Indlæg

kan alt

Hvem er du når du let kan alt?

Du er ikke hende, der stormer afsted. Men du er hende, som får alt til at ske, som om det var det letteste i verden.

Men for at du kan blive til hende, må du gøre op med alt det, der gør, at du ikke vælger at blive hende. Der ligger nemlig en tryghed i ikke at være hende, og den kan komme til udtryk på mange måder.

Det kan være rart at have vedtaget, at der er noget, der bare ikke bliver til noget i det her liv, fordi du ikke er dygtig nok eller ikke kan tage dig sammen.

Det er også rart, når det i stedet drejer sig om, at du ikke er drømmen værdig eller har selvtillid nok til, at du kan se den blive realiseret.

Det kan også være mere jordnære ting som tid og penge eller måske overskud og tillid.

Alle disse muligheder er dog blot en illusion. For du er fra naturens side af skabt til at lykkes med roen i den ene hånd og energien i den anden.

Men kun på din naturs betingelser. På den menneskelige naturs betingelser.

Spillereglerne er helt enkle. Der er kun en regel. Bryder du den får du ovenstående udfordringer i større eller mindre grad, lidt afhængig af hvor stor din overtrædelse er.

Følger du derimod reglen, så er der intet til hinder for, at du kommer til at realisere dit fulde potentiale.

Er du klar til at høre hvad reglen er?

Du skal handle inden for din komfortzone. Drømmen må gerne ligge udenfor, men handl inden for den, dvs. tag små skridt.

Hvis du har set dette budskab i flere af mine blogindlæg, så vil jeg først beklage, men samtidig også annoncere meningen med at jeg har fortalt om den menneskelige natur aka metoden Kaizen, der sikrer din succes og ikke mindst eliminerer stress fuldstændig.

Det er fordi, hvem bedre at sætte til at blive ekspert i Kaizen, ved at smide hende ud i et kaotisk og traumatisk liv, hvor hun blandt andet tvivler på sin egen forstand – herunder om Kaizen virkelig også virker?

Når hun kan overbevise sig selv, så kan hun overbevise dig.

Er det ikke bare smukt udtænkt af universet?

Så vilde hjertemål har jeg realiseret ekstremt let

De 10 største fordele ved at bruge Kaizen til at nå dine mål