Tag Archives: opskriften på Kaizen

Derfor mislykkes du hvis du springer på hovedet ud i Kaizen

mislykkes

Når du finder ud af at Kaizen giver dig den ultimative lykke, så er det at det går galt for vovehalsen.

Du tænker “yes.” Nu er alle dine problemer løst.

Ikke flere spekulationer omkring hvordan og hvornår du skal nå noget. Ingen spekulationer om om du lykkes med det. Ingen stress, intet pres og ingen løftede pegefingre. Og så er det endda økologisk, giver dig et boost og er trygt og nærende.

Men i den eufori begår du en fejl. Du bryder opskriften på Kaizen. Du bryder den ene regel, som Kaizen foreskriver, og som du må følge, før det lykkes. Den der på den ene side gør dig lettet og får din krop til at synge af glæde, men som gør dit hoved og ego bekymret.

Nemlig at du skal starte op langsomt. Med en ting. Med en mindre ting. Og ikke udfordre tidsrammen.

Det er der nogen, der ikke kan. Faktisk vil jeg sige, at det kræver meget bevidsthed at gøre det. Det kræver bevidstheden om, at nu er det det, du gør. Følger Kaizen 100%. Uanset hvad du føler eller om du synes, det er svært. Og for at du kan gøre det, må du bestemme dig for, at du nu 100% har besluttet, at det er metoden, du bruger til at nå dette mål med.

Hvis du springer noget af det her over, så går det galt. Du må

  • beslutte dig for at bruge Kaizen til at opnå det ene mål med
  • vælge et lille mål og kun et lille og kun ét
  • overholde Kaizens regel uanset hvad du føler

Gør du ikke dette, så følger du den anden måde at handle på, som findes. Den kaldes for innovation. Det er den, der er skyld i, at du er stresset og at dine mål er hårde at nå (i en eller anden udstrækning.)

Og innovation bryder Kaizens regel og du mislykkes derfor, selvom din intention var på plads.

Den gamle og den nye superwomans karakteristika

Outdated superwoman style 

Published: 8. marts 2017 | Comments: 0

De to vigtigste grunde til at Kaizen spænder ben for dig

vigtig

Alt er i grunden let, når først det er blevet til en vane. Og som alt andet så er det at lave Kaizen også blot en vane. Fordi alting i grunden er vaner eller kan gøres til vaner. Alligevel så kan det tit gå galt oftest af netop disse to grunde.

Grund nummer 1: Du er ved at tage et for stort skridt

Du har kun lige læst det, og har allerede lyst til at kvæle mig, hvis du kunne, ikke. For det er virkelig irriterende. Ekstremt provokerende, træls, nederen, for meget irriterende en ting. At du liiiiige skal klappe hesten, skære ned og dividere og sprede det ud på flere dage.

Men det er bare en del af opskriften på Kaizen. Og jeg sidder faktisk med et stik i hjertet, når jeg skriver det her, fordi jeg ved, hvor ondt det kan gøre, især med ting du bare drømmer om og længes efter skal blive til virkelighed lige nu. Men der er det bare vigtigt, at du husker på, at hvis du lige netop tager et stort skridt, uanset grunden dertil, så kan det stik mod hensigten ende med, at det er det, der får dig til at gå i stå.

Og det er altså bare super ærgerligt. Fordi så ryger fremdriften, du må knokle rundt oppe i dit hoved for at komme videre, det bliver tungt og træls med andre ord. Måske ender du med, at du ikke kommer videre. Derfor er det bare så super vigtigt IKKE at tage det store skridt, hvor fristende det end er. Fordi så går det galt. På den ene eller den anden måde.

Grund nummer 2: Du elsker ikke dig selv nok til at nå det mål

At elske dig selv kan være svært. Du er ikke perfekt, måske er du ligesom jeg blevet slået af livet og har ikke altid været helt stolt af hvordan du tacklede det. Og det er okay. Så skal du bare ikke vælge et Beyonce mål. Overdrivelse fremmer forståelsen.

Vælger du for stort et mål, så vil der opstå en følelsesmæssig slåskamp indeni dig. På den ene side står følelsen “jeg v e d det bliver til virkelighed” og på den anden side “jeg fortjener ikke at det bliver til virkelighed.” Som i at du ikke elsker dig selv nok til, at du vil have det fint med, at det bliver til virkelighed.

Og ja, du kan arbejde med det sidste undervejs, mens du realiserer det, og det skal guderne vide, det har jeg gjort flere gange. Der er bare en afstand fra dig og til målet, du ikke skal gøre større. Lidt ligesom med en elastik. Hvis du hiver for meget i den. Så.

Der står ikke nogen ved dødens port og klapper af dig, fordi du nåede det og det så hurtigt i dit liv. Vigtigst er, at du nåede det, måske lidt senere end du gerne ville.

Så ros lige dig selv og så op på hesten igen.

Hvordan du undgår at tage et for stort skridt

Kaizen: Hvordan enhver let kan gå fra stress til succes med ALT

Published: 26. oktober 2016 | Comments: 0