Indlæg

Stressfri succes

Fulgte min intuition og fandt løsningen på stress

Indtil nu har der kun været symptombehandling af stress, trække i bremsen en gang imellem, og så at sætte arbejdstiden ned. Men nu er der faktisk en reel løsning på stress, uden du skal gå på kompromis med ambitionen om at få succes.

Jeg var 18 og lige flyttet hjemmefra. Alt var perfekt. Bortset fra at jeg skulle lave lektier. For det var jeg alt for glad til. Men så fik jeg den ide, at jeg måske kunne prøve, bare at lave to af de ti sætninger, der skulle oversættes til engelsk. Det gik glimrende, og før jeg vidste af det, havde jeg lavet alle sætningerne. Efter at have gentaget processen nogle gange, havde jeg fået lavet lektier til alle fire fag til dagen efter så let som en leg. Jeg fortsatte videre i livet uden at tænke mere over det.

Jeg var kun lige startet med at følge min passion for sprog ved at starte på universitetet, da jeg erkendte, at nu var jeg så deprimeret som nogen kunne blive, så nu var der kun en vej, og det var op. Mit liv var i ruiner. Dårlig og dyr lejlighed, ingen venner, intet job og heller ingen aktiviteter i min fritid af nogen art, for det orkede jeg på ingen måde.

Så måtte jeg jo indse hvor svag jeg var, og brugte derfor blot 10 sekunder om dagen på at sige en neutral men for mig vildt positiv sætning som “der sidder en fugl i busken” og dreje en halv millimeter på et humørhåndtag på et fiktivt billede. To år senere var jeg helt ude af min depression uden psykologhjælp eller medicin.

Men nej hvor det lyder dræbende langsomt og smertefuldt, når jeg skriver det nu, men dengang havde jeg intet at tabe og alt at vinde. Med min smertende svaghed i hånden tog jeg et lille skridt hver dag.

Jeg læste videre og tog til udlandet på min kandidat. I Berlin var det fantastisk, for der var jeg både kommet ud af min depression og havde skabt mig et rigtigt godt studieliv. Så en uge efter jeg var ankommet til Sydfrankrig, var jeg ude for et sexuelt overgreb. Og jeg faldt og jeg faldt og jeg faldt.

Krisepsykologen havde ferie, og jeg tænkte så, at jeg godt kunne klare det selv. Og det kunne jeg. Jeg fortsatte mine studier indtil jeg sad fast i en stor eksamensopgave i et halvt år. Og jeg begyndte at blive vældig irriteret over at javist nåede jeg mine mål, men hvorfor pokker skulle det være så stressende?

Mine evner til at manifestere var ikke så veludviklede dengang, så jeg nåede at gøre mit studie færdigt og blive rask igen ved hjælp af de små skridt, møde min nuværende mand og få mig mit første arbejde, da jeg en dag spontant besluttede mig for at følge min intuition endnu engang og springe på et iværksætterkursus, da jeg gik ledig efter mit første korte vikariat som gymnasielærer.

Sikken en glæde, energi og duft af mulighed og succes. Men på den sidste dag brød jeg hjertesskærende i gråd, for der var så meget der skulle laves, og det forekom mig, at blive stresset var det første punkt på iværksætter to-do-listen. Så henviste en af de andre mig til en teknik der hed Kaizen, som jeg aldrig havde hørt noget om. Det var teknikken med de små skridt, som jeg via min intuition havde brugt igen og igen helt siden gymnasiet, når der var noget jeg bare ville.

Jeg fandt, at den var baseret på videnskab. Så ikke nok med at jeg vidste at den virkede, for det havde mine sejre vist mig, den var også valideret fuldstændig rent videnskabeligt. Den var altså stensikker!

En dag skulle jeg lave overskriften til mit andet forløb i mit firma. Der var ikke noget ord der passede, så jeg fik den fjollede ide at så måtte jeg lave mit eget ord, og satte derfor “stress” og “fri” sammen til stressfri. Titlen til mit forløb blev helt forkert, men jeg vidste at det ord var kommet til mig af en grund.

Her den anden dag gik det så op for mig, at det ikke kun handler om at Kaizen sikrer dig succes. Lige så vigtigt er det at du samtidig er stressfri. Jeg kan slet ikke beskrive den fantastiske følelse jeg fik inden i, da det gik op for mig.

Jeg har løst verdens problem med stress. Og endda med videnskabelig belæg for det og det ved at følge min intuition.

Det er tid til at ringe ind til en verden uden stress.

Du kan fortsætte med at blive inspireret ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev her: http://eepurl.com/bb_ePP

løbe

Sådan kommer du i gang med at løbe igen

Dit ønske om at komme ud at løbe igen har længe mast sig på, men er endnu ikke blevet til noget. Med denne opskrift krydret med et sikkert middel til at få succes kan du nu ændre det faktum.

At komme afsted igen kan være en svær ting. Du er måske frustreret, har dårlig samvittighed, tænker på hvornår du nu kan komme op på de acceptable 5 km og… Eller måske er du virkelig ked af at det endnu ikke er blevet til noget, eller vred på dig selv hvilket udløser grimme ord indeni.

Hvad end der er tilfældet for dig, så vid, at når du bevæger dig frem mod dit mål sådan som din krop aller bedst kan lide det, så kommer du også i mål. Små skridt hver dag – så udnytter du din krop bedst muligt og får resultater og rutine.

Men nu til opskriften. Spring på der hvor du føler dit niveau ligger. Det er din eneste opgave. Men, for at starte det rigtige sted, så er det absolut vigtigt at det trin du vælger at starte på føles super let for dig at udføre. Er du i tvivl, så gå et eller to trin tilbage. Det er vigtigt at det føles exceptionelt let. Ellers kan du smide denne opskrift i skraldespanden.

Udgangspunktet for løbeopskriften er, at du ikke har løbet i et par år, er almindelig slank men i mere eller mindre dårlig form.

Print opskriften ud og hæng den op og følg den dag for dag. Så er du tilbage om 6 uger.

God fornøjelse!

Løbeopskriften:

(Læs kun de første to uger, mærk efter om du ikke sagtens kan klare det og print ud. Læs resten når du når dertil, det er ligeså let som de første to uger. Så kører du ikke død i at læse opskriften og sikrer dermed at du kommer i gang med den.)

UGE 1

  1. Skridt: Åbn skabet og kig på dit løbetøj og løbesko. Har du det du skal bruge? Er det i god stand? Kan du stadig passe det (lidt ømtåleligt spørgsmål jeg ved det godt)? Er der noget der skal købes? Hvis du kan svare ja til det første og andet spørgsmål er alt jo fint. Nej til det tredje og ja til det fjerde betyder, at du må gøre op med dig selv hvad der skal købes, spørge dig selv hvornår du har tid til at købe det, tage ud at købe det. Udfør kun en af disse ting pr. dag.
  2. Skridt: Find tid og planlæg 15 min til din første løbetur i overmorgen.
  3. Skridt: Læg dit løbetøj frem og stil løbeskoene ud til døren. Spørg dig selv hvor langt du tror du kan løbe.
  4. Skridt: Tag dit løbetøj og løbesko på og løb 700 m. Her skal du mærke ind hvad kroppen siger når først du er undervejs. Det kan være at du kan løbe lidt længere, det kan også være at det skal være lidt kortere. Sørg for at løbe langsommere end du mener du kan klare og vær opmærksom på at det skal være afslappende, sjovt og let. Stop og gå tilbage hvis det ikke længere er tilfældet. Du må kun blive let forpustet.
  5. Skridt: Hviledag. Ros dig selv og planlæg den næste løbetur. Tag udgangspunkt i din første tur, hvor mange hundrede meter tror du, at du kan klare at løbe længere samtidig med at det stadig føles let?
  6. Skridt: Du er nu nået til løbetur nr. 2. Løb. Fokuser på den glæde du fik ved at være kommet afsted første gang og brug den til at undgå fristelsen til at løbe for langt. Læg det til du i går besluttede dig for du let kunne klare. Mærk efter undervejs hvordan det føles og tilpas længden efter det. Overhold altid samme retningslinjer som angivet ved den første løbetur. Du kan nu løbe mellem 800 m og 1300 m. Løb ikke længere end hvad der her er angivet. Det er vigtigt for at sikre at du får løbet. Læg ikke mere end 400 m til uanset hvor langt du løb på den første løbetur.
  7. Skridt: Beslut dig for og planlæg hvilke to dage der skal være dine faste løbedage. F.eks. tirsdag og torsdag som i denne opskrift.

UGE 2

8. Skridt: Tænk over om du vil strække ud før og efter du løber. Hvor meget tror du du kan lægge oven i løbeturen i morgen?
9. Skridt: Løbetur nr. 3. Du er stadig ivrig efter at komme til at løbe længere, men du lægger kun 3-400 m oveni og har det afslappende, sjovt og let undervejs.
10. Skridt: Støt hænderne mod en mur og stræk ud på bagsiden af højre ben. Derefter venstre.
11. Skridt: Løbetur nr. 4. You know the drill. Øg distancen med 3-400 m. Du kan nu løbe mellem 1400 og 2000 m. Lav den ene strækøvelse både før og efter du løber.
12. Skridt: Hviledag. Hvordan har du det i din krop i løbet af dagen efter du er begyndt at løbe? Mærk efter og glæd dig over de positive forandringer du opdager.
13. Skridt: Få dit løbetøj vasket.
14. Skridt: Gå forbi tørrestativet eller hylden i skabet, kig på dit løbetøj og klap dig selv på skulderen over hvor langt du er nået med at oparbejde en løberutine.

UGE 3

15. Skridt: Du vil gerne have max ud af din træning så du beslutter dig for at putte flere strækøvelser på. Sæt dig ned med strakte ben og forsøg at nå fødderne med hænderne. Hold strækket i ca. 20 sek. (gælder for alle udstrækninger.)
16. Skridt: Løbetur nr. 5. Lav de to strækøvelser før og efter du løber. Du begynder at kunne løbe et pænt stykke nu og kan derfor fokusere på andre ting nu. Bevar et langsomt og roligt tempo, men ret opmærksomheden mod dit åndedræt. Træk vejret i en bestemt rytme. Find den rytme der passer til dig. Det skal føles som om den forbedrer dit løb. Du har nu lagt 400 meter oveni.
17. Skridt: Fortæl en der ikke ved at du er gået i gang med at løbe om dine resultater.
18. Skridt: Løbetur nr. 6. Har du fået styr på åndedrættet? Slå en fin sløjfe på din rute (hvis du ikke allerede har gjort det) så du ikke bare løber samme vej ud og hjem. Du kan nu løbe mellem 2200 og 2800 meter. Husk de to strækøvelser før og efter.
19. Skridt: Der er gået 3 uger. Tænk på dit resultat indtil videre og ikke på hvor lang tid det er taget dig at komme hertil.
20. Skridt: Du husker lige dig selv på at du skal videre med strækøvelserne i næste uge.
21. Skridt: Er der blødt løbeunderlag som du kan begynde at løbe på i nærheden af dig (skovstier)?

UGE 4

22. Skridt: Stræk lårene ud.
23. Skridt: Løbetur nr. 7. Lav de 3 udstrækningsøvelser før og efter. Lav en lille omvej på din rute på 4-500 m. Føler du dig ikke lidt sej nu? Hold distancen.
24. Skridt: Hviledag. Gå forbi dine løbesko og mærk hvilken følelse det giver dig at kigge på dem. Har du fået en ide til hvor din rute nu kan gå?
25. Skridt: Løbetur nr. 8. Lav de 3 udstrækningsøvelser før og efter. Er du glad for din nye rute? Slå en omvej på 4-500 meter. Du kan nu løbe mellem 3000 og 3800 meter.
26. Skridt: Er du glad for din baderutine efter løbeturen? Hvilken lille ting kan du gøre for at du nyder den mere?
27. Skridt: Få dit løbetøj vasket.
28. Skridt: Beslut dig for at du ikke vil udfordre dig selv med nye ruter, underlag eller vejrtrækningsøvelser på din næste løbetur.

UGE 5

29. Skridt: Stræk inderlårene ud.
30. Skridt: Du har nu 4 udstrækningsøvelser før og efter din løbetur nr. 9. Du slår en omvej på 500 meter og øger dermed distancen.
31. Skridt: Hviledag. Har du tænkt over hvor tæt du er på dit mål? Hvilken følelse giver det dig indeni?
32. Skridt: Løbetur nr. 10. Slå en omvej på 500 meter og øg dermed distancen. Du kan nu løbe mellem 4000 og 4800 meter.
33. Skridt: Er der nogle trapper i nærheden af din rute som du kan inkludere?
34. Skridt: Hvordan smitter dit løb af på dit liv i øvrigt?
35. Skridt: Hvad skal din belønning være, når du er kommet igennem denne opskrift? (Den skal være billig eller gratis, så har den den største effekt på din motivation.)
36. Skridt: Er der andet du får lyst til at realisere på lignende vis?

UGE 6

37. Skridt: Hvad skal den 5. udstrækningsøvelse være? Skuldrene. Stræk ud.
38. Skridt: Løbetur nr. 11. Slå en omvej på 500 meter og øg distancen. Inkluder nogle trappetrin. Start med bare at gå hurtigt op af dem når du når dertil.
39. Skridt. Hviledag. Del din løbeglæde på Facebook. Få støtte fra venner og familie til at fortsætte selvom opskriften snart slutter.
40. Skridt. Løbetur nr. 12. Øg distancen med 500 meter. Har du besluttet dig for hvad din endelige løberute skal være? Sæt farten lidt ned, men løb op af trappetrinene på din rute. Du kan nu løbe mellem 5000 og 5800 meter.
41. Skridt. Tænk tilbage. Hvordan er din tiltro nu til dig selv og hvad du kan opnå? Hvilke andre ting tror du, at du kan opnå med denne metode?
42. Skridt. Reflekter en stund. Hvilke (glade) tanker gør du dig nu (hver gang måske?) om din næste løbetur?
43. Skridt. Nyd din udvalgte belønning. Hold den distance fremover som du er kommet op på, eller øg den efter samme princip som hidtil. Nu kan du begynde at eksperimentere mere med at sætte farten op når du løber, efterhånden som du bliver i bedre og bedre form og dermed få en bedre tid.

Den nye superwoman style

Outdated superwoman style

Du lægger ud med at tænke at det her det må du bare realisere. Og så lægger du den storstilede plan. Deadline om 2 uger. Der er 3 store huller der og der og der hvor du nok kan nå ret meget faktisk. Og hvis den der ting så lige falder ud til din fordel så, ja så kan du faktisk sagtens nå det.

6 dage efter start er du både stresset og ked af det, for du kan se at det kommer til at blive virkeligt hårdt hvis du skal nå det.

Du kastede dig ud i det totalt superwoman style.

Fordi.

Du ligesom alle andre gerne vil udstråle stor tiltro til dig selv og hvad du kan nå på ret kort tid. Du vil også gerne fremad og have succes og da på ingen måde være en pivskid. Det bliver fedt når. Den tanke for der til at hoppe og danse af overskud og glæde.

Og nu til de mere alvorligere fordi’er. Fordi du bliver påvirket af hvad folk i din omgangskreds giver sig i kast med. Ja, påvirket af verden omkring dig. Det er et faktum og ikke noget du kan løbe fra (sådan er det også for mig.) Du vil gerne føle at du er med og hører til. Fordi du inderst inde ikke har lyst til at huske at sådan gik det også sidste gang. Hvis du godt ved det, men gør det alligevel så spiller det ingen forskel for begge scenarier sker af en enkelt årsag: du ved ikke hvordan du ellers skal gøre.

Og lad os lige dvæle ved hvorfor du gør det alligevel. Det er fordi at din superwoman style er almen praksis overalt omkring dig. Det er en måde at handle på som ligger dybt i vores kultur. Og der er utallige udtryk som vi er så vant til bare at ty til når vi når til dag 6. Som “det er om at holde tungen lige i munden”, “hvis man vil fremad i verden så må man arbejde hårdt”, “jeg kan godt” og så videre – hvis ikke vi da bare giver op. Øv.

Og tilbage til dag 6 – du er udmattet. Du vil det perfekte, men det er simpelthen bare for hårdt.

Og det er OKAY at have det sådan. Det er menneskeligt at have det sådan. Faktisk er det kun et fåtal af os der ikke har det sådan. Men der findes en gruppe som har vænnet sig til at skubbe på og klare den alligevel. “Nothing admirable ever came from comfort zones.” Det er i øvrigt en stor løgn, men de sætter trenden og du vil gerne være med i klubben.

Uaks – hvad så?

Dette. Start tidligt og lav lidt hver dag. Du undgår at blive udmattet og føle frygt. Du oplever til gengæld succes og fremskridt hver dag hvorfor sejren er uundgåelig.

Kom du i overhovedet i gang superwoman style? Det er ikke sikkert. Måske er du bevidst om  at det er en stejl bakke du så må op af og er derfor slet ikke kommet i gang. Tanken har gjort dig udmattet og passiveret dig på forhånd. Så bortset fra noget hårdt arbejde er du på dag 6. I lort til halsen.

No way. Dette er MÅDEN – dokumenteret og tilpasset DIG.

God rejse!

 

mod

Mod er i virkeligheden din værste fjende

Ja, du læste rigtigt. Det dukker op alle steder. Disse opfordringer til at være modig. Især i relation til modets fjende nummer et: Frygten.

Jeg blev helt dårlig da jeg læste denne i dag:

Expose yourself to your deepest fear; after that, fear has no power. You are free.

Så nu MÅTTE jeg altså bare lige skrive til dig, og sige t o t h e p o i n t hvad det er der egentlig foregår.

Se mod er det modsatte af angst = frygt = ængstelse. Jeg har lige tjekket efter en ekstra gang. Så derfor er de det perfekte par. Den gode – modet – der skal overvinde den onde – frygten. Det lyder næsten som plottet til en klassisk Hollywoodfilm. Og det er en film der kører over banen hver dag. Vi søger modet i os selv til at overkomme og vinde over de store udfordringer der er i vores liv og alle de mål vi gerne vil nå.

Indtil videre har jeg rystet på hovedet – men denne gjorde mig decideret hidsig.

FORDI. Frygt er et resultat af en mekanisme i hjernen som bliver aktiveret helt automatisk. Det sker hver gang en form for lyst, mulighed eller forandring udover det du er vant til at gøre, er noget du kaster dig over. Boom. Så er frygten der. Og så kommer behovet for modet.

Men hvis du nu helt undgik at udløse den mekanisme, så frygten ikke dukkede op i dit bryst (det kan du gøre ved at bruge Kaizen), så ville du heller ikke have brug for modet. Faktisk så er modet din værste fjende. For mod inspirerer dig til at gå i gang med endnu flere udfordringer, endnu større udfordringer, kaste dig over en gylden mulighed og udleve en eller flere store lyster. Og BOOM. “Det er da ligegyldigt”, tænker du så. “Jeg hiver bare modet på banen igen.”

Ja, men lad mig fortælle dig hvad der også sker når frygten kommer. Du bliver fyldt med stresshormoner. De udløser på længere sigt stress plus forværrer hukommelsen markant. Ja, så har vi elektroniske apparater der kan huske alt muligt for os. Ja, men det går stadig ud over din krop. Du får måske klamme hænder. Du bliver nervøs. Du har svært ved at tænke klart og alle guldkornene din fornuft før havde lagt frem til dig på rad og række forsvinder som dug for solen. Du prøver så at blive kreativ i situationen, men også her virker det pludselig som om at du er komplet uduelig. Din hjerne lukker med andre ord ned for både din fornuft og din kreativitet. Og det var jo NETOP dem du havde brug for til at klare denne store, modige vilde, forandring lyst mulighed.

Så mod nulstiller i sidste ende bare funktioner i din krop som du virkelig godt kunne bruge. Det er ironisk nok netop derfor du har så stort brug for mod. Jeg får lige lyst til at angive min pointe som en ligning:

Mod => større udfordring tages op / større mulighed gribes /større lyst forfølges => større følelse af frygt + stresshormoner begynder at drøne rundt i din krop +  hjernen lukker ned for din fornuft + hjernen lukker ned for din kreativitet = det bliver langt sværere og hårdere for dig at klare udfordringen /muligheden /lysten

Al den snak om mod gør mig bare rasende. En af de modigste ting jeg har gjort var at skrive speciale på universitetet indenfor lingvistik (sprogvidenskab), det sværeste felt på mit studie, med den mest krævende og højtstilende lektor jeg kunne finde, på kun 10 måneder (hvilket er ret vanvittigt kort tid) mens jeg var syg og også lige skulle flytte sammen med min kæreste. Det var sku ret modigt. Men modet hjalp mig ikke en dyt. Det gav mig bare 9 sindssygt travle og hårde måneder. Med masser af stresshormoner. Og jeg svor da også bagefter at jeg aldrig ville gøre noget lignende igen.

Du får lige en krammer her til sidst. For dette er ukendt (og videnskabelig) viden som langt de fleste ikke aner eksisterer. Men derfor er det også bare så vigtigt for mig at fortælle dig det. Du kan i stedet undgå at udløse frygten ved at bruge Kaizen.

Kram.

Du kan komme mere i dybden med hvad Kaizen er her og læse om de 10 største og vigtigste fordele ved Kaizen her.

Sådan gør du enhver arbejdsopgave til en leg

Kender du det med at have en hård arbejdsdag? Eller følelsen af at noget skal over banen i en fart og at du derfor heller må arbejde på det flere timer i stræk hver dag for at nå det? Bare fordi du har en deadline så behøver det ikke at være sådan.

Efter at have defineret Kaizen som 1 minut pr. mål pr. dag så vil jeg gerne give dig en anden vinkel på hvordan du kan bruge Kaizen i dit arbejde. Jeg kalder det Kaizen In Progres. Det er karakteriseret ved det samme princip som 1-minutshandlingen, men bare tilpasset det faktum at du har mere tid til at udføre dine kaizenhandlinger i – du har flere arbejdstimer til rådighed end fritidstimer – og at du har en deadline. Fordi 1 minut hver dag og du har en kæmpe rapport der skal være færdig til på tirsdag. Det går ligesom ikke.

Kaizen In Progres er en arbejdsopgave der er gjort overkommelig for dig. Afhængig af arbejdsopgavens størrelse og hvornår din deadline er, så betyder du at du arbejder på den i kortere intervaller en eller flere gange om dagen. Det bliver meget abstrakt, så lad mig komme med nogle eksempler.

Er du eksempelvis lærer og skal rette 25 opgaver hver uge, så retter du 5 opgaver om dagen. Afhængig af hvordan dine undervisningstimer ligger eller hvornår på dagen du mest effektivt kan rette opgaverne, så kan du enten vælge at rette alle 5 lige i streg eller sprede dem ud over dagen. Denne metode kan du også bruge hvis du sidder og skal svare på helt konkrete opgaver. Det kan være som et led i en uddannelse, eller hvis en chef har stillet dig en bestemt opgave. Del opgaven op i delopgaver som maks tager 1/2 time at besvare, gerne kun et kvarter hvis du kan se hvordan det kan gøres. Plot så x antal 15 min/30 minutters arbejde på opgaven ind i din kalender, eller hvis du er mere ustruktureret som mig, find ud af hvor mange gange om dagen du  skal lave 15 min på opgaven og sørg for at alle gange er gjort når arbejdsdagen er forbi. På den måde kan du overholde din deadline. Men det betyder også, at du får en arbejdsdag der er delt op i meget små bidder. Er du en der elsker at dykke ned i dit arbejde i timevis, som jeg var det engang, så gør det med de arbejdsopgaver du elsker og brug den anden teknik til dem du finder svære eller kedelige. For der flere fordele ved at gøre det på denne måde. Fordelene er at du ikke kører død i det, men fortsætter støt og roligt mod din deadline. Du får desuden en mere varieret hverdag uden at komme til at sidde “fast” i stolen. Samtidig så vil det at du sætter opgaven “på pause” i et par timer, gøre, at din underbevidsthed vil arbejde videre på den og finde på en masse spændende indsigter mens at du arbejder videre med noget andet. Når du så vender tilbage til opgaven lidt senere på dagen, vil du mærke et helt andet positivt gå-på-mod og lyst end hvis du havde siddet med den samme opgave hele formiddagen.

Har opgaven karakter af at være meget teknisk eksempelvis, eller i det hele taget meget lille og kompakt, eksempelvis noget svær tekst/regler/software du skal sætte dig ind i, så kan det faktisk være en fordel at gå endnu længere ned i tid i starten. Du kan starte med at læse indledningen – hvad handler teksten om, hvad er det helt overordnet set for nogle nye regler der er kommet på området, hvor køber jeg dette software. Skynd dig så at hoppe ud af opgaven igen. Lidt senere kan du så læse det første afsnit, den første regel, få installeret softwaren og således fortsætter du. Er det ikke så svært som du havde frygtet – og her skal du virkelig være ærlig overfor dig selv – så kan du sætte tidsintervallet lidt op. Jeg anbefaler at starte med 5 min og så køre det op til 15 maks 20. Så skal du nok få has på opgaven.

Står du derimod med den sidste type af opgaver, de små men så er der til gengæld også rigtigt mange af dem, så er der noget andet du kan gøre for at få en skønnere arbejdsdag. Dine arbejdsopgaver er allerede små. Det kan være der er mange kunder du skal ekspedere, det kan være der er mange små episoder med de børn du passer, eller det kan være at du har mange ansvarsområder eller et komplekst job som helt overordnet kræver, at der er mange mindre ting du skal tage dig af. Er det sådan, kan det godt føles som om, at det bare bliver ved og ved og at det aldrig får en ende. Du skal snarere gøre det omvendte, nemlig samle dine små opgaver til lidt større delmål, så du kan føle en glæde hver gang du når et sådant. Og så dagen ikke føles så lang ikke mindst. Det kan f.eks. være når kundestormen er ovre de første par timer af butikkens åbningstid, tiden inden formiddagspausen, når det daglige orienteringsmøde om morgenen er overstået eller andre lignende holdepunkter i din arbejdsdag. Sørg for at der ikke går for lang tid imellem dem. Gerne kun 30 minutter. Tænk over hvornår du kunne sige til dig selv, at nu har du nået et delmål hele dagen igennem. Måske vil du her nikke genkendende til, at det faktisk er lige præcis det du gør, hvis du har en hård dag eller du en dag bare er meget træt. Så er det som om at du slet ikke kan overskue hvordan du skulle komme igennem dagen uden de her delmål. Men faktisk så har din krop brug for sådanne delmål hver dag. Og i jo højere grad du er i stand til at glæde dig over at du nu er færdig med en arbejdsopgave der tog 10 min (15/20/30 i de andre tilfælde) så vil du i højere grad møde dig selv som den du faktisk er. Et menneske, som er mest glad og fungerer aller bedst ved at udføre små arbejdsopgaver.

Hvilken arbejdsopgave er den letteste for dig at begynde at udføre på denne måde? Fortsæt med denne proces og inddrag gerne din arbejdsgiver på sigt i processen, så I sammen kan skabe overskud fremfor pres på arbejdspladsen.

Hav en god arbejdsdag!

Hvorfor du og dine handlinger aldrig nogensinde er en fiasko.

Hvor tit har jeg ikke følt mig som en fiasko? Eller hvor mange gange har jeg ikke hængt i og alligevel følt mig som en fiasko? Se det er to spørgsmål jeg aldrig nogen sinde vil sætte tal på, men jeg ved, at hvis jeg skulle, så ville det blive et meget stort tal. For sagen er, at det er et ord der om noget har taget sig en god lang vandretur i mit hoved, for ikke at sige at det har slået sig ned der i årevis. Og hvorfor? Fordi jeg gerne vil så meget! Jeg vil dyrke sport 3 gange om ugen, have et spændende forhold til min mand, klare mig ret godt på jobbet og så er der venner og ferie og neglelakken.

Pyh, jeg bliver forpustet bare af at skrive det. Men hvorfor er det sådan? Jo, det er der to årsager til. Den ene er at vi lever i et præstationssamfund. Det er et samfund hvor der er enormt meget fokus på at opnå et eller andet. På at præstere. Det sker fordi vi roser og bliver rost meget for vores handlinger og mindre for den vi er. Det ses især i nutidens børneopdragelse. Præstationssamfundet er også formet af digitaliseringen, hvor vi lige skal ind og tjekke alt muligt. Hertil kommer selvfølgelig de sociale medier. Krisen. At vi mennesker mere bliver set på noget som koster penge eller skal tjene penge frem for et dejligt og skønt individ.

Den anden grund er, at et af vores helt basale behov er at være sociale. Vi har brug for at være sammen med andre og at have venner og tilbringe tid med dem. I takt med at vores forhold til autoriteter har ændret sig drastisk siden 1968 er der også sket et skred i forhold til hvor vi henter vores “sådan-skal-jeg-være”-viden fra. Tidligere hentede man den fra forældrene. Mens jeg er vokset op har det ændret sig til at man nu kigger på sine venner for inspiration. Og det fortsætter. I dag vrimler det med opdragelsesbøger fordi man ikke kigger på sine forældre, men har skrottet “den gode opdragelse” til fordel for hvordan ens venner gør eller at man lige selv skal have fundet ud af hvordan man gør. Det betyder også at ens identitet bliver mere moderne. Den er formet ud fra ens egen generation, og ikke ud fra ens forældres. Vi påvirkes altså af vores venner, af storbyerne der har vokset sig større med al den ståhej der er der. Den perfekte facade, tillæg til karakterer i gymnasiet, forlængelse af arbejdslivet, kravet til hvor mange ferier man skal på om året…!

Men jeg bare lige sige en ting. Med hensyn til alt det her med at præstere og skulle det ene og det andet – så har vi aldrig været længere væk fra vores eget faktiske væsen. Du føler måske, at alt hvad du gør alligevel er en fiasko i sidste ende. Om du gjorde det hurtigt, meget på en pang, tog pause, men kom tilbage i kampen, tog langt tilløb, men fik det gjort alligevel, lavede et delmål pr. uge og kom i mål. Lige meget hvad du gjorde, om det var nok så lidt eller nok så meget, så følte du måske alligevel inderst inde at det faktisk bare var en fiasko. At der var nogen der gjorde det bedre end dig, hurtigere og endda flere ting end dig. At så er du en fiasko! Og alt hvad du har gjort!

Måske sidder du lige nu sygemeldt for stress og føler at alt det du præsterede i sidste ende bare var en fiasko, til trods for hvor meget det var, fordi det endte i stress. Eller du kører måske med klatten? Men står du måske i virkeligheden bare i stresskøen og venter på at det bliver din tur – ubevidst?

Alle de her tanker vil jeg gerne sætte punktum for en gang for alle. For dig og for mig og for alle! Fordi mennesket er slet ikke bygget til det ræs! Og her prøver jeg på ingen måde at sige, at du er en kylling. Slet ikke. Din hjerne er bygget på smukkeste vis så der kun er én ting du behøver at gøre for aldrig nogensinde at få svedige hænder igen, gå kold, køre død i det, ende med at føle dig som en fiasko, ende med at projekter løber ud i sandet, at drømme forbliver drømme, at du bliver ved med at tro at du ikke er noget eller ikke kan noget!

Du er bare i form af dit sociale behov og præstationssamfundet i øvrigt blevet smittet med ideen om at man skal knokle for at nå i mål. Men det den ide snarere er et levende bevis på, er at hvis det er ens præstationstaktik, ja så har man en rigtig god chance for at gå ned med stress. Var det ikke meget rarere, at jeg her fortalte dig, at du, lige som alle andre mennesker, er et vanemenneske? Et vanemenneske for hvem det de facto er svært at gøre noget nyt/ændrer sig/lave store præstationer og så videre? Sådan er mennesket ikke bygget. Vi vil bare gerne have at det skal opføre sig sådant. Og ja, det har det enormt svært ved fordi det dermed går imod sin egen natur. Men hvad ville du nu sige til, at præstere alt det du gerne vil UDEN presset, stressen, de svedige hænder, fiasko-stemplet i panden? Ja, det kan du hvis du bruger kaizen som din præstationstaktik. (Læs her hvad kaizen er.)

Så nu behøver du aldrig mere at føle dig som en fiasko. Eller stemple det du gør som værende en fiasko. For alt det du har gjort har faktisk været længder ud over din faktiske ydeevne. Synes du derimod at du slet ikke flytter dig, jo, det gør du. Er du en af dem, er du også i en proces. Du er i en proces med at nå dertil hvor du er parat til at handle på den der mere eller mindre “fart-over-feltet”-måde. I virkeligheden, så tager du bare så små skridt og har det indre arbejde med som en del af dit mål, så at du rent faktisk ER tro mod dit de facto vanemenneske-karakteristikum. Alle andre går bare rundt i en illusion, selvom de godt inderst inde og måske endda dag hver dag brændende ville ønske sig at det ikke skulle være på den måde. Og kære du – sådan behøver det ikke at være. Og du eller alt hvad du nogensinde har gjort er ingen fiasko. Ud fra mit kaizen-synspunkt – så er du en kæmpe succes!