Tag Archives: ræs

Sådan forvandler du målsætningsræset til et succesfuldt liv

målsætning

Den oprindelige tanke med den nærende måde at handle på vil sætte dig fri.

Kaizen er oprindeligt et effektiviseringsredskab indenfor industrien. Den blev opfundet, fordi det virkelig brændte på og siden humaniseret.

Men ræser du rundt og sætter mål i et hastværk, så kan den industrielle oversættelse af Kaizen hjælpe dig. Den oversættelse hedder på dansk “løbende forbedringer.” Den anden oversættelse hedder “good change.”

Men kigger vi på fænomenet målsætning, så kan det i sig selv føre til et ræs, også selvom du bruger Kaizen. Jeg ved det, fordi jeg blev så begejstret for Kaizens kraft og succesrate, så jeg bare tilføjede flere og flere mål til min dag, i en ro om at de blev opnået, og at jeg ikke ville blive stresset.

Men på et tidspunkt blev det for meget med alle de mål. Og jeg begyndte at sætte færre. Og det er her produktionsoversættelsen kommer ind i billedet.

Ideen om løbende forbedringer kan nemlig sætte dig fri af målsætningsræset. Løbende forbedringer henviser til den type af mål, hvor der ikke behøver at være en striks deadline, som f.eks. hvis du vil tabe dig. Men det henviser også til et mere dybt, generelt og overordnet mål, nemlig det at dit liv bare bliver bedre.

Ser du på det på den måde, så kan du undgå den lange liste over Kaizen mål og i stedet tage en mere holistisk og spirituel tilgang til dit arbejde med Kaizen.

Du kan bruge følgende spørgsmål til at komme i gang med at arbejde med Kaizen på denne måde:

1. Hvad betyder målsætning for dig?
2. Hvor meget ødelægger din trang til at sætte mange mål det, at du rent faktisk når dem?
3. Hvornår kan du finde tid og ro til at sætte dig ned og lytte til dit hjerte?
4. Når du lytter til dit hjerte, hvad er så de vigtigste drømme, der dukker op?
God fornøjelse. Det er skønt at arbejde med Kaizen på denne måde, kan jeg fortælle.

Derfor er du stresset og ikke en superwoman – endnu 

Outdated superwoman style 

Published: 22. marts 2017 | Comments: 0

Løgnen om kaffe

kaffe

Kaffe er nutidens overlevelsesmetode. Kaffe – og skulle jeg også lige tilføje med det samme, cola, energidrikke, energibarer og slik. Det er i bund og grund bare måder du bruger til at holde up-beat livsstilen kørende på.

Selv kan jeg ikke lide kaffe, drikker det ikke og da jeg smagte på det engang brændte jeg tungen. Men det er ikke specielt derfor jeg ikke drikker det. Det er fordi kaffe er verdens største illusion. Verdens største løgn.

For med kaffe så bliver du kvikket op og kan fortsætte ræset, fortsætte den illusion det er at du kun er “rigtig” og “sej” hvis du ræser. Men faktum er, at der ikke sker andet end at kroppen bliver snydt til at tro, at den er frisk. Og kroppen får ikke den hvile den egentlig havde brug for, fordi kicket gør, at du føler, at du sagtens kan drøne videre.

Hvis du er kaffedrikker så kan jeg sagtens forstå det, og du har min respekt og accept. Fordi kaffe er så stor en del af vores kultur og vores mentalitet. Tag bare kaffepauser på arbejdet, kaffebarer, mode inden for kaffekander, latté-røre-ske-mode-dippeduttter og speciallavet kaffe, som firmaet giver i gave. Kaffe-mentaliteten og dermed det ønskede ræs er en del af vores kultur. Og det er der ikke noget at sige til, for Vesteuropas fremmarch startede for over 500 år siden og siden har vi ræset afsted i stadig højere og højere fart.

Indtil nu hvor flere og flere går ned med stress og der for alvor er kommet fokus på det i en bredere del af befolkningen.

Udover at du ikke får den hvile, du har brug for, så ræser du også lige ind i stressen. Måske er du ikke blevet sygemeldt endnu, men så er der en god chance for at der er god fart over feltet. Og det er med den fart der er i dag, det samme som at sige, at du har stillet dig i stresskøen. Der opdager du bare ikke at du står, før det er for sent.

Hvad nu hvis du slet ikke behøvede at drikke kaffe? Eller cola og energidrikke. Energibarer og slik? Du bliver ikke KLAR til mødet, eller opgaven eller hvad det nu er. Fordi det er tidspresset og de store bidder du tager af dine udfordringer der gør at du bliver nervøs og skal kæmpe for at præstere og så kommer det der med kaffen. Og det er ikke cool. Det er unaturligt. Det er utroskab mod kroppen – fuldstændig ligesom kaffe er det. Deler du derimod tingene meget mere op, så behøver du slet ikke kaffe.Og bare rolig – du kan godt nå alt det du vil alligevel. Du kan tilmed brillierer meget bedre end du gør på kafferæset ved at bruge Kaizen.

Kan du alligevel ikke slippe kaffen så tænk gode tanker om det at drikke kaffe når du gør det. Så vil kroppen slet ikke tage det så slemt.

Selv siger jeg – tak for kaffe!

 

Published: 18. juni 2015 | Comments: 0

Hvorfor du og dine handlinger aldrig nogensinde er en fiasko.

Hvor tit har jeg ikke følt mig som en fiasko? Eller hvor mange gange har jeg ikke hængt i og alligevel følt mig som en fiasko? Se det er to spørgsmål jeg aldrig nogen sinde vil sætte tal på, men jeg ved, at hvis jeg skulle, så ville det blive et meget stort tal. For sagen er, at det er et ord der om noget har taget sig en god lang vandretur i mit hoved, for ikke at sige at det har slået sig ned der i årevis. Og hvorfor? Fordi jeg gerne vil så meget! Jeg vil dyrke sport 3 gange om ugen, have et spændende forhold til min mand, klare mig ret godt på jobbet og så er der venner og ferie og neglelakken.

Pyh, jeg bliver forpustet bare af at skrive det. Men hvorfor er det sådan? Jo, det er der to årsager til. Den ene er at vi lever i et præstationssamfund. Det er et samfund hvor der er enormt meget fokus på at opnå et eller andet. På at præstere. Det sker fordi vi roser og bliver rost meget for vores handlinger og mindre for den vi er. Det ses især i nutidens børneopdragelse. Præstationssamfundet er også formet af digitaliseringen, hvor vi lige skal ind og tjekke alt muligt. Hertil kommer selvfølgelig de sociale medier. Krisen. At vi mennesker mere bliver set på noget som koster penge eller skal tjene penge frem for et dejligt og skønt individ.

Den anden grund er, at et af vores helt basale behov er at være sociale. Vi har brug for at være sammen med andre og at have venner og tilbringe tid med dem. I takt med at vores forhold til autoriteter har ændret sig drastisk siden 1968 er der også sket et skred i forhold til hvor vi henter vores “sådan-skal-jeg-være”-viden fra. Tidligere hentede man den fra forældrene. Mens jeg er vokset op har det ændret sig til at man nu kigger på sine venner for inspiration. Og det fortsætter. I dag vrimler det med opdragelsesbøger fordi man ikke kigger på sine forældre, men har skrottet “den gode opdragelse” til fordel for hvordan ens venner gør eller at man lige selv skal have fundet ud af hvordan man gør. Det betyder også at ens identitet bliver mere moderne. Den er formet ud fra ens egen generation, og ikke ud fra ens forældres. Vi påvirkes altså af vores venner, af storbyerne der har vokset sig større med al den ståhej der er der. Den perfekte facade, tillæg til karakterer i gymnasiet, forlængelse af arbejdslivet, kravet til hvor mange ferier man skal på om året…!

Men jeg bare lige sige en ting. Med hensyn til alt det her med at præstere og skulle det ene og det andet – så har vi aldrig været længere væk fra vores eget faktiske væsen. Du føler måske, at alt hvad du gør alligevel er en fiasko i sidste ende. Om du gjorde det hurtigt, meget på en pang, tog pause, men kom tilbage i kampen, tog langt tilløb, men fik det gjort alligevel, lavede et delmål pr. uge og kom i mål. Lige meget hvad du gjorde, om det var nok så lidt eller nok så meget, så følte du måske alligevel inderst inde at det faktisk bare var en fiasko. At der var nogen der gjorde det bedre end dig, hurtigere og endda flere ting end dig. At så er du en fiasko! Og alt hvad du har gjort!

Måske sidder du lige nu sygemeldt for stress og føler at alt det du præsterede i sidste ende bare var en fiasko, til trods for hvor meget det var, fordi det endte i stress. Eller du kører måske med klatten? Men står du måske i virkeligheden bare i stresskøen og venter på at det bliver din tur – ubevidst?

Alle de her tanker vil jeg gerne sætte punktum for en gang for alle. For dig og for mig og for alle! Fordi mennesket er slet ikke bygget til det ræs! Og her prøver jeg på ingen måde at sige, at du er en kylling. Slet ikke. Din hjerne er bygget på smukkeste vis så der kun er én ting du behøver at gøre for aldrig nogensinde at få svedige hænder igen, gå kold, køre død i det, ende med at føle dig som en fiasko, ende med at projekter løber ud i sandet, at drømme forbliver drømme, at du bliver ved med at tro at du ikke er noget eller ikke kan noget!

Du er bare i form af dit sociale behov og præstationssamfundet i øvrigt blevet smittet med ideen om at man skal knokle for at nå i mål. Men det den ide snarere er et levende bevis på, er at hvis det er ens præstationstaktik, ja så har man en rigtig god chance for at gå ned med stress. Var det ikke meget rarere, at jeg her fortalte dig, at du, lige som alle andre mennesker, er et vanemenneske? Et vanemenneske for hvem det de facto er svært at gøre noget nyt/ændrer sig/lave store præstationer og så videre? Sådan er mennesket ikke bygget. Vi vil bare gerne have at det skal opføre sig sådant. Og ja, det har det enormt svært ved fordi det dermed går imod sin egen natur. Men hvad ville du nu sige til, at præstere alt det du gerne vil UDEN presset, stressen, de svedige hænder, fiasko-stemplet i panden? Ja, det kan du hvis du bruger kaizen som din præstationstaktik. (Læs her hvad kaizen er.)

Så nu behøver du aldrig mere at føle dig som en fiasko. Eller stemple det du gør som værende en fiasko. For alt det du har gjort har faktisk været længder ud over din faktiske ydeevne. Synes du derimod at du slet ikke flytter dig, jo, det gør du. Er du en af dem, er du også i en proces. Du er i en proces med at nå dertil hvor du er parat til at handle på den der mere eller mindre “fart-over-feltet”-måde. I virkeligheden, så tager du bare så små skridt og har det indre arbejde med som en del af dit mål, så at du rent faktisk ER tro mod dit de facto vanemenneske-karakteristikum. Alle andre går bare rundt i en illusion, selvom de godt inderst inde og måske endda dag hver dag brændende ville ønske sig at det ikke skulle være på den måde. Og kære du – sådan behøver det ikke at være. Og du eller alt hvad du nogensinde har gjort er ingen fiasko. Ud fra mit kaizen-synspunkt – så er du en kæmpe succes!

 

Published: 16. april 2015 | Comments: 0