komfortzone og og dermed handler imod din krops natur.

Den faktiske realisering af dit mål stresser dig også, fordi det ligger et godt stykke udenfor din komfortzone, og du måske endda har været så effektiv en tryllefe, så din krop ikke har kunnet følge med.

Den skal nemlig have tid og ro til at vænne sig til forandringen, og det kan den ikke med så stor en forandring. Det er derfor, du går bagover i begejstring, ikke kan rumme det, ja nærmest må tage fri eller smovse på en cafe, mens du overstadigt skriver om det på Facebook.

Fordi din krop er blevet enormt stresset af den store forandring, du har udsat den for i den gode manifesterings tjeneste.

Det var det gode liv, du ville manifestere, men det skete på bekostning af din krop. Og til gavn for endnu mere stress i dit liv.

Når du bruger Kaizen til at afbalancere din manifesteringsfremmarch, så vil du undgå at udløse kamp-og-flugt-reaktionen undervejs, og du vil vælge mål som i højere grad matcher, der hvor du (næsten) er, og derfor ikke gør dig stresset, når de materialiserer sig.

Lad være med at betale manifesteringens pris i form af øget stress i dit liv – når du ikke behøver det.

Fordi du har Kaizen.

Kaizen og manifestering: De 2 bedste måder de kan supplere hinanden på

Kaizen: Hvordan enhver let kan gå fra stress til succes med ALT

Published: 30. januar 2017 | Comments: 0

Sådan føles det at få succes på den nærende måde

Følelsen af nærende succes

Jeg har det som om jeg svæver 10 centimeter over jorden. Det bobler af glæde indeni ved tanken om at jeg realiserede min store drøm. At det tilmed var super let, gør mig bare endnu mere estatisk.

Nej, det tør jeg slet ikke tænke på. For så føles det som om jeg skal tisse i buskerne af bare begejstring. Åh nej, jeg kan dårligt holde følelsen ud, hvordan var det nu jeg turde gå i gang overhovedet med sådan en vanvittig stor drøm?

Jo, min mentor satte mig en kæp i hjulet. Sikke noget pjat at jeg ikke kunne købe et nyt og lækkert hus i den mindre Guldkantsdanmark by jeg bor i hvor alt er gammelt og slidt. Jeg læste endda, det var den kommune med flest nedrivningsværdige huse i hele Danmark.

Og jeg blev stik tosset. Og vidste at hun havde ret. For der hvor vi boede blev vi småsyge og vores overskud var altid væk pga. kulde og utætte vinduer.

Så jeg tog mig de pokkers to minutter. Og så koncentrerede  jeg mig helt vildt. I de to minutter. I omkring 14 dage. Ud i kunsten at manifestere. Som jeg endelig havde lært. Og kort efter var vi ude og se på det hus vi nu bor i.

Alt det jeg havde ønsket og følt fik jeg. Og det jeg ikke havde kunnet sætte ord på – en flagstang, de smukkeste gardiner i køkkenet tilmed med udsigt til solnedgangen – de var også blevet til virkelighed.

Jeg har lyst til at løbe rundt. Den lille pige indeni mig – hun stormer rundt ad glæde. Armene over hovedet. Jublende. Jeg selv sidder tavs og stille. Prøver bare at rumme lykkefølelsen så længe som muligt. For jeg kender til den lette og nærende metode til at realisere selv de vildeste drømme. Så det er ikke udfordringen så meget længere. Det er mere det at tillade mig at mærke glæden, når dagen så kommer.

For at kunne blive her lidt endnu, må jeg lade mine øjne fyldes op med tårer. Bare lige et øjeblik til.”

Published: 21. december 2015 | Comments: 0