Tag Archives: stress

Er du klar til at se din sande indre menneskelige skønhed?

menneskelig skønhed

Er du klar til at have en selvtillid der siger spar to?

Er du klar til at have et selvværd der blæser alle omkuld?

Er du klar til at realisere alt det du har gået og drømt om med lethed?

Er du klar til at være 100% tro overfor din natur?

Kan du svare “ja” til det sidste spørgsmål, så kan du også realisere de drømme, som de andre spørgsmål er et udtryk for.

Det sker af og til, at jeg støder på nogen, der rent faktisk går ind og nævner de uheldige følger, det har at komme til at aktivere kamp-eller-flugt-reaktionen i kroppen. Den der skaber stress og frygt inden i dig. Hvilket igen har en masse følgevirkninger for kvaliteten af dit liv. Men for at blive på sporet.

Problemet er bare, at de udlægger det negativt. De går ind og siger, at sådan blev du skabt for millioner af år siden for at beskytte dig mod farer. Og det er også rigtigt. Stress og frygt er kroppens forsvarsgear, sat i gang for at beskytte dig og overkomme faren.

Men jeg vil hellere vende den om og sige: den er en del af din sande natur.

Ved at undgå at aktivere den følger du din natur og slipper for stress og frygt, og så har du en krop helt i balance. En krop der er klog og kreativ. En krop der er i flow og altid har energi. Så er du et menneske i harmoni med din natur, som udover ikke at være stresset – dagens folkesygdom – tilmed realiserer enhver drøm med lethed.

Så hvorfor ikke bare undgå at realisere kamp-eller-flugt-reaktionen og få alt dette i stedet for at tale ned om menneskets simple dog smukke forsvar? Når du nu kan få alt dette?

Jo, fordi samfundet slet ikke er indrettet efter den menneskelige natur. Eller din hverdag for lige at gøre pointen vedkommende og nær.

Kom du her på jorden for at være et menneske i al sin skønhed eller kom du her for at passe ind i et liv, der er en hån imod dig og din sande indre menneskelige skønhed?

Disse indsigter hjælper dig med at vælge at bruge Kaizen

De 10 største fordele ved at bruge Kaizen til at nå dine mål 

Published: 27. marts 2017 | Comments: 0

Derfor mislykkes du hvis du springer på hovedet ud i Kaizen

mislykkes

Når du finder ud af at Kaizen giver dig den ultimative lykke, så er det at det går galt for vovehalsen.

Du tænker “yes.” Nu er alle dine problemer løst.

Ikke flere spekulationer omkring hvordan og hvornår du skal nå noget. Ingen spekulationer om om du lykkes med det. Ingen stress, intet pres og ingen løftede pegefingre. Og så er det endda økologisk, giver dig et boost og er trygt og nærende.

Men i den eufori begår du en fejl. Du bryder opskriften på Kaizen. Du bryder den ene regel, som Kaizen foreskriver, og som du må følge, før det lykkes. Den der på den ene side gør dig lettet og får din krop til at synge af glæde, men som gør dit hoved og ego bekymret.

Nemlig at du skal starte op langsomt. Med en ting. Med en mindre ting. Og ikke udfordre tidsrammen.

Det er der nogen, der ikke kan. Faktisk vil jeg sige, at det kræver meget bevidsthed at gøre det. Det kræver bevidstheden om, at nu er det det, du gør. Følger Kaizen 100%. Uanset hvad du føler eller om du synes, det er svært. Og for at du kan gøre det, må du bestemme dig for, at du nu 100% har besluttet, at det er metoden, du bruger til at nå dette mål med.

Hvis du springer noget af det her over, så går det galt. Du må

  • beslutte dig for at bruge Kaizen til at opnå det ene mål med
  • vælge et lille mål og kun et lille og kun ét
  • overholde Kaizens regel uanset hvad du føler

Gør du ikke dette, så følger du den anden måde at handle på, som findes. Den kaldes for innovation. Det er den, der er skyld i, at du er stresset og at dine mål er hårde at nå (i en eller anden udstrækning.)

Og innovation bryder Kaizens regel og du mislykkes derfor, selvom din intention var på plads.

Den gamle og den nye superwomans karakteristika

Outdated superwoman style 

Published: 8. marts 2017 | Comments: 0

De 10 langtidsfordele ved at handle efter Kaizen

fordele

2 år er gået med at bruge Kaizen intenst både i min fritid og i min arbejdstid og det er derfor oplagt, at du nu får det guld, som jeg har kunnet samle op på den rejse.

Når du begynder at bruge Kaizen mere og mere, så mærker du nogle fordele efter nogle måneder, som ærligt taget kom bag på mig. Men det er rigtigt – så meget GIVER Kaizen dig på sigt. Fordi kroppen har så mange gaver til dig, som kommer frem, når du respekterer den over længere tid.

Du får dem herunder i blogindlæg nummer 100 – et af mine Kaizen projekter – og som det sidste der udkommer, inden jeg går på barsel i morgen. Men du kan stadig følge med på min blog, som jeg bliver ved med at udgive også under min barsel. Men nu til det spændende!

Langtidsfordel nummer 1-10.

Dit tankemylder er væsentligt begrænset!
Du spekulerer ikke på, hvordan det skal ske. Du spekulerer ikke på, hvad du skal gøre den dag, for du har lært Kaizen og dig selv godt at kende i processen med at bruge det, så du behøver bare kigge på dit humør, din dag og dit projekt og voila, så ved du, hvad du skal gøre den dag. Hver gang du vil realisere en drøm, kommer du automatisk til at tænke på Kaizen, fordi du er blevet så vant til at bruge det, så alle tankerne om at det ikke bliver til noget, er også væk.

Du begår ingen fejltagelser!
Som du bevæger dig fremad, er du blevet trænet i at bryde de ting der skal gøres ned i mindre bidder. Din evne til at reflektere over hvad du skal have gjort for at fuldende resultatet, er også blevet god. Nu du ved, det bliver til virkelighed, så vil du ikke gå på kompromis her. Det betyder, at du spotter alt det, der skal gøres. Nogle gange måske ikke lige i den über bedste rækkefølge, men dit falkeblik får det tids nok med og det betyder, at du ingen fejltagelser begår. Det du får øje på mangler, er blot dit fingerpeg om, hvad det næste du skal have gjort på projektet er.

Tårnhøjt selvværd!
Dette er en dræner, som mange jagter. Men i stedet for at bruge meget energi på at jagte et sløret udgave så giver Kaizen dig den ægte udgave af selvværd. Fordi du ser dig selv, som du er. Du ER en superwoman, men det ser ikke sådan ud, som du troede. Du er et fint og delikat væsen. Du har mange flere smukke sider, end du er klar over. Ja, faktisk er alle dine sider smukke, fordi ingen af dem står i vejen for dig. Det viser Kaizen dig. Og derfor kan du omfavne dig selv 500% og derfor vil du opleve, at du har et tårnhøjt selvværd. For du er SKØN.

Du har uendeligt meget selvtillid!
Det er ligefrem in at have dårligt selvværd og høj selvtillid, men du kan jo ligeså godt snuppe en stensikker solid sidstnævnte en af slagsen, nu du er i gang. For med Kaizen VED du bare, at det du bruger tid på lykkes. Det ligger dybt i din krop, i din sjæl og i dit sind. Der er power over dine handlinger på en så grounded måde, du tror det er løgn. På den lette måde.

Du er super fleksibel!
Du kender dig selv i brugen af Kaizen virkeligt godt, så du ved altid lige, hvad du skal gøre for at sikre dagens Kaizen handling. Tid, penge, energi, humør, sygdom, pludselige ændringer af din dag – you’ve got what it takes. Du er så øvet i at være kreativ omkring, hvordan dagens Kaizen handling skal se ud, og drevet til at gennemføre den grundet de mange drømme, du allerede har brugt Kaizen til at realisere, så intet kan slå dig ud. Din dedikation har gjort dig super fleksibel.

Du lykkes med ekstremt vilde mål!
Du har brugt Kaizen flittigt og startet med små mål, og er derefter gået efter nogle, der var større og større. Og du har set det lykkes hver gang. Du er måske endda løbet tør for drømme og må søge dybt i din sjæl efter nye. Og det efterlader dig med den ene fod foran den anden på rejsen mod ekstremt vilde mål. Som du når. Fordi det ikke kan være anderledes. Du har været tro mod Kaizens opskrift og det har ført dig hertil. Du fortjener det så meget. Godt gået.

Du er vildt god til at prioritere!
Stress er sådan set bare et udtryk for, at du har svært ved at prioritere. Der er krav og ønsker udefra og indefra, der fylder din kalender op. Du er måske ydrestyret og lader dig påvirke meget af ydre normer og krav. Eller du er indrestyret og i højere grad i stand til at skære til og fra. Men langtidsfordelen er, at du nu er indrestyret. Det bliver du, fordi du har oplevet din drøm blive til virkelighed gang på gang. Og det betyder, at du efterhånden bliver vildt god til at være kræsen og vælge meget bevidst og ud fra høje krav om, hvad du bruger din tid på. Fordi det altid bliver til noget. Og så bliver klicheen om at “man lever kun en gang” pludselig super vigtig. Den banker i dit hjerte og din sjæl, og giver dit liv så meget mening. Du er nemlig af disse årsager blevet super god til at vælge til og fra med hjertet.

Du er en mester i at være nærværende!
Den glæde og vished om at det du arbejder med, bliver til noget, har en positiv effekt på dig og dit ønske om nærvær. De følelser kan du nemlig bruge til tralle i nuet og gøre den lille Kaizen handling meningsfuld og fin lige der. Uanset hvor fjollet eller ligegyldig den ellers kunne synes for udenforstående. Men du ved bedre. Og den vished gør, at du fordyber dig i nuet, hvor du laver din Kaizen handling, fordi du ved, at lige der har du nøglen til at overkomme selv de største knaster i dit mål. Derfor får du lyst og har trænet dig selv i at være nærværende, fordi det er præcis den sideingrediens, som Kaizen lægger op til, der gør forskellen og får dig hen over bumpene.

Du er modig!
Du har altid drømt om at være modig, men nu er du det faktisk. Der er ikke noget, der står i vejen for dig. Med Kaizen og din viden om Kaizen redskaberne går du vejen, og lader dig ikke stoppe af sygdom, tid, penge, manglende evner eller manglende viden. Du kender nemlig alle de 6 mentale tricks i form af Kaizen redskaberne, som gør dig til en sand mester. Du er modig på den sande måde. Du går efter de vilde mål og når dem på en nærende måde, hvor du ærer din krop undervejs. Det er der ikke mange der kan. Heller ikke blandt de spirituelle.

Dit liv giver mening!
Du har realiseret den største drøm af dem alle. Dit liv giver nu mening. Der er ikke nogle halve kompromiser med pauser hist og her i form af ferie eller retreats. Du går ikke på kompromis med dine drømme, men går efter dem med ro i din sjæl fra start til slut. Ej heller går du på kompromis med din krop eller dit hjerte. For første gang giver alt det du laver mening. Den drøm du havde om et meningsfuldt liv uden kompromiser af nogen art, er nu realiseret, og du kan gå i gang med at realisere drømme, som du slet ikke havde tænkt ville blive til noget i dette liv.

Hvordan du bliver modig fra den ene dag til den anden

De 10 største fordele ved at bruge Kaizen til at nå dine mål 

Published: 27. februar 2017 | Comments: 0

Hvem er du når du let kan alt?

kan alt

Du er ikke hende, der stormer afsted. Men du er hende, som får alt til at ske, som om det var det letteste i verden.

Men for at du kan blive til hende, må du gøre op med alt det, der gør, at du ikke vælger at blive hende. Der ligger nemlig en tryghed i ikke at være hende, og den kan komme til udtryk på mange måder.

Det kan være rart at have vedtaget, at der er noget, der bare ikke bliver til noget i det her liv, fordi du ikke er dygtig nok eller ikke kan tage dig sammen.

Det er også rart, når det i stedet drejer sig om, at du ikke er drømmen værdig eller har selvtillid nok til, at du kan se den blive realiseret.

Det kan også være mere jordnære ting som tid og penge eller måske overskud og tillid.

Alle disse muligheder er dog blot en illusion. For du er fra naturens side af skabt til at lykkes med roen i den ene hånd og energien i den anden.

Men kun på din naturs betingelser. På den menneskelige naturs betingelser.

Spillereglerne er helt enkle. Der er kun en regel. Bryder du den får du ovenstående udfordringer i større eller mindre grad, lidt afhængig af hvor stor din overtrædelse er.

Følger du derimod reglen, så er der intet til hinder for, at du kommer til at realisere dit fulde potentiale.

Er du klar til at høre hvad reglen er?

Du skal handle inden for din komfortzone. Drømmen må gerne ligge udenfor, men handl inden for den, dvs. tag små skridt.

Hvis du har set dette budskab i flere af mine blogindlæg, så vil jeg først beklage, men samtidig også annoncere meningen med at jeg har fortalt om den menneskelige natur aka metoden Kaizen, der sikrer din succes og ikke mindst eliminerer stress fuldstændig.

Det er fordi, hvem bedre at sætte til at blive ekspert i Kaizen, ved at smide hende ud i et kaotisk og traumatisk liv, hvor hun blandt andet tvivler på sin egen forstand – herunder om Kaizen virkelig også virker?

Når hun kan overbevise sig selv, så kan hun overbevise dig.

Er det ikke bare smukt udtænkt af universet?

Så vilde hjertemål har jeg realiseret ekstremt let

De 10 største fordele ved at bruge Kaizen til at nå dine mål

Published: 22. februar 2017 | Comments: 1

Det vil chokere dig når den sande betegnelse for den stressede livsstil bliver afsløret

overleve

Din krop skriger på mig for at give dig det ene ord, som er den korrekte beskrivelse af, hvad din stressede livsstil egentlig er et udtryk for. Og du MÅ kende det for at blive fri for altid.

Hvis du sidder og læser dette, arbejder du måske allerede med din stressede livsstil, men kan ikke se vejen ud af det, eller du tilhører den gruppe, der stadig slår det hen og siger, at det burde du måske få gjort lidt ved, men så længe der ikke er nogen tilfredsstillende løsning, så må det bare være sådan.

Jeg er ingen ekspert i alle de stresstilbud der findes, men en pause fra stressende aktiviteter er en pause og kun det. Det er ikke nogen egentlig løsning på problemet, som Kaizen er. Nemlig at få handlet på en nærende måde.

Og grunden til at du skal vide det, er for det første for, at du skal være bevidst om dit svigt overfor din krop – om du benytter dig af pausetilbuddene eller ej, netop på grund af det som den stressede livsstil egentlig er et udtryk for.

Ordet er overlevelse.

Du er måske allerede stødt ind i citatet om, at det handler om at leve og ikke blot overleve. Men det citat får lige pludselig en helt anden betydning nu.

At være stresset er det samme som at overleve. Det er ikke den naturlige tilstand for din krop at være i. Det er en overlevelsesmekanisme der udløses, når du presser dig selv for meget.

Det giver stof til eftertanke i forhold til den måde, som vi lever på i dag.

Det gør stress fuldstændig uacceptabelt. Ikke kun i forhold til den spirituelle ide om at du skal leve og ikke blot overleve, men også i forhold til din krops syn på sagen.

Ro og velvære i væren som i handlen er at leve, og er det din natur er indrettet til.

Spørgsmålet er nu bare, hvor længe du vil være stresset/overleve/gå imod din natur, når der findes en løsning.

Afsløring: Derfor er du mere stresset end du tror – stress er et cover-up for noget helt andet 

Outdated superwoman style  

 

Published: 15. februar 2017 | Comments: 0

Kaizen og manifestering: De fantastiske fordele

manifestering

Det er helt vildt, hvad disse to redskaber kan hver for sig, men kombinerer du dem, bliver du en sand tryllefe.

Hvis du er en af dem, der synes, at manifestering er svært eller får hele grundkonceptet galt i halsen, så har du fundet det helt rigtige blogindlæg.

Manifestering er så begejstrende og euforisk et redskab – også fordi det bliver fremstillet som værende et – hvilket det er – men det skaber en blokering i din krop, som tager glansen af det.

Euforien omkring det får dig ofte til at gå efter store og gloriøse drømme, inden for alle de nuancer af aktiv manifestering du har lært. Og det lykkes måske også for dig, men er du klar over, at du dermed udsætter din krop for stress?

Måden du peser realiseringen frem, stresser dig, idet du gennem din kampklare manifesteringsfremmarch udløser kamp-og-flugt-reaktionen, idet du bevæger dig uden for din komfortzone og og dermed handler imod din krops natur.

Den faktiske realisering af dit mål stresser dig også, fordi det ligger et godt stykke udenfor din komfortzone, og du måske endda har været så effektiv en tryllefe, så din krop ikke har kunnet følge med.

Den skal nemlig have tid og ro til at vænne sig til forandringen, og det kan den ikke med så stor en forandring. Det er derfor, du går bagover i begejstring, ikke kan rumme det, ja nærmest må tage fri eller smovse på en cafe, mens du overstadigt skriver om det på Facebook.

Fordi din krop er blevet enormt stresset af den store forandring, du har udsat den for i den gode manifesterings tjeneste.

Det var det gode liv, du ville manifestere, men det skete på bekostning af din krop. Og til gavn for endnu mere stress i dit liv.

Når du bruger Kaizen til at afbalancere din manifesteringsfremmarch, så vil du undgå at udløse kamp-og-flugt-reaktionen undervejs, og du vil vælge mål som i højere grad matcher, der hvor du (næsten) er, og derfor ikke gør dig stresset, når de materialiserer sig.

Lad være med at betale manifesteringens pris i form af øget stress i dit liv – når du ikke behøver det.

Fordi du har Kaizen.

Kaizen og manifestering: De 2 bedste måder de kan supplere hinanden på

Kaizen: Hvordan enhver let kan gå fra stress til succes med ALT

Published: 30. januar 2017 | Comments: 0

Det du hader mest er nøglen til det strålende liv

srålende

Det gælder de urovækkende monstre stress, vaner, frygt og som en overraskelse også manifestation.

Stress synes at være et grundvilkår i dag. Men du kan være med til at vende bølgen og gå overskuddets, energien og roens vej. Fordi kroppen har to gear, når det kommer til at handle, stressens og roens gear (Kaizen.) Hvis du tipper den balance mere og mere til fordel for roens gear, så vil du opnå en enorm tilfredsstillelse i dit liv.

Det er bare ikke det, vores kultur og samfund er indrettet efter. Men stressepidemien er erklæret, du er træt af det, og du søger efter løsningen. Og den findes i roens gear. Der hvor du får handlet og når dit mål uden at være stresset. Der hvor du ikke hele tiden skal gå på kompromis med dine ambitioner og din krop.

Og her vil vi lige hurtigt springe til frygten. Den som alle kredser om, men hvor det evindelige budskab altid er, at du bare skal springe ud i det. Og den besked kommer altid, også selvom du har fået smidt en god portion omsorg i hovedet først.

Men ikke hos mig.

Frygten opstår i stressens gear. Så hvis du bliver bange – og ja, det er sårbart at indrømme, men er du bange, så er du også stresset. Og omvendt. Så er det bare skønt, at du kan slippe for begge dele, når du bruger Kaizen.

Og det er ikke kun derfor, det er fantastisk. Kaizen er fantastisk, fordi du altid når dit mål, uanset hvem du er og hvad du kan. Og det samtidig med at du har en følelse indeni af at sidde på Bali. Det er nemlig her, at du drager fordel af din krops smukke natur.

Og din krops natur er bygget op omkring vaner. Det er også derfor man siger, at vi er vanemennesker.

Når jeg siger vaner, så tænker du måske oftest på dårlige vaner. Den kop kaffe du kommer til at tage eller at du altid kommer for sent ud af døren.

Og der findes selvfølgelig dårlige vaner. Men fordelen ved vanen er, at du altid får det gjort. Og at du tilmed handler økologisk, fordi du handler i harmoni med din natur.

Så prøv lige at indsætte et mål lige fra hjertet i din dag. Bare en lille ting du gør. Så vil du altid få det gjort, også selvom det er et svært mål. For der er altid en lille ting, du kan gøre for at komme tættere på målet. Og vupti – dit strålende liv er en realitet, før du ved af det.

Fordi Kaizen også sparer dig for 25% af anstrengelserne. Jeps, så effektiv bliver du, når du handler i harmoni med din krop.

Hvilket også er derfor, at jeg er røget ud i en krise efter at have realiseret 10 års drømme på ikke engang 2 år. Og derfor har kastet mig over det forunderlige og ofte besværliggjorte fænomen manifestation.

Det bliver gjort hårdt og tidskrævende med evindelige bekræftelser, og ender ofte i selvbebrejdelser, kritik og suk. Men ikke med indfaldsvinklen fra Kaizen om at det skal være let, sjovt og hurtigt. Og nu har jeg fundet den ultimative opskrift, så det bliver let, sjovt, og hurtigt.

Det strålende liv kan blive din realitet.

Hvordan du bliver modig fra den ene dag til den anden

Stressens gear: Outdated superwoman style

 

Published: 23. januar 2017 | Comments: 0

Derfor er springet ud i enhver forandring yderst behageligt

forandring

Du kender det godt. Du står lige der på kanten og kigger ud. Der ligger den smukke forandring og det smukke resultat, du ønsker at skabe. Som et andet smukt bjerg i den vilde natur. Så kigger du ned. Der er laaaangt over. Og derfor så står du tynget i frygt i lang tid, før du springer.

Men det spring kan du gøre yderst behageligt for dig selv uden det mindste spor af frygt.

“Keder du dig i dit liv? Fantastisk! Det betyder at du er lige på kanten af forandring.” Manifesteringsekspert Maj Dyrbjerg.

Den mulighed er der. At du efter længere tid har fået givet dig selv det sidste skub og nu springer. Eller som Maj skriver, at du keder dig så meget, så nu kan du bare ikke lade være med ikke at springe længere. Du er blevet følelsesmæssigt parat til at foretage springet.

Men det behøver slet ikke at være nødvendigt med kedsomhed eller modningstid. Det kan du springe over. Undgå. Omgå. Afværge.

Og så behøver du ikke at spekulere, tænke, mærke, føle, overveje, gå i cirkler. Alle de ting der ofte sker op til springet. For ikke at nævne frygten eller det faktum at fordi du står i det, så er det et tegn på, at du ikke tager dig selv og dine drømme alvorligt.

“Men hvad så med stædighed og mod, er det så ikke måden, jeg alligevel kan få springet på?” spørger du.

Nej. Det er alt sammen menneskeskabt drama. Og det var slet ikke det, naturen havde til hensigt. Den havde kun til hensigt, at det skulle være let at komme fra A til B og ikke noget andet.

Alt det andet er pure opspind. Men det gør livet interessant. Ja, men også fuld af frygt, stress og ikke mindst bøvl.

Så hvorfor springe når du kan lave Kaizen?

Valget om lykke handler om noget helt andet

De 10 største fordele ved at bruge Kaizen til at nå dine mål

Published: 19. december 2016 | Comments: 0

Sådan får du succes med det med komfortzonen én gang for alle

komfortzone

Det er derude. Målet. Det skinner gloværdigt, det vil gøre dit liv perfekt. Og du ved lige hvordan du skal gøre vejen derhen interessant for dine venner at høre på. Sådan så der ikke blot bliver scoret opmærksomhed og anerkendelse, når målstregen er nået, men også undervejs.

Hvis dine tanker lyder nogenlunde sådan her, så stormer du i virkeligheden efter det helt forkerte mål. Og så er der en skelnen, som du ikke har gjort dig, som trækker hele din livskvalitet ned.

Den skelnen der er vigtig du gør dig, er først den banale, om målet er inden for eller uden for din komfortzone. Hvis den er inden for din komfortzone, så når du ikke langt i livet. Typisk vil dine ambitioner gøre, at den er uden for. Det er mange mål.

Men der hvor det bliver farligt, hvis du hopper med på mainstream-bølgen, er, når den måde hvorpå du søger at opnå dit mål, ligger uden for din komfortzone. Dette er mainstram-bølgens rus, som i virkeligheden nedsætter dens livskvalitet og forpester den med stress og nervøsitet.

Det er den uøkologiske måde at handle på. Mere firkantet kan det vist ikke siges.

Og det er ikke noget en yogatime eller en pause kan rette op på. De er blot et plaster på såret og en pause væk fra din stressende måde at handle på og dermed forsøge at opnå dit mål.

Hvilket ofte er hårdt, fyldt med bekymringer og ændrede planer.

Du kan ikke løbe fra det, om du så bookede en meditationsrejse på 3 uger i Indien. For det er en kendsgerning, som er dybt forankret i din krop.

Den lov kan ikke bøjes! Tro mig, for det har jeg prøvet at gøre i 10 år, fordi jeg bare ikke ville acceptere, at det var sådan min krop fungerede.

Men den kan undgås. Stressen. Nervøsiteten. Bekymringerne. Al den tid du skal bruge på at lægge nye planer for at nå dit mål.

Det kaldes Kaizen.

Sådan foretager du det højeste spirituelle valg som giver dig ultimativ ro

De 10 største fordele ved at bruge Kaizen til at nå dine mål

Published: 5. december 2016 | Comments: 0

Hvad nu hvis du ikke behøvede ro, fordi du altid havde det?

ro

Jagten på ro er bemærkelsesværdig. På hver sin side af dem der jagter den, står der dem, som ikke har brug for den og som nærmest får gjort roen urolig, og så dem som virkelig har enormt meget ro i deres liv.

Begge yderpoler er dog begrænsede. Den urolige som tæller ekstroverte, findes der mange af, hvorimod spændingselskere kun tæller et fåtal. Dog opnår de ofte bemærkelsesværdige resultater, som derfor tit blæses op i medierne. Den anden gruppe er typisk spirituelle selvstændige kvinder og mænd, som gennem deres intuition har formået at bygge hele deres liv op omkring ro.

De rolige og spændingselskerne lever på hver deres måde. Dog er det karakteristisk for dem, at de lever i harmoni med deres natur. Hvorimod ekstroverte og introverte har en stor opgave, som består i at sikre sig den ro, som de rent faktisk behøver og som er kendetegnende for menneskets natur.

Til dig i denne gruppe for hvem dette primært er skrevet, er der ikke længere nogen grund til at affinde dig med uroen eller at jagte roen. I stedet for at jage den kan du blot roliggøre dine handlinger. Én for én. På den måde så overflødiggøres din jagt på ro. Fordi alt er roligt, både roen og handlingerne. De to primære former for at være til på, som ligger dybt forankret i vores krop.

Herved slipper du også for en række skadedyr i dit liv. Dårlig prioritering, stress, frygt og drama. Og du vil samtidig have den fornøjelse at handle økologisk – forstå mig ret – og nyde de fordele det giver. Øget kreativitet, skarphed, succes og overskud.

Hvem er du, når du ikke jagter roen, men bare har den?

Så er du én, der ikke længere længes efter den, men som har fundet den sande naturlige lykke. Den der altid var tiltænkt mennesket.

Sådan foretager du det højeste spirituelle valg, som giver dig ultimativ ro

De 10 største fordele ved at bruge Kaizen til at nå dine mål

 

Published: 27. november 2016 | Comments: 0