Indlæg

mislykkes

Derfor mislykkes du hvis du springer på hovedet ud i Kaizen

Når du finder ud af at Kaizen giver dig den ultimative lykke, så er det at det går galt for vovehalsen.

Du tænker “yes.” Nu er alle dine problemer løst.

Ikke flere spekulationer omkring hvordan og hvornår du skal nå noget. Ingen spekulationer om om du lykkes med det. Ingen stress, intet pres og ingen løftede pegefingre. Og så er det endda økologisk, giver dig et boost og er trygt og nærende.

Men i den eufori begår du en fejl. Du bryder opskriften på Kaizen. Du bryder den ene regel, som Kaizen foreskriver, og som du må følge, før det lykkes. Den der på den ene side gør dig lettet og får din krop til at synge af glæde, men som gør dit hoved og ego bekymret.

Nemlig at du skal starte op langsomt. Med en ting. Med en mindre ting. Og ikke udfordre tidsrammen.

Det er der nogen, der ikke kan. Faktisk vil jeg sige, at det kræver meget bevidsthed at gøre det. Det kræver bevidstheden om, at nu er det det, du gør. Følger Kaizen 100%. Uanset hvad du føler eller om du synes, det er svært. Og for at du kan gøre det, må du bestemme dig for, at du nu 100% har besluttet, at det er metoden, du bruger til at nå dette mål med.

Hvis du springer noget af det her over, så går det galt. Du må

  • beslutte dig for at bruge Kaizen til at opnå det ene mål med
  • vælge et lille mål og kun et lille og kun ét
  • overholde Kaizens regel uanset hvad du føler

Gør du ikke dette, så følger du den anden måde at handle på, som findes. Den kaldes for innovation. Det er den, der er skyld i, at du er stresset og at dine mål er hårde at nå (i en eller anden udstrækning.)

Og innovation bryder Kaizens regel og du mislykkes derfor, selvom din intention var på plads.

Den gamle og den nye superwomans karakteristika

Outdated superwoman style 

turde

Derfor behøver du ikke turde for at kunne gøre det alligevel

Det er en bekymring, som skriger i dit hoved flere gange om dagen, men fra naturens side har det aldrig været meningen, at du skulle have den.

Du ser aldrig en blomst lide. Den spirer og blomstrer bare. Men du lider. Og det gør du, der vil have luksusudgaven af livet også, hvis du har denne udfordring.

Det er det konstante pres og din faste overbevisning om, at du skal ud af din komfortzone, for at det bliver til noget. Og for at komme det, at du skal være modig. Men intet kunne være længere væk fra sandheden.

Fra naturens side er du ikke bygget til nogen af delene. Faktisk værner din natur dig imod at gøre lige netop de to ting, fordi den anser dem som værende en fare.

Og det kan ingen ipads eller tanker om at du skal følge med lave om på. Hvor meget du eller nogen anden gerne vil det. Det er en ide, du må droppe en gang for alle, hvis du gerne vil udenom den evindelige hurdle med at skulle turde.

Omvendt set kan den også være en behagelig mur, der sikrer dig, at du bliver der, hvor det føles trygt og rart – der hvor du er lige nu. I din komfortzone.

Og der kan du godt leve lykkeligt i en rum tid, ja, flere år. Men kun indtil dine værdier har udviklet sig så meget, til at de ikke længere er et match til det liv du (stadig) fører.

Og så får du bare et andet problem. En knækket og ulykkelig sjæl.

Så ligesom blomsten er der kun en måde at leve på. At få gjort uden at stagnere. At få gjort uden at skulle turde hele tiden. Og det er at handle ligeså stille og roligt. Skridt for skridt.

Det er det som hedder Kaizen, den nærende måde at handle på.

Hvordan du bliver modig fra den ene dag til den anden 

De 10 største fordele ved at bruge Kaizen til at nå sine mål

Stressfri succes

Fulgte min intuition og fandt løsningen på stress

Indtil nu har der kun været symptombehandling af stress, trække i bremsen en gang imellem, og så at sætte arbejdstiden ned. Men nu er der faktisk en reel løsning på stress, uden du skal gå på kompromis med ambitionen om at få succes.

Jeg var 18 og lige flyttet hjemmefra. Alt var perfekt. Bortset fra at jeg skulle lave lektier. For det var jeg alt for glad til. Men så fik jeg den ide, at jeg måske kunne prøve, bare at lave to af de ti sætninger, der skulle oversættes til engelsk. Det gik glimrende, og før jeg vidste af det, havde jeg lavet alle sætningerne. Efter at have gentaget processen nogle gange, havde jeg fået lavet lektier til alle fire fag til dagen efter så let som en leg. Jeg fortsatte videre i livet uden at tænke mere over det.

Jeg var kun lige startet med at følge min passion for sprog ved at starte på universitetet, da jeg erkendte, at nu var jeg så deprimeret som nogen kunne blive, så nu var der kun en vej, og det var op. Mit liv var i ruiner. Dårlig og dyr lejlighed, ingen venner, intet job og heller ingen aktiviteter i min fritid af nogen art, for det orkede jeg på ingen måde.

Så måtte jeg jo indse hvor svag jeg var, og brugte derfor blot 10 sekunder om dagen på at sige en neutral men for mig vildt positiv sætning som “der sidder en fugl i busken” og dreje en halv millimeter på et humørhåndtag på et fiktivt billede. To år senere var jeg helt ude af min depression uden psykologhjælp eller medicin.

Men nej hvor det lyder dræbende langsomt og smertefuldt, når jeg skriver det nu, men dengang havde jeg intet at tabe og alt at vinde. Med min smertende svaghed i hånden tog jeg et lille skridt hver dag.

Jeg læste videre og tog til udlandet på min kandidat. I Berlin var det fantastisk, for der var jeg både kommet ud af min depression og havde skabt mig et rigtigt godt studieliv. Så en uge efter jeg var ankommet til Sydfrankrig, var jeg ude for et sexuelt overgreb. Og jeg faldt og jeg faldt og jeg faldt.

Krisepsykologen havde ferie, og jeg tænkte så, at jeg godt kunne klare det selv. Og det kunne jeg. Jeg fortsatte mine studier indtil jeg sad fast i en stor eksamensopgave i et halvt år. Og jeg begyndte at blive vældig irriteret over at javist nåede jeg mine mål, men hvorfor pokker skulle det være så stressende?

Mine evner til at manifestere var ikke så veludviklede dengang, så jeg nåede at gøre mit studie færdigt og blive rask igen ved hjælp af de små skridt, møde min nuværende mand og få mig mit første arbejde, da jeg en dag spontant besluttede mig for at følge min intuition endnu engang og springe på et iværksætterkursus, da jeg gik ledig efter mit første korte vikariat som gymnasielærer.

Sikken en glæde, energi og duft af mulighed og succes. Men på den sidste dag brød jeg hjertesskærende i gråd, for der var så meget der skulle laves, og det forekom mig, at blive stresset var det første punkt på iværksætter to-do-listen. Så henviste en af de andre mig til en teknik der hed Kaizen, som jeg aldrig havde hørt noget om. Det var teknikken med de små skridt, som jeg via min intuition havde brugt igen og igen helt siden gymnasiet, når der var noget jeg bare ville.

Jeg fandt, at den var baseret på videnskab. Så ikke nok med at jeg vidste at den virkede, for det havde mine sejre vist mig, den var også valideret fuldstændig rent videnskabeligt. Den var altså stensikker!

En dag skulle jeg lave overskriften til mit andet forløb i mit firma. Der var ikke noget ord der passede, så jeg fik den fjollede ide at så måtte jeg lave mit eget ord, og satte derfor “stress” og “fri” sammen til stressfri. Titlen til mit forløb blev helt forkert, men jeg vidste at det ord var kommet til mig af en grund.

Her den anden dag gik det så op for mig, at det ikke kun handler om at Kaizen sikrer dig succes. Lige så vigtigt er det at du samtidig er stressfri. Jeg kan slet ikke beskrive den fantastiske følelse jeg fik inden i, da det gik op for mig.

Jeg har løst verdens problem med stress. Og endda med videnskabelig belæg for det og det ved at følge min intuition.

Det er tid til at ringe ind til en verden uden stress.

Du kan fortsætte med at blive inspireret ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev her: http://eepurl.com/bb_ePP

Drømmen

Sådan ser der ud på Overskudsmenneskets vej

Indtil nu har der været Taberens, Samtykkerens og Rigmandens vej i livet. Men nu er Overskudsmenneskets vej kommet. Find ud af hvilken vej du er på, hvorfor og hvordan du kommer på Overskudsmenneskets vej.

Kig godt på billedet. Det er ved at kigge på dette kryds igennem et helt år da jeg boede op og ned af det, at jeg har indset og kommet til disse fire veje. Fire veje som jeg alle har været på. 3 hvoraf du sikkert er på en af dem og så en ny og særlig fjerde vej.

Lad os starte med Samtykkerens vej. Er du på Samtykkerens vej, så har du en opfattelse af at tingene ikke kan være (gennemgribende) meget anderledes og du samtykker til det der nu er. Du er præget af forældres eller families karriereveje og de forventninger de har til din (eller de forventninger du ubevidst tror de har til den!) Du har affundet dig med at være begrænset økonomisk, i forhold til hvor meget energi du har (omend du booster det lidt i din fritid) og i forhold til hvor langt du kan nå i livet.
Det er på denne vej jeg har taget billedet – “Hvedemarken”, står der nok så fint. Den som rigtigt mange følger, flokken. Du er så lykkelig som du tror du kan blive. Tingene er så gode som de nu engang kan blive. Du har accepteret, at dine største drømme aldrig bliver til noget.

Så er der vejen til højre, Taberens vej. Du kan være på denne vej af mange forskellige årsager. Det kan være sygdom eller dårlige vilkår da du voksede op som har fulgt dig ind i voksenlivet. Det kan være tragiske hændelser for dig selv, for din familie eller venner der har tæret på din livsenergi og har levnet dig få kræfter til at kæmpe dig “opad.”
Du bruger kræfter og tanker på at leve – økonomisk, tankemæssigt, arbejdsmæssigt, og det fylder så meget så du føler dig fortabt. Du føler at vejen er for lang tilbage til det bedre, at selv for at komme på Samtykkerens vej, skal der arbejdes og har du brug for lidt held og velvilje udefra.
Denne vej er du måske kommet på, fordi du har accepteret for meget der var ulig dit hjerte for længe på Samtykkerens vej. Men du kan også sagtens være kommet på denne vej (midlertidigt) efter at have været på Rigmandens vej.

Rigmandens vej er drømmens vej. Livet med det gode arbejde, viljen til at kæmpe for de største ideologiske drømme og “statements.” Du l e v e r. Du bruger et godt netværk, veninder, timing, universet til din fordel. Og med disse skaber du dig et liv som Taberen og Samtykkeren kun kunne drømme om at føre. Energien stråler ud af dig og du er glad. Du ser livets udfordringer som spændende eventyr som du begiver dig ud på med entusiasme, men også flid og hårdt arbejde. Du vil videre og du vil mere. Og du kommer videre og kan mere.
Men du går også en fin balancegang mellem hårdt arbejde og optankning af diverse slags. En balance som godt kan skeje voldsomt ud og bringe dig i en tilstand hvor du er hårdt presset på krop og sjæl. Eller du er rigtig god ved dig selv for det meste. Du er dog meget bevidst om at det stadig er en balancegang og du falder i indimellem. C for centrum, city, exCitement.

Den sidste vej er Overskudsmenneskets vej. Du har måske Taberens, Samtykkerens eller Rigmandens vilkår, men det er ikke vigtigt. Du ænser måske livets tyngde, hård, middel eller mini, men det er heller ikke vigtigt. For du har altid et overskud fordi du ved at du altid når dine mål, store som små, de største og de mindste og derfor har du ingen bekymringer, men tværtimod sjælefred. Du er ikke stresset eller usikker på hvordan det skal gå. Men snarere tværtimod så VED du at det går og at det altid går fremad.
Du følger dit hjertets hvisken med ro og sikkerhed og du er altid i balance. For du kender til sandheden om dig selv: at hvis du gør lidt hver dag, så kan du realisere alle dine drømme effektivt, roligt og uden stress. For du ved at den fremgangsmåde er det smukke svar på livets udfordring i dag: hvordan får jeg succes (= når mine mål) samtidig med at jeg har overskud og ro?

Hvilken vej er du på lige nu?

Start i god tid og gør lidt hver dag på en drøm direkte fra hjertet, så er du allerede på vej over på Overskudsmenneskets vej.

Få min støtte til at komme over på og blive på Overskudsmenneskets vej ved at følge min facebookside: www.facebook.com/freetoflynow

Du kan også læse dette blogindlæg som giver dig et mere detaljeret svar på hvordan du kommer på Overskudsmenneskets vej: http://freetofly.dk/saadanfaarduvanvittigtletsucces/

mod

Mod er i virkeligheden din værste fjende

Ja, du læste rigtigt. Det dukker op alle steder. Disse opfordringer til at være modig. Især i relation til modets fjende nummer et: Frygten.

Jeg blev helt dårlig da jeg læste denne i dag:

Expose yourself to your deepest fear; after that, fear has no power. You are free.

Så nu MÅTTE jeg altså bare lige skrive til dig, og sige t o t h e p o i n t hvad det er der egentlig foregår.

Se mod er det modsatte af angst = frygt = ængstelse. Jeg har lige tjekket efter en ekstra gang. Så derfor er de det perfekte par. Den gode – modet – der skal overvinde den onde – frygten. Det lyder næsten som plottet til en klassisk Hollywoodfilm. Og det er en film der kører over banen hver dag. Vi søger modet i os selv til at overkomme og vinde over de store udfordringer der er i vores liv og alle de mål vi gerne vil nå.

Indtil videre har jeg rystet på hovedet – men denne gjorde mig decideret hidsig.

FORDI. Frygt er et resultat af en mekanisme i hjernen som bliver aktiveret helt automatisk. Det sker hver gang en form for lyst, mulighed eller forandring udover det du er vant til at gøre, er noget du kaster dig over. Boom. Så er frygten der. Og så kommer behovet for modet.

Men hvis du nu helt undgik at udløse den mekanisme, så frygten ikke dukkede op i dit bryst (det kan du gøre ved at bruge Kaizen), så ville du heller ikke have brug for modet. Faktisk så er modet din værste fjende. For mod inspirerer dig til at gå i gang med endnu flere udfordringer, endnu større udfordringer, kaste dig over en gylden mulighed og udleve en eller flere store lyster. Og BOOM. “Det er da ligegyldigt”, tænker du så. “Jeg hiver bare modet på banen igen.”

Ja, men lad mig fortælle dig hvad der også sker når frygten kommer. Du bliver fyldt med stresshormoner. De udløser på længere sigt stress plus forværrer hukommelsen markant. Ja, så har vi elektroniske apparater der kan huske alt muligt for os. Ja, men det går stadig ud over din krop. Du får måske klamme hænder. Du bliver nervøs. Du har svært ved at tænke klart og alle guldkornene din fornuft før havde lagt frem til dig på rad og række forsvinder som dug for solen. Du prøver så at blive kreativ i situationen, men også her virker det pludselig som om at du er komplet uduelig. Din hjerne lukker med andre ord ned for både din fornuft og din kreativitet. Og det var jo NETOP dem du havde brug for til at klare denne store, modige vilde, forandring lyst mulighed.

Så mod nulstiller i sidste ende bare funktioner i din krop som du virkelig godt kunne bruge. Det er ironisk nok netop derfor du har så stort brug for mod. Jeg får lige lyst til at angive min pointe som en ligning:

Mod => større udfordring tages op / større mulighed gribes /større lyst forfølges => større følelse af frygt + stresshormoner begynder at drøne rundt i din krop +  hjernen lukker ned for din fornuft + hjernen lukker ned for din kreativitet = det bliver langt sværere og hårdere for dig at klare udfordringen /muligheden /lysten

Al den snak om mod gør mig bare rasende. En af de modigste ting jeg har gjort var at skrive speciale på universitetet indenfor lingvistik (sprogvidenskab), det sværeste felt på mit studie, med den mest krævende og højtstilende lektor jeg kunne finde, på kun 10 måneder (hvilket er ret vanvittigt kort tid) mens jeg var syg og også lige skulle flytte sammen med min kæreste. Det var sku ret modigt. Men modet hjalp mig ikke en dyt. Det gav mig bare 9 sindssygt travle og hårde måneder. Med masser af stresshormoner. Og jeg svor da også bagefter at jeg aldrig ville gøre noget lignende igen.

Du får lige en krammer her til sidst. For dette er ukendt (og videnskabelig) viden som langt de fleste ikke aner eksisterer. Men derfor er det også bare så vigtigt for mig at fortælle dig det. Du kan i stedet undgå at udløse frygten ved at bruge Kaizen.

Kram.

Du kan komme mere i dybden med hvad Kaizen er her og læse om de 10 største og vigtigste fordele ved Kaizen her.

Sådan gør du enhver arbejdsopgave til en leg

Kender du det med at have en hård arbejdsdag? Eller følelsen af at noget skal over banen i en fart og at du derfor heller må arbejde på det flere timer i stræk hver dag for at nå det? Bare fordi du har en deadline så behøver det ikke at være sådan.

Efter at have defineret Kaizen som 1 minut pr. mål pr. dag så vil jeg gerne give dig en anden vinkel på hvordan du kan bruge Kaizen i dit arbejde. Jeg kalder det Kaizen In Progres. Det er karakteriseret ved det samme princip som 1-minutshandlingen, men bare tilpasset det faktum at du har mere tid til at udføre dine kaizenhandlinger i – du har flere arbejdstimer til rådighed end fritidstimer – og at du har en deadline. Fordi 1 minut hver dag og du har en kæmpe rapport der skal være færdig til på tirsdag. Det går ligesom ikke.

Kaizen In Progres er en arbejdsopgave der er gjort overkommelig for dig. Afhængig af arbejdsopgavens størrelse og hvornår din deadline er, så betyder du at du arbejder på den i kortere intervaller en eller flere gange om dagen. Det bliver meget abstrakt, så lad mig komme med nogle eksempler.

Er du eksempelvis lærer og skal rette 25 opgaver hver uge, så retter du 5 opgaver om dagen. Afhængig af hvordan dine undervisningstimer ligger eller hvornår på dagen du mest effektivt kan rette opgaverne, så kan du enten vælge at rette alle 5 lige i streg eller sprede dem ud over dagen. Denne metode kan du også bruge hvis du sidder og skal svare på helt konkrete opgaver. Det kan være som et led i en uddannelse, eller hvis en chef har stillet dig en bestemt opgave. Del opgaven op i delopgaver som maks tager 1/2 time at besvare, gerne kun et kvarter hvis du kan se hvordan det kan gøres. Plot så x antal 15 min/30 minutters arbejde på opgaven ind i din kalender, eller hvis du er mere ustruktureret som mig, find ud af hvor mange gange om dagen du  skal lave 15 min på opgaven og sørg for at alle gange er gjort når arbejdsdagen er forbi. På den måde kan du overholde din deadline. Men det betyder også, at du får en arbejdsdag der er delt op i meget små bidder. Er du en der elsker at dykke ned i dit arbejde i timevis, som jeg var det engang, så gør det med de arbejdsopgaver du elsker og brug den anden teknik til dem du finder svære eller kedelige. For der flere fordele ved at gøre det på denne måde. Fordelene er at du ikke kører død i det, men fortsætter støt og roligt mod din deadline. Du får desuden en mere varieret hverdag uden at komme til at sidde “fast” i stolen. Samtidig så vil det at du sætter opgaven “på pause” i et par timer, gøre, at din underbevidsthed vil arbejde videre på den og finde på en masse spændende indsigter mens at du arbejder videre med noget andet. Når du så vender tilbage til opgaven lidt senere på dagen, vil du mærke et helt andet positivt gå-på-mod og lyst end hvis du havde siddet med den samme opgave hele formiddagen.

Har opgaven karakter af at være meget teknisk eksempelvis, eller i det hele taget meget lille og kompakt, eksempelvis noget svær tekst/regler/software du skal sætte dig ind i, så kan det faktisk være en fordel at gå endnu længere ned i tid i starten. Du kan starte med at læse indledningen – hvad handler teksten om, hvad er det helt overordnet set for nogle nye regler der er kommet på området, hvor køber jeg dette software. Skynd dig så at hoppe ud af opgaven igen. Lidt senere kan du så læse det første afsnit, den første regel, få installeret softwaren og således fortsætter du. Er det ikke så svært som du havde frygtet – og her skal du virkelig være ærlig overfor dig selv – så kan du sætte tidsintervallet lidt op. Jeg anbefaler at starte med 5 min og så køre det op til 15 maks 20. Så skal du nok få has på opgaven.

Står du derimod med den sidste type af opgaver, de små men så er der til gengæld også rigtigt mange af dem, så er der noget andet du kan gøre for at få en skønnere arbejdsdag. Dine arbejdsopgaver er allerede små. Det kan være der er mange kunder du skal ekspedere, det kan være der er mange små episoder med de børn du passer, eller det kan være at du har mange ansvarsområder eller et komplekst job som helt overordnet kræver, at der er mange mindre ting du skal tage dig af. Er det sådan, kan det godt føles som om, at det bare bliver ved og ved og at det aldrig får en ende. Du skal snarere gøre det omvendte, nemlig samle dine små opgaver til lidt større delmål, så du kan føle en glæde hver gang du når et sådant. Og så dagen ikke føles så lang ikke mindst. Det kan f.eks. være når kundestormen er ovre de første par timer af butikkens åbningstid, tiden inden formiddagspausen, når det daglige orienteringsmøde om morgenen er overstået eller andre lignende holdepunkter i din arbejdsdag. Sørg for at der ikke går for lang tid imellem dem. Gerne kun 30 minutter. Tænk over hvornår du kunne sige til dig selv, at nu har du nået et delmål hele dagen igennem. Måske vil du her nikke genkendende til, at det faktisk er lige præcis det du gør, hvis du har en hård dag eller du en dag bare er meget træt. Så er det som om at du slet ikke kan overskue hvordan du skulle komme igennem dagen uden de her delmål. Men faktisk så har din krop brug for sådanne delmål hver dag. Og i jo højere grad du er i stand til at glæde dig over at du nu er færdig med en arbejdsopgave der tog 10 min (15/20/30 i de andre tilfælde) så vil du i højere grad møde dig selv som den du faktisk er. Et menneske, som er mest glad og fungerer aller bedst ved at udføre små arbejdsopgaver.

Hvilken arbejdsopgave er den letteste for dig at begynde at udføre på denne måde? Fortsæt med denne proces og inddrag gerne din arbejdsgiver på sigt i processen, så I sammen kan skabe overskud fremfor pres på arbejdspladsen.

Hav en god arbejdsdag!

Hvorfor du og dine handlinger aldrig nogensinde er en fiasko.

Hvor tit har jeg ikke følt mig som en fiasko? Eller hvor mange gange har jeg ikke hængt i og alligevel følt mig som en fiasko? Se det er to spørgsmål jeg aldrig nogen sinde vil sætte tal på, men jeg ved, at hvis jeg skulle, så ville det blive et meget stort tal. For sagen er, at det er et ord der om noget har taget sig en god lang vandretur i mit hoved, for ikke at sige at det har slået sig ned der i årevis. Og hvorfor? Fordi jeg gerne vil så meget! Jeg vil dyrke sport 3 gange om ugen, have et spændende forhold til min mand, klare mig ret godt på jobbet og så er der venner og ferie og neglelakken.

Pyh, jeg bliver forpustet bare af at skrive det. Men hvorfor er det sådan? Jo, det er der to årsager til. Den ene er at vi lever i et præstationssamfund. Det er et samfund hvor der er enormt meget fokus på at opnå et eller andet. På at præstere. Det sker fordi vi roser og bliver rost meget for vores handlinger og mindre for den vi er. Det ses især i nutidens børneopdragelse. Præstationssamfundet er også formet af digitaliseringen, hvor vi lige skal ind og tjekke alt muligt. Hertil kommer selvfølgelig de sociale medier. Krisen. At vi mennesker mere bliver set på noget som koster penge eller skal tjene penge frem for et dejligt og skønt individ.

Den anden grund er, at et af vores helt basale behov er at være sociale. Vi har brug for at være sammen med andre og at have venner og tilbringe tid med dem. I takt med at vores forhold til autoriteter har ændret sig drastisk siden 1968 er der også sket et skred i forhold til hvor vi henter vores “sådan-skal-jeg-være”-viden fra. Tidligere hentede man den fra forældrene. Mens jeg er vokset op har det ændret sig til at man nu kigger på sine venner for inspiration. Og det fortsætter. I dag vrimler det med opdragelsesbøger fordi man ikke kigger på sine forældre, men har skrottet “den gode opdragelse” til fordel for hvordan ens venner gør eller at man lige selv skal have fundet ud af hvordan man gør. Det betyder også at ens identitet bliver mere moderne. Den er formet ud fra ens egen generation, og ikke ud fra ens forældres. Vi påvirkes altså af vores venner, af storbyerne der har vokset sig større med al den ståhej der er der. Den perfekte facade, tillæg til karakterer i gymnasiet, forlængelse af arbejdslivet, kravet til hvor mange ferier man skal på om året…!

Men jeg bare lige sige en ting. Med hensyn til alt det her med at præstere og skulle det ene og det andet – så har vi aldrig været længere væk fra vores eget faktiske væsen. Du føler måske, at alt hvad du gør alligevel er en fiasko i sidste ende. Om du gjorde det hurtigt, meget på en pang, tog pause, men kom tilbage i kampen, tog langt tilløb, men fik det gjort alligevel, lavede et delmål pr. uge og kom i mål. Lige meget hvad du gjorde, om det var nok så lidt eller nok så meget, så følte du måske alligevel inderst inde at det faktisk bare var en fiasko. At der var nogen der gjorde det bedre end dig, hurtigere og endda flere ting end dig. At så er du en fiasko! Og alt hvad du har gjort!

Måske sidder du lige nu sygemeldt for stress og føler at alt det du præsterede i sidste ende bare var en fiasko, til trods for hvor meget det var, fordi det endte i stress. Eller du kører måske med klatten? Men står du måske i virkeligheden bare i stresskøen og venter på at det bliver din tur – ubevidst?

Alle de her tanker vil jeg gerne sætte punktum for en gang for alle. For dig og for mig og for alle! Fordi mennesket er slet ikke bygget til det ræs! Og her prøver jeg på ingen måde at sige, at du er en kylling. Slet ikke. Din hjerne er bygget på smukkeste vis så der kun er én ting du behøver at gøre for aldrig nogensinde at få svedige hænder igen, gå kold, køre død i det, ende med at føle dig som en fiasko, ende med at projekter løber ud i sandet, at drømme forbliver drømme, at du bliver ved med at tro at du ikke er noget eller ikke kan noget!

Du er bare i form af dit sociale behov og præstationssamfundet i øvrigt blevet smittet med ideen om at man skal knokle for at nå i mål. Men det den ide snarere er et levende bevis på, er at hvis det er ens præstationstaktik, ja så har man en rigtig god chance for at gå ned med stress. Var det ikke meget rarere, at jeg her fortalte dig, at du, lige som alle andre mennesker, er et vanemenneske? Et vanemenneske for hvem det de facto er svært at gøre noget nyt/ændrer sig/lave store præstationer og så videre? Sådan er mennesket ikke bygget. Vi vil bare gerne have at det skal opføre sig sådant. Og ja, det har det enormt svært ved fordi det dermed går imod sin egen natur. Men hvad ville du nu sige til, at præstere alt det du gerne vil UDEN presset, stressen, de svedige hænder, fiasko-stemplet i panden? Ja, det kan du hvis du bruger kaizen som din præstationstaktik. (Læs her hvad kaizen er.)

Så nu behøver du aldrig mere at føle dig som en fiasko. Eller stemple det du gør som værende en fiasko. For alt det du har gjort har faktisk været længder ud over din faktiske ydeevne. Synes du derimod at du slet ikke flytter dig, jo, det gør du. Er du en af dem, er du også i en proces. Du er i en proces med at nå dertil hvor du er parat til at handle på den der mere eller mindre “fart-over-feltet”-måde. I virkeligheden, så tager du bare så små skridt og har det indre arbejde med som en del af dit mål, så at du rent faktisk ER tro mod dit de facto vanemenneske-karakteristikum. Alle andre går bare rundt i en illusion, selvom de godt inderst inde og måske endda dag hver dag brændende ville ønske sig at det ikke skulle være på den måde. Og kære du – sådan behøver det ikke at være. Og du eller alt hvad du nogensinde har gjort er ingen fiasko. Ud fra mit kaizen-synspunkt – så er du en kæmpe succes!

 

Kaizen

De 10 største fordele ved at bruge kaizen til at nå sine mål

Lige når du måske for aller første gang læser om hvad kaizen er, så har du måske allermest lyst til at rive håret ud af hovedet på dig selv! For det lyder jo fuldstændig vanvittigt kun at bruge 1 minut pr. dag pr. mål som jeg definerede kaizen som (læs mere om teknikken kaizen lige her.)

Og ja, det er komplet vanvittigt, det tænkte jeg også, da jeg først faldt over kaizen. Men hvad der er mindst ligeså vanvittigt er, at du rent faktisk når dine mål når du bruger kaizen. Og det er jo ikke mindre end vildt, når jeg så yderligere kan give dig de 10 bedste fordele ved at bruge kaizen som strategi for at nå dine mål. Er du klar?

1. Du har altid tid
Hvad det betyder helt konkret er, at uanset hvor travlt du har en dag så vil du altid have tid til at arbejde videre på dit mål. Om du er stoppet til om morgenen med børn, så arbejde, indkøb, børnene igen, og måske skal du også noget om aftenen? Det er alt sammen fuldstændig ligegyldigt, og nu heller ikke længere en grund eller undskyldning for at du ikke længere får arbejdet på dit mål. Som jo er noget du brænder for og hader at skubbe til side på grund af alt muligt andet du skal. Glem det. Med kaizen har du altid tid til at arbejde på dit mål. Hver dag. Mens du tager en slurk kaffe, venter på bussen, alligevel render rundt i huset og rydder op. 1 minut er sindssygt kort tid og derfor altid doable.

2. Du skal ikke lave dit liv om
Jeg var en gang på date med en som bogstaveligt talt havde pakket sit liv med arbejde og professionel sport fra tidlig morgen til meget sen aften. Om jeg begriber at han kunne nøjes med så lidt søvn. Hvis dit liv ser sådan ud, eller du måske er en sofagirl – som jeg selv har været en del af mit liv også – det indrømmer jeg gerne – eller om du nu er et eller andet sted mellem de to ekstremer. Så er der ingen grund til at gå i spåner. Du behøver ikke at lave dit liv om på nogen som helst måde. Selv sofagirl’en eller sportsfreaken og alle os andre i øvrigt, vil egentlig bare være glade hvis vores mål ikke krævede en totalt omvæltning på alle mulige andre aspekter i vores liv. Og med kaizen der behøver det ikke være sådan. Du kan gå i gang med dit mål uanset hvordan dit liv ellers ser ud. Det betyder ikke at du ikke kan ændre meget i dit liv. Du kan bare tage 5 mål som tilsammen måske udgør en større livsstilsændring, og så stille og roligt, 5 minutter ad gangen hver dag, ændre dit liv.

3. Du skal ikke lave dig selv om
Om du er organiseret, doven, et sjuskehoved, glemsom, perfektionist eller prof – du behøver ikke at lave dig selv om. Om du er nok så doven så vil 1 minut være til at overskue. Er du nok så perfektionistisk, så kan du måske have brug for at afreagere, men du kan i sidste ende altid falde til ro igen ved tanken om at kaizen virker. Når det lille tidsspektrum tvinger din kaizen-handling til at være så sindssygt overskuelig og lille, så vil du få den gjort hver eneste dag. Og du vil derfor nå i mål fordi du på ingen måde spænder ben for dig selv. Og så er du jo faktisk – perfektionist. Bare på en anden måde end du måske er vant til.

4. Der er intet momentum
I dag er der næsten momentum i alt. Vi skal lige læse op til eksamen på så og så få dage, eller bevæge os ud i at realisere os selv ved hjælp af en coach. Der er faktisk så mange eksempler, så jeg slet ikke kan liste dem alle her. Men der er i dag en tydelig tendens til at alt hvad vi gør skal have et vist momentum over sig. Det skal være cool, nice, smart, misundelsesværdigt big time. Men kaizen fjerner alt det. Så kan det umiddelbart godt virke som om at dit mål og dig så bliver kedelig, men i virkeligheden så vælger du bare at passe godt på dig selv og dit mål. Fordi.

5. Du bliver ikke stresset
Har du travlt? Kender du stressbarometeret rød, gul grøn? Forestil dig et lyssignal. Hvis du er grøn, så har du det godt. Du skal noget, men du føler dig på ingen måde presset. Hvis du er gul, så føler du dig presset, fortravlet, stresset, men du kan godt klare det. Du hænger i. Er du derimod rød, så har du været i den gule for længe. Du er stresset, som i stresset lige til en sygemelding. Hvad enten du er blevet sygemeldt eller ej. Det lyder ikke rart, vel? Så er det heldigt at kaizen helt modvirker dette.

6. Du får intet sug i maven
Og når vi nu er ved stress, så lad mig aflive en overbevisning: Den rus du mærker i maven er ikke en rus, det er et sug i maven som i “jeg er bange.” “Jeg er bange for hvordan det nu skal gå med…” Og det er en angst som alt dit momentum omkring alle dine mål udløser helt automatisk (læs mig blogindlæg om kaizen for at forstå hvad der sker helt biologisk i din krop her.) Så når du går med en præstations-rus i maven, og lever højt på kaffe og andre sager der lige kan booste din energi, så prøv en gang og sæt dig ned og mærk efter. Det er nervøsitet. Det er bare blevet normalt og “in” at vende det til en “se-hvor-sej-jeg-er”/knokle-livsstil og undertrykke eller ikke stå ved denne følelse.

7. Du får det altid gjort
Det er vildt betryggende. Prøv at tænk på alt det du ikke får gjort. Fordi det bliver for stort, tager tid, du skal bruge meget energi på det. Men med kaizen så slipper du for alt det. Det ene minut det er så overskueligt så du altid vil få det gjort. Og det betyder at du kan være yderst tilfreds med dig selv hver dag. Fordi

8. Du er på vej mod dit mål hver eneste dag
Om det er helligdag, en travl mandag, du skal til fest om aften, sågar når du holder ferie så er det ene minut klaret i et snuptag, og derfor står sådanne dage slet ikke i vejen for at du bevæger dig mod din drøm eller dit mål. Det betyder også, at du opnår en dejlig følelse indeni hver dag, fordi du har taget et lille skridt mere mod dit mål. Så selvom det går i et andet tempo med at komme derhen, end du måske er vant til, så er det en stor glæde i livet hvis man kan glæde sig over at være på vej. Og hvis du er gået i gang med et mål, som du ellers ikke har fået begyndt på og som indtil videre kun har været forbundet med stor vrede og frustration, så er det en enorm lindring at se og erfare at du er på vej mod dit mål hver eneste dag.

9. Du kører ikke død i det
Kender du det med at man endelig har fået taget sig sammen og så efter lidt tid så kører man alligevel død i det? Sådan bliver det ikke når du bruger kaizen som strategi. Din start vil være mild og overskuelig fordi du kun må bruge 1 minut hver dag. Det betyder at du kommer i gang. Når du når et punkt hvor du kommer til noget du finder svært, så vil kaizen tvinge dig til at dele det op i mindre bidder. Det kan endda være at du skal bruge mindre tid end 1 minut for at komme igennem det der er svært. Omvendt, hvis du f.eks. skal ringe til en person og stille flere spørgsmål, så vil dette naturligt tage mere end et minut. Men der kan du så gøre det at du tanker op i 1 minut om dagen nogle dage i forvejen så de 5 minutters telefonsamtale ikke vil virke som nogen anstrengelse, på samme måde som det ene minut heller aldrig virker som en anstrengelse. Ved hjælp af disse to yderligere fif, vil du opleve at du ikke kører død i det. Og det er om noget enormt betryggende at vide. Du er altid på vej. Og derfor når du også derhen.

10. Du plejer dit mentale helbred undervejs
I dag er det mere og mere oppe i tiden at få passet bedre på sig selv. Det handler typisk om kost, motion, alternativ behandling, stress og personlig udvikling i mange former. Det er en kraftfuld tendens hvor vi springer rundt og føler at vi skal udvikle os på alle planer af vores liv. Men med det faktum i bagagen at mennesket er et vanedyr, så er alt dette faktisk slet ikke så let. Hvis du bruger kaizen, kan du derimod opnå alt dette – ja hvad som helst – uden at mærke præstations-rusen hverken i maven eller i hovedet. Du vil simpelthen opleve en fred. Bare tanken om at det er muligt at nå alle dine mål og føre alle dine drømme ud i livet uden at knokle er enormt befriende. Og når vi nu skal passe så godt på vores krop og være helt vildt succesfulde – hvorfor så ikke også pleje vores sind med en blid præstationstaktik? Det fortjener vi alle.

Kaizen

Kaizen: Hvordan enhver let kan gå fra stress til succes med ALT

Jeg gik i mange år og var som alle andre fuldstændig overbevist om at den eneste måde at opnå noget på – hvad som helst – det var ved at knokle. Hvad der med et term kaldes for innovation – drastisk forandring. De 10 ekstra kilo der skal smides i en fart. Men der findes et alternativ. En anden metode. Den metode hedder Kaizen.

Kaizen er en metode og filosofi der blev opfundet for 75 år siden i 1940 da Frankrig blev besejret under 2. Verdenskrig. Det betød at USA måtte gå ind i krigen for at sikre de Allieredes sejr, hvilket var afgørende for kapitalismens fortsatte blomstring og verdensfreden i øvrigt. USA gik derfor i gang med at forberede sig. Tusinder af mænd forsvandt ud af våbenindustrien for at planlægge, lede og deltage i 2. Verdenskrig. Og USA havde brug for gode våben og det med det samme. I stedet for at slå et stort brød op, valgte amerikanerne at arbejde med den produktion og de ansatte de nu havde og fokusere på løbende forbedringer. Kvaliteten af våbnene og det tempo de blev lavet i som denne metode affødte, gik over i verdenshistorien som to af de afgørende faktorer for, hvorfor de Allierede vandt 2. Verdenskrig. Efter 2. Verdenskrig lå Japans industri i grus og som bolværk mod en mulig trussel fra Nordkorea kastede japanerne sig over Kaizen, som siden blev fejet af bordet i USA. Aldrig har der været en nation som Japan, som fik sin industri og private sektor til at blomstre så flot og så længe. Japanerne gav teknikken med de små trin sit eget navn, Kaizen, der betyder “good change.” I 80’erne tog amerikanerne igen teknikken til sig i deres produktion, efter at have set japanernes succes med den, og herhjemme bruges den som et værktøj inden for LEAN. For altid og indtil nu som et værktøj til at forbedre produktionen. Men hvad med alle os andre?

Den helt afgørende grund til at Kaizen virker og innovation sjældent gør, skyldes et biologisk faktum som vores samfund og hele vores levevis gang på gang forsøger at overbevise os om ikke eksisterer. Flere af kroppens funktioner som f.eks. kropstemperatur eller vejrtrækning reguleres automatisk og det gælder også for det der kaldes kamp-eller-flugt-reaktionen. Den aktiveres hver gang vi er i fare og dirigerer energi fra noget så “unyttigt” som rationel og kreativ tænkning over til benene, så vi kan tage benene på nakken eller springe til side hvis der pludselig kommer en bil. Den er derfor meget praktisk når vi er i fare og står som et vigtigt mindesmærke over vores tid som hulemennesker, hvor vi havde brug for en mekanisme, der kunne sikre vores overlevelse. Dette er blot en ud af flere hulemenneske-karakteristika som mennesket stadig har, til trods for vores civilisations drastige ændring siden. Det er her vi finder grunden til en stor mental ubalance i den måde vi lever på i dag.

Problemet er nemlig, at denne mekanisme udløses hver gang vi er i fare, men også hver gang vi ønsker at gribe en mulighed, får lyst til noget eller ønsker en forandring. Hver gang gribes vi af angst og vigtige dele af hjernen som vi godt kunne bruge lige netop i det øjeblik lukker ned (fornuften og kreativiteten). Og det er her at du i dag indtil videre har stået og tænkt “sådan er det”, “jeg tager mig en kop kaffe”, “det er bare et spørgsmål om mod” eller givet dig selv “jeg-kan-godt-klare-det”-talen.

For en god ordens skyld, må jeg bare lige nævne, at det ikke hjælper at drikke kaffe. Nej, det eneste der hjælper er at omgå denne mekanisme, som vi gang på gang aktiverer, fordi vi gerne vil præstere super på jobbet, gå til en masse sport, have den lækreste garderobe, ja, hvordan ønskerne og målene nu engang ser ud, så sætter vi utallige op for os selv, så mekanismen går i gang hele tiden. Vi er konstant på, på dupperne, skal også lige – så vi overser, at det vi bare tror er en præstations-rus og en følelse af “se-hvad-jeg-lige-klarede-idag”-følelse i virkeligheden er en klump af angst, nervøsitet og stresshormoner i maven fordi mekanismen hele tiden er i gang.

Måden du omgår den på er ved at tage så små skridt så det føles som en leg. Jeg definerer det som en 1-minutshandling. Så det du skal gøre for at undgå at mekanismen aktiveres, er at glemme alt om at præstere og skrive delmål op, men kun bruge 1 minut pr. mål pr. dag. Hvis du mærker nervøsiteten i maven, præstations-rusen og at det på nogen måde bare kræver en centimeter ben i næsen så har du ikke lavet Kaizen. Din kaizen-handling skal være så nem, så du tror det er løgn. Det kunne f.eks. være at fjerne en ting fra et rodet skrivebord, at stille vandkanden frem eller at gå en ekstra runde i huset i dag, som et led i at komme til at tabe de 10 kilo.

På den måde vil du gå med din biologi og ikke imod den. Fordi sådanne små skridt betyder nemlig at hele hjernen fungerer, dvs. også den rationelle del så at du til eksamen, når du bliver spurgt et vigtigt spørgsmål, faktisk også hurtigt kan hive svare på det frem, fremfor at gå kold. Når hjernen således fungerer i denne nye uvante situation du har puttet den i, så vil den begynde at opbygge “software” som støtter dig i dine nye vaner. Den modstand mod forandring som du før mærkede, svækkes, og du vil opleve, hvordan du bevæger dig med større fart mod dit mål. Den ønskede forandring der før gjorde dig nervøs, gør din hjerne dig nu i stand til at nyde. Hermed bryder du også med ideen om vanemennesket, som også er et andet karakteristika for hulemennesket. Med kaizen kan du netop skabe nye vaner på en let måde.

Hvorfor skal den japanske og den amerikanske industri have al morskaben for dem selv? Det er det spørgsmål jeg har stillet mig, og grunden til at jeg er startet op som selvstændig for netop at udbrede det smukke ved Kaizen. For du kan bruge det til ALT. Jeg har brugt det til at komme ud af en depression med, jeg har brugt det til at tage en universitetsuddannelse selvom jeg var syg, og til at komme til at snakke pænere til min mand.

Hvis du er interesseret i at lære hvordan du kan bruge kaizen til at opnå dine mål så kan du følge mig på Facebook her.

 

Kilde: Dr. Robert Maurer, ph.d. og professor på UCLA School of Medicine. “Kaizen. Et lille skridt kan ændre dit liv.” Borgens Forlag. Danmark 2006.