Tag Archives: succes

Hvem er du når du let kan alt?

kan alt

Du er ikke hende, der stormer afsted. Men du er hende, som får alt til at ske, som om det var det letteste i verden.

Men for at du kan blive til hende, må du gøre op med alt det, der gør, at du ikke vælger at blive hende. Der ligger nemlig en tryghed i ikke at være hende, og den kan komme til udtryk på mange måder.

Det kan være rart at have vedtaget, at der er noget, der bare ikke bliver til noget i det her liv, fordi du ikke er dygtig nok eller ikke kan tage dig sammen.

Det er også rart, når det i stedet drejer sig om, at du ikke er drømmen værdig eller har selvtillid nok til, at du kan se den blive realiseret.

Det kan også være mere jordnære ting som tid og penge eller måske overskud og tillid.

Alle disse muligheder er dog blot en illusion. For du er fra naturens side af skabt til at lykkes med roen i den ene hånd og energien i den anden.

Men kun på din naturs betingelser. På den menneskelige naturs betingelser.

Spillereglerne er helt enkle. Der er kun en regel. Bryder du den får du ovenstående udfordringer i større eller mindre grad, lidt afhængig af hvor stor din overtrædelse er.

Følger du derimod reglen, så er der intet til hinder for, at du kommer til at realisere dit fulde potentiale.

Er du klar til at høre hvad reglen er?

Du skal handle inden for din komfortzone. Drømmen må gerne ligge udenfor, men handl inden for den, dvs. tag små skridt.

Hvis du har set dette budskab i flere af mine blogindlæg, så vil jeg først beklage, men samtidig også annoncere meningen med at jeg har fortalt om den menneskelige natur aka metoden Kaizen, der sikrer din succes og ikke mindst eliminerer stress fuldstændig.

Det er fordi, hvem bedre at sætte til at blive ekspert i Kaizen, ved at smide hende ud i et kaotisk og traumatisk liv, hvor hun blandt andet tvivler på sin egen forstand – herunder om Kaizen virkelig også virker?

Når hun kan overbevise sig selv, så kan hun overbevise dig.

Er det ikke bare smukt udtænkt af universet?

Så vilde hjertemål har jeg realiseret ekstremt let

De 10 største fordele ved at bruge Kaizen til at nå dine mål

Published: 22. februar 2017 | Comments: 1

7 måder at sikre implementeringen af det stressfrie og succesfulde liv fremover

huske

Du har fået for vane at gøre dig selv stresset og ikke specielt succesfuld. Det er en fatal fejl, for vanen er menneskets natur og den der kan bringe dig succes og ikke mindst et stressfrit liv.

For at dette kan blive din virkelighed, er det dog yderst vigtigt, at du husker at have en vane. Vanen er det ønskede mål eller projekt, som du har sat dig for at realisere. Det kan sagtens lykkes stressfrit og med større succes end du tror, hvis du gør de handlinger, der kræves for at nå det til en lille (gentagende) handling hver dag. Med andre ord en vane.

Dette er nok den største udfordring jeg møder hos kvinder og mænd, der gerne vil have resultatet, men falder i med Kaizens specielle vanemæssige natur.

Og derfor får du her 7 måder, hvorpå du kan sikre dig at huske at arbejde på dit mål hver dag (/at lave kaizen):

  1. Lav din lille handling på et bestemt tidspunkt hver dag
  2. Kobl din lille handling op på en anden vane, du har i forvejen
  3. Sæt en post-it op med målet et relevant sted i dit hus
  4. Mærk ind i hjertet, hvor målet er
  5. Ær dit indre barn
  6. Sæt en alarm
  7. Skriv det ned i din kalender

Selv er jeg stor fan af nummer 4, fordi jeg ikke er et ordensmenneske. Men du ved bedst, om du er et ordensmenneske eller ej. Så vælg det, der føles lettest for dig.

Under overfladen og disse 7 punkte, så ligger der et centralt aspekt, som gør hele forskellen. Og det er om du vælger at mærke, at du er i live hver dag. Om du vælger at mærke dine drømme og mål hver dag.

Når du gør det, så husker du, så får du lavet den lille handling, vanen lever, resultatet kommer og ikke mindst – du kan mærke at du lever.

De to vigtigste grunde til at Kaizen spænder ben for dig

Kaizen: Hvordan enhver let kan gå fra stress til succes med ALT

Published: 11. januar 2017 | Comments: 0

Kan du undgå denne fristelse er du sikret et stressfrit og succesfuldt liv

fristelse

Energien er vendt drastisk her fra udrensningens år i 2016 til ideernes år i 2017. Alle vil have dig til at at sætte mål, gå i gang og omfavne den handlekraftige energi, der er til stede her i januar.

Men jeg vil godt gå imod strømmen og sige “Vent! Stop!”

Fordi hopper du med på den vogn, så gør du dig selv stresset.

Det sker hvis du springer med på vognen om at sætte dig en masse mål for året nu. Dem alle sammen, de store og gloriøse, de mellemstore, dem der virkelig giver et jump i sjælen og hvor du tænker, at i år skal det være.

For bare ved at tænke på hvor stort og fantastisk målet er, kan du blive stresset.
Og bare ved at tænke på alt det der skal gøres, for at du når i mål, så bliver du stresset.

“Nej, jeg bliver bare begejstret eller spændt” tænker du måske så. Ja, måske, men grænsen mellem at blive spændt og stresset er hårdfin. Og det var ikke stresset du ville starte året ud med at være, det ved jeg.

Ryger du over i planlægning og spekulationer og planer omkring, hvordan målet så skal realiseres, så er løbet kørt. Med mindre du holder dig til nogle få delmål og at tænke et øjeblik over, hvilken lille ting du i dag kan gøre for at nå dit mål.

Du må med andre ord undgå den fristelse det er at springe ud i en hel masse stort – for store drømme, for store skridt, for meget på en gang. For ellers så bliver du stresset. Og når du er stresset, så fungerer din krop ikke optimal,t og den succes du oplever, er kun en falmet udgave af den, du er i stand til at opnå, hvis du respekterer din krops grænser.

“Jamen, det er da bare den der energirus og energidrive man skal føle, hvis man rigtigt vil have lavet noget.”

Nej. Det er hvad vi i vores kultur er opdraget til at tænke, men det er faktisk lige netop, når du mærker den, at du er stresset. Uanset hvor lidt eller meget vild den følelse er. Følelsen må kun være “fint, så fik jeg lige lavet den lille ting.” Er den vildere end det, så er du stresset set fra din krops synspunkt.

Hvad vælger du for starten af det nye år? Og for dit liv fremadrettet?

Valget om lykke handler om noget helt andet

Kaizen: Hvordan enhver let kan gå fra stress til succes med ALT

Published: 9. januar 2017 | Comments: 0

Vejen fra offerrollen til ansvarsrollen starter når du begynder at bruge Kaizen

offerrollen

Åh hvor er det altså bare møgirriterende at få at vide. At du skal give ud for at få godt tilbage. At du skal tage ansvar for det ene og det andet, og din energi er bare overhovedet slet ikke til det. At gå fra offerrollen (det er omstændighedernes eller de andres skyld) til ansvarsrollen (jeg skaber selv mit liv) er en stor opgave, men det er faktisk den du påtager dig og går igennem med lethed, når du går i gang med Kaizen.

Selvfølgelig bruger du allerede tid nu på ting, der betyder noget for dig. Aspekter af dit liv som du har valgt at sætte ind overfor. Men her er offerrollen tricky som bare pokker – du må sætte ind og tage kampen op med den inden for hver eneste aspekt af dit liv (som du er utilfreds med) for at blive den kvit.

Og hvis du sidder og tænker, at det føles som om, at jeg lige har banket dig synder og sammen, så er det ikke meget ved siden af. Det var præcis sådan jeg følte det, da jeg stod i et koldt hus, uden meget søvn, med en datter der skulle bæres rundt, fordi hun ikke kunne gå, problemer med huset, rod i økonomien – ja kort sagt bare virkelig ingen energi.

Men så gør du følgende. Også selvom din situation er anderledes end min eller måske knap så håbløs.

Du tager en dyb indånding, og lader lige smerten falde lidt til ro indeni. Og så tager du en af de ting på din top tre liste, som du virkelig gerne vil have gjort noget ved nu, som dræner dig uendeligt meget, men som du ikke orker at gøre noget ved.

Og så gør du bare en lille ting ved den i dag. Bare lige et par minutter. Det har du energi til trods alt.

Og så er du i gang med at ændre på forholdene, komme ud af offerrollen og over i ansvarsrollen (som du orker fordi det er så let!) og at lave Kaizen. Hvilket giver højt selvværd, høj selvtillid, fred, overskud, energi og succes på én og samme gang.

Kort sagt – med at give dig selv et ordentligt skud økologisk livskvalitet.

Hvordan du bliver modig fra den ene dag til den anden

Kaizen: Hvordan enhver let kan gå fra stress til succes med ALT

Published: 20. december 2016 | Comments: 0

Hvad nu hvis du ikke behøvede ro, fordi du altid havde det?

ro

Jagten på ro er bemærkelsesværdig. På hver sin side af dem der jagter den, står der dem, som ikke har brug for den og som nærmest får gjort roen urolig, og så dem som virkelig har enormt meget ro i deres liv.

Begge yderpoler er dog begrænsede. Den urolige som tæller ekstroverte, findes der mange af, hvorimod spændingselskere kun tæller et fåtal. Dog opnår de ofte bemærkelsesværdige resultater, som derfor tit blæses op i medierne. Den anden gruppe er typisk spirituelle selvstændige kvinder og mænd, som gennem deres intuition har formået at bygge hele deres liv op omkring ro.

De rolige og spændingselskerne lever på hver deres måde. Dog er det karakteristisk for dem, at de lever i harmoni med deres natur. Hvorimod ekstroverte og introverte har en stor opgave, som består i at sikre sig den ro, som de rent faktisk behøver og som er kendetegnende for menneskets natur.

Til dig i denne gruppe for hvem dette primært er skrevet, er der ikke længere nogen grund til at affinde dig med uroen eller at jagte roen. I stedet for at jage den kan du blot roliggøre dine handlinger. Én for én. På den måde så overflødiggøres din jagt på ro. Fordi alt er roligt, både roen og handlingerne. De to primære former for at være til på, som ligger dybt forankret i vores krop.

Herved slipper du også for en række skadedyr i dit liv. Dårlig prioritering, stress, frygt og drama. Og du vil samtidig have den fornøjelse at handle økologisk – forstå mig ret – og nyde de fordele det giver. Øget kreativitet, skarphed, succes og overskud.

Hvem er du, når du ikke jagter roen, men bare har den?

Så er du én, der ikke længere længes efter den, men som har fundet den sande naturlige lykke. Den der altid var tiltænkt mennesket.

Sådan foretager du det højeste spirituelle valg, som giver dig ultimativ ro

De 10 største fordele ved at bruge Kaizen til at nå dine mål

 

Published: 27. november 2016 | Comments: 0

Sådan foretager du det højeste spirituelle valg som giver dig ultimativ ro

kærlighed

Lad mig starte ud med en parallel. Vi som mennesker har brugt hundrede vis af år på at finde religionen, bygge den op og forsvare den, og dem har og er der stadig mange af. Og så er der alle ikke-religionerne, om man så må sige. Navnene er ligegyldige, det er det overordnede billede, jeg vil have dig til at se her.

Lige indtil det ene år efter det andet gik, og der pludselig var en ude og sige (kan desværre ikke huske hvem) at Buddha, Jesus, Mohammed, og hvad de alle sammen hedder, i virkeligheden har det samme budskab nemlig kærlighed. Det vil sige, at den enkelte religion egentlig blot formulerer forskellige måder at dyrke og sikre kærligheden på. Wow.

Men gå så videre herfra. Det modsatte eller skal vi sige det, der ligger i den helt anden ende af kærlighedsskalaen, da alt hænger sammen, kan vi ud fra dette overordnede billede beskrive med ordet frygt. Den sondring er især blevet tydelig efter valget af Trump, hvor en indvandrerkvinde var ude at sige, at hun stemte på ham, fordi hun tjener så lidt, så hun ikke har råd til Obamacare. Altså stemte hun ligesom mange andre ud fra frygt.

Lad os så hertil lægge nogle andre spirituelle længsler, så det ikke bliver så sort hvidt. Måske leder du efter accept, tillid, flow, harmoni også, og de kan klistres udenom vores essentielle ord, nemlig kærlighed.

Og ligeledes vil du måske gerne væk fra mistænksomhed, vrede, modløshed og kaos, som ligeledes er mere beskrivende ord, der på samme vis kan sættes udenom ordet frygt.

Og her oveni kan jeg så afsløre et ekstra guldkorn, hvis du ikke allerede kender den. Det er ikke bare valget i USA eller politiet der hele tiden bliver mere militariseret i det ene land efter det andet, der er et tegn på den store frygt i verden i dag. Der er noget andet, der er kommet til at fylde for meget, som jeg v e d, du gerne vil væk fra, og som egentlig blot er et modeord for frygt. Det er stress. Stress dækker i virkeligheden over frygt.

Vent, der er et guldkorn mere. For der er et guldkorn over på den anden side også, og det er succes. Ikke den der kvalmende for-god-til-at-være-sand-succes som en del spirituelle svøber sig i, så de næsten ikke kan holde det ud. Heller ikke den knoklende, overfladiske, prestigefyldte som bliver talt op som samfundsidealet. Nej, den lette, nærende, naturlige og som du kan rumme succes, det er den jeg taler om. Hvad jeg kalder Sand Succes – energi, ro og succes på samme tid.

Alt det her er ret vildt i sig selv. Men nu kommer det helt vilde: du kan let vælge mellem kærlighed og frygt (og alle deres venner og guldkorn.) Så enkelt er det, men det er også let. Det eneste du skal gøre, er at vælge at leve efter din sande natur, hvis essens er kærlighed, og det er det metoden Kaizen sikrer dig, at du gør. Når du foretager det valg, vælger du den ultimative kærlighed, fordi Kaizen er kærlighed til dig på en storslået måde, kun få kender til. Du får Sand Succes, den succes som ingen tør snakke om, bortset fra mig måske og slipper for frygt og alle dens venner.

Det var en meget storslået slutning. Måske du har brug for at læse den igen.

Men der er den. Den findes. Det spirituelle valg over dem alle. Og fortvivl ikke – når du har valgt, så behøver du kun 2 min, så er du allerede i gang med at lave Kaizen og dermed at leve efter din natur med alle de fordele det giver.

Du skal ikke være parat for at kunne få succes

De 10 største fordele ved at bruge Kaizen til at nå sine mål

Published: 16. november 2016 | Comments: 1

Manifest

Manifest

Du er den smukkeste skabning, når du er dit naturlige jeg.

Derfra udspringer din drøm om det stressfrie, nærende og harmoniske liv, og som den naturlige skabning du allerede er, kan du realisere denne drøm med den ypperste lethed og ynde.

Som drømmen får liv i verden omkring dig, forsvinder alt andet mørke.

Bekymringer bliver til leg, vished, tryghed og succes.

Egoet blot en fin figur i dit funklende indre af ro, hvor hjertet let og harmonisk fører dig ad drømmens vej.

Der i din natur skal du sande dit væsens sande skønhed i væren såvel som i handlen.

Du har endelig opnået harmoni mellem freden og ambitionen.

De 10 største fordele ved at bruge antistress- og succesfilosofien Kaizen

Kaizen: Hvordan enhver let kan gå fra stress til succes med ALT

 

Published: 5. september 2016 | Comments: 1

Ved at indføre Kaizen kan vi spare 14 milliarder om året på stress

Stress

Det er den vilde sandhed, når jeg siger, at Kaizen eliminerer stress. Lapper ikke, putter ikke et plaster på, tager ikke det værste, fjerner ikke kun den del af stressen, der faktisk bare er tanker. Nej, ELIMINERER.

Der sad mange damer i halvtredserne til mit foredrag “Sådan bytter du stress ud med vild succes” i Odense d. 10. april 2016. De havde blanke øjne. Fordi jeg forklarede dem, at det samfund vi har bygget op, fuldstændig strider imod vores natur og gør os stressede.

Og når jeg siger det, så er det fordi, jeg har taget et standpunkt. Kaizen tager udgangspunkt i en central automatisk funktion i hjernen, som, udløses den, bliver vi stresset og på sigt sygemeldt med stress. Tager du en af de mere synlige hjerneforskere herhjemme, Peter Lund Madsen, så er hans holdning, at vi må acceptere en vis portion frygt i vores liv (stress er blevet et modeord for hvad der i virkeligheden er frygt.)

Vi kunne kalde hans holdning for en accept af hvordan tingene er i dag. Nemlig den herskende måde at handle på i dag, kaldet innovation, hvoraf resultatet altså er en vis mængde frygt/stress.

Efter en brøler i SKAT til 12,3 milliarder kroner og 35.000 der hver dag melder sig syge pga. stress, så synes jeg, at det er på tide at tage ansvar. For halvanden time siden i skrivende stund præsenterede Skatteminister Karsten Lauridsen en plan for skat. Jeg præsenterer en plan for stress: Indfør Kaizen. Form samfundet mere efter Kaizen.

Og når jeg formulerer det sådan, så er det fordi jeg har lavet Kaizen til det ekstreme. 95 % af mit liv. Af ro, succes, nærende handlen, opnåelse af mål, alt det Kaizen er. Og jeg må indrømme en ting – jeg har fået svip. Jeg og vi som mennesker kan godt tåle lidt frygt, stress, at handle uden for vores komfortzone – men altså langt fra så meget som vi gør det i dag. Det er her, Kaizen kan rydde op.

Og der må jeg bare sige. Det handler om en balance. Et godt skud fra hoften kunne være 80/20 i Kaizens favør.

Og det er fordi mit standpunkt er – som mit nydesignede Facebookcover på min side så fint siger:

No stress. Just success. Discover your true nature.

Fordi det vi gør i dag, stresser rundt, er, når jeg skal sætte dig stolen for døren, ren og skær overlevelse.

Jeg vil hellere leve. Jeg vil hellere være tro mod min sande natur, i stedet for at trodse den ved at stresse.

Og synes du ikke, at dem der lider af stress og statskassen ikke mindst, fortjener deres livskvalitet henholdsvis 14 milliarder tilbage?

Published: 29. august 2016 | Comments: 0

Valget om lykke handler om noget helt andet

Lykke

Ahh der er den igen. Lykken. I en stor form, en uhåndgribelig eller abstrakt. Uanset hvilken form din lykke tager, så handler valget om at gå efter den og få den om noget helt andet.

Det er betryggende at gøre valget af lykken og ikke mindst opnåelsen af den til et – drama. For det er, hvad den bliver for dig, i måden 99,9 % af alle mennesker opnår lykken på – og det langt fra altid – det er en hård, stressende og ikke mindst dramatisk måde.

Når du jagter lykke på denne måde, så er det ikke blot et spørgsmål om spændingen om, hvor vidt det lykkes og hvor sej du er, fordi det lykkedes dig,  t r o d s det at det var hårdt. Nej, så bliver lykken samtidig et spørgsmål om ren og skær overlevelse, fordi måden du jagter lykken på, er ren overlevelsesadfærd.

Hvis det er det, du har gang i, så er du i færd med at overleve, og ikke leve og slet ikke at opnå lykke.

Lykke er ikke at have opnået mange ting på kort tid, og tage en nydelses-time-outer ind imellem – det kaldes for en stresset livsstil. Og stress er et ord, der dækker over to ting: angst for det du skal præstere og overlevelse. Frygt for at dit velbefindende er truet. Og det er det, hvis du lever sådan. For sådan oplever kroppen det. Sådan forholder det sig for kroppen.

Så hvad er lykke? Lykke det er sagt med et andet abstrakt ord trivsel. Og med trivsel mener jeg fred, tryghed, tillid, succes, energi. FRED. En lethed.

Valget af den lykke handler om noget helt andet. Det handler om, om du vil trives eller ej.  Og sagt med et virkelig hipt ord så handler det om SUNDHED. Så at vælge lykken til handler om, hvor sund du vil være.

Om du vil overleve eller leve.

Og være lykkelig.

 

Published: 21. juni 2016 | Comments: 0

Når dit mål altid let bliver til virkelighed

virkelighed

Åndeløs, utålmodig og frustreret. Hvornår kommer det forår?

På samme måde kan det ofte føles, med de mål og drømme vi har. Hvordan skal det gå? Hvordan kommer du igennem, det der er svært? Bliver det overhovedet til noget? Hvor træt og stædig bliver du nødt til at være, for at det lykkes? Spørgsmålene og følelserne er mange.

Også når det kommer til foråret. Men her er bare en vigtigt forskel. Vi ved, at det kommer. Vi ved, at vi kommer til at gå rundt i forårsjakke og spise årets første is. Vi ved, at vi kommer til at se solen skinne gennem de nyudsprungne bøgetræer.

Og det giver en kæmpe mega stor fordel, nemlig ro. Der kan være et par tanker omkring, hvornår det lige præcis bliver, men vi v e d, at det bliver. Og den følelse, den viden, er større end alt andet. Den giver livet mening.

Sådan er det også med succes.

Nej, du læste ikke forkert.

Sådan er det også med succes.

Når du ikke føler frygt. Når du har fuldt ud adgang til dine evner. Når du ikke stresser.

Alt det kommer oveni.

Og når jeg fortæller dig dette, så kræver hovedet bevis. Done deal. Denne metode er 100% tilpasset kroppen (og derfor videnskabelig understøttet.) Så der er ingen undskyldning – du når dit mål. Du ved, at du når dit mål. Så snart du går i gang.

Er det nok for dit hoved?

Hjertet derimod – sjælen – den kræver en anden rejse. Måske er følelsen du får, når du læser dette, ikke nok. Måske skal du mærke det, og det kan du kun, ved at gå i gang med at bruge metoden. Der vil du vide, hvordan det føles. Ikke at føle frygt. At føle og se dig være genial. At være rolig. At vide.

Bliver det absolut storslået, når jeg fortæller dig, at du hverken behøver have tid, være modig, eller være parat?

Vil du i gang med at lære om metoden, så du kan få letopnået succes, så kan du følge mig her på Facebook

 

Published: 5. april 2016 | Comments: 5