Tag Archives: travlheden

Dette skal du indrømme overfor dig selv for at kunne få evig succes

indrømmelse

Crash bum. Lige nu er du ved at lande i det der luksus kaldet sommerferien. Hvor kønt det ser ud, ved kun du. Det kan du mærke og det kan du tage tid på. Hvor lang tid der går fra at ferien er begyndt og at den ro der er omkring dig, også har indtaget din krop fuldstændig.

Denne valgte eller fravalgte bevidsthed og det resultat den viser dig, er første indrømmelse, du skal gøre dig for at få indrømmet overfor dig selv, at det godt kunne være bedre. Måske ved du det godt. Men lyt alligevel. Og lyt godt efter. Prøv at beskriv de to tilstande med et par enkelte ord.

Den anden indrømmelse går på noget helt andet. Det handler om fred. Hvad er fred for dig, hvad er den dybeste fred, du har følt i din krop nogensinde. Hvad er dit forhold til den? Ordet kunne meget vel være “skræmmende” som det var og stadig er for mig. Fordi travlheden og det evige drama omkring hvorvidt noget lykkes for os eller ej er hverdagen.

Sidste indrømmelse. Ignorer dig selv i to minutter. Og lav så en lille ting på det, der klør i dine fingre efter at få lavet. Gør det igen i morgen og dagen efter.

Ferier er de absolut bedste til at få lyttet og til at indse, at du HAR travlt. For travlt. Hvis du ikke tror du har travlt, så kan du kigge et andet sted hen.

Er du ængstelig eller nervøs indimellem? Er du noget bekymret for, at der er noget, du vil have svært ved at nå? I så fald så er det alle subtile tegn på, at du har aktiveret frygt i din krop. Når du føler frygt, eller nogen af disse mere subtile tegn derpå, så er du også stresset. For frygt og stress udløses under de samme omstændigheder.

Er det tid til at vågne og komme væk fra det, så ved du nu, hvad du skal indrømme over for dig selv samt gøre for at skabe en ny virkelighed.

Grunden til at du oplever ferieuro

Outdated superwoman style

Published: 16. marts 2017 | Comments: 0

Den gamle og den nye superwomans karakteristika

superwoman

Meningen med dette blogindlæg er at åbne dine øjne for, at der findes en superwoman udgave, der er meget federe end stereotypen.

Men lad os starte med den, så kan du sidde og nikke og din nysgerrighed bliver pirret til hvordan den nye superwomans karakteristika så mon ser ud.

Hun tager travlheden med et smil og kaster sig ud i prestigefyldte projekter, som hun altid når på en hæsblæsende dog cool måde. Hun er presset på tid, men hendes optankning med cafebesøg og lignende med veninder, hvor hun lidt forpustet men engageret fortæller om det hun har gang i, er blot elegant på en misundelsesværdig måde.

Hun er dog ikke fri for i ny og næ at tillade sig selv at komme helt ned i gear i flere timer og bare nyde. Men for det meste foregår hendes liv i et frisk tempo og hun har for det meste kvalt en vis usikkerhed med livet, som alligevel af og til dukker op.

Måske kan du genkende dig selv eller en anden i dette. Eller måske mange andre.

Der er også en lille variant af denne som dog kun dyrkes af et helt lille antal (typisk selvstændige.)

Den går på (total) handling og pres og så total nydelse og opladning. Versionen her er den helt overdrevne, men kort sagt kan det konstateres, at det er en type med et vist spænd. Den gamle superwomans karakteristika.

Den nye er anderledes på flere punkter.

Hun har ikke travlt på noget tidspunkt, men går nærmere rundt i sommerferietempo fuldstændig tryg og ubekymret over, om hun når stort eller småt af det, hun har sat sig for. Hun behøver ikke at jagte nydelse eller optankning, men tanker derimod op hele tiden, fordi den måde hun handler på (Kaizen,) booster hende mentalt og fysisk.

Hun har let ved at prioritere og smider roligt og velvidende projekter ud, som ikke er 100% valgt med hjertet, fordi hun hviler i en tryghed og sikkerhed om, at det hun bruger sin tid på, altid bliver til virkelighed. Hun behøver ikke bruge tid på at få det til at se ud som om hun har højt selvværd og selvtillid, det har hun bare.

Hun har tilsyneladende mere tid end alle andre, til gengæld så går hun i gang med sit mål på et helt særligt og anderledes tidspunkt end alle andre.

Til grund for disse to personaer ligger de to handlemåder. Den dominerende, den der går imod kroppens natur og som det vigtigste af alt er skyld i stress. Den anden der arbejder i harmoni med kroppen, og får kroppens mange gaver som øget kreativitet og klogskab frem.

Hvilken vælger du?

Så uncool er den glade men stressende livsstil

Outdated superwoman style

Published: 28. september 2016 | Comments: 2