Indlæg

indrømmelse

Dette skal du indrømme overfor dig selv for at kunne få evig succes

Crash bum. Lige nu er du ved at lande i det der luksus kaldet sommerferien. Hvor kønt det ser ud, ved kun du. Det kan du mærke og det kan du tage tid på. Hvor lang tid der går fra at ferien er begyndt og at den ro der er omkring dig, også har indtaget din krop fuldstændig.

Denne valgte eller fravalgte bevidsthed og det resultat den viser dig, er første indrømmelse, du skal gøre dig for at få indrømmet overfor dig selv, at det godt kunne være bedre. Måske ved du det godt. Men lyt alligevel. Og lyt godt efter. Prøv at beskriv de to tilstande med et par enkelte ord.

Den anden indrømmelse går på noget helt andet. Det handler om fred. Hvad er fred for dig, hvad er den dybeste fred, du har følt i din krop nogensinde. Hvad er dit forhold til den? Ordet kunne meget vel være “skræmmende” som det var og stadig er for mig. Fordi travlheden og det evige drama omkring hvorvidt noget lykkes for os eller ej er hverdagen.

Sidste indrømmelse. Ignorer dig selv i to minutter. Og lav så en lille ting på det, der klør i dine fingre efter at få lavet. Gør det igen i morgen og dagen efter.

Ferier er de absolut bedste til at få lyttet og til at indse, at du HAR travlt. For travlt. Hvis du ikke tror du har travlt, så kan du kigge et andet sted hen.

Er du ængstelig eller nervøs indimellem? Er du noget bekymret for, at der er noget, du vil have svært ved at nå? I så fald så er det alle subtile tegn på, at du har aktiveret frygt i din krop. Når du føler frygt, eller nogen af disse mere subtile tegn derpå, så er du også stresset. For frygt og stress udløses under de samme omstændigheder.

Er det tid til at vågne og komme væk fra det, så ved du nu, hvad du skal indrømme over for dig selv samt gøre for at skabe en ny virkelighed.

Grunden til at du oplever ferieuro

Outdated superwoman style

Løgn

Du lyver for dig selv hvis du tror du ikke kan få succes

Lad os starte med alle undskyldningerne.

Du er for tyk. Der er ting, du ikke er god til. Du har travlt. Du er perfektionist. Du synes det er svært, at unde dig selv det. Du orker ikke lige at knokle med flere ting lige nu. Der er nogle ydre ting såsom penge, 24 timer i døgnet, familie, pligter, venner og sport, som gør det umuligt.

Det er alt sammen løgn.

Det er også fuldstændig ligegyldigt, om dine negle knækker, at du ikke går i dyrt tøj, kører på motorcykel eller er født ind i eliten.

Og uanset hvilke andre undskyldninger du kan komme på, så gør de sig heller ikke gældende.

Det eneste der behøver at gøre sig gældende er, at du har et hoved, to arme og to ben og i øvrigt går under betegnelsen menneske.

Jeg gik ligesom dig i mange år og ledte efter noget, jeg ikke kunne sætte ord på. Noget der var perfekt. Noget der gav det perfekte liv. Noget der var let og ikke stressende. Og det kom først til mig nogle år efter jeg kunne formulere den fuldstændige utopiske men logiske tanke:

Når nu mennesket er sat på jorden, så burde det kun være logisk, at det ville være let for det at trives, for ellers ville dets eksistens ikke give nogen mening.

Og så liiiige et par år til fordi jeg var ret dårlig til at manifestere på det tidspunkt.

Men så længe behøver du ikke vente. Den sindssyge umulige og vanvittige løsning ER virkelighed, og den er lige her.

Er du ikke parat til succesen, til at blive stressfri samtidig, mangler du selvværd og selvtillid, mod, vilje, girlpower og manpower – no worries. Det er heller ikke nødvendigt.

Det eneste der er nødvendigt, hvis du insisterer på at presse mig lidt, udover lige at kunne konstatere at du er et menneske, det giver forhåbentligt sig selv, det er, om du kan svare ja til dette spørgsmål:

Har du 2 minutter (som i 120 sekunder og ikke et sekund længere) i dag?

Sådan bruger du din misundelse kunstruktivt

De 10 største fordele ved at bruge Kaizen til at nå sine mål

Frygt

Sådan får du et liv helt fri for frygt og stress

Måske har du end ikke tænkt tanken. Eller måske har du skubbet den fra dig som en pudsig men uvirkelig drøm. Ikke desto mindre er den god nok. Det kan lade sig gøre. Og det er slet ikke så svært, som du måske tror.

Hvis du ikke har læst mit afslørende blogindlæg, så lad os først få på plads, at stress blot er et cover-up for frygt. Mit bud er, at vi voksne har opfundet stress, fordi det ikke er så pinligt at skulle indrømme, at vi faktisk er bange, når vi står foran at skulle nå en hel masse på kort tid.

Det første aspekt der skal belyses, før ambitionen om et liv helt fri for frygt og stress kan lykkes for dig, er den del af stress og frygt, som skabes ved hjælp af dine tanker. Tit er der måske i virkeligheden ikke så meget derude i livet, der skal laves, men tankerne omkring det kan fylde meget. Det er en ekstra guldklump, du får med dig fra mig, men er det stort set udelukkende kun pga. tanker, at du er stresset, så vil jeg henvise til Cektos, som laver kurser, der hurtigt fjerner denne form for stress (du finder dem her.)

Det næste aspekt går på, om din stress eller frygt både skyldes tanker og handling. Altså om du ude i livet faktisk har enormt travlt, og hele tiden har fart på. Hvis det er tilfældet, så kan du fjerne begge typer fra dit liv ved at bruge antistress- og succesfilosofien Kaizen, som er mit speciale, og den hele min blog kredser om. For at få succes med det, er det vigtigt, at du ikke kommer til at spænde ben for dig selv. Se hvordan du undgår at gøre det i det første blogindlæg, der er linket til herunder.

Under det tredje og sidste aspekt komme vi til selve meningen med din evne til at blive stresset eller føle frygt. For det er en mekanisme, som oprindelig er der for at sikre din overlevelse. Og kun det. Ikke for at du skal misbruge denne evne din krop har. I betragtning af at vi har dækket de to andre overordnede aspekter til hvorfor denne mekanisme bliver udløst, vil jeg her gå lidt mere i dybden.

Kommer vi ud for et uheld eller sygdom, hvor vores liv er truet i en eller anden grad, så kan det i nogle tilfælde handle om ren og sker manifestering. Det kan være du har eller havde brug for en pause fra livet, og så blev alvorligt syg. Det kan være du kom i en ulykke, fordi der var noget, du ikke ville hen til.

Dette kan faktisk være en lettelse at erkende. Som da jeg som 15-årig fik hjernerystelse i et trafikuheld på dagen, hvor byfesten startede, som jeg ikke orkede at tage til. Eller som dengang jeg totalskadede vores første bil, fordi jeg hellere ville have en, der var sort. Ikke nogle af de mest prangende oplevelser i mit liv, men det er rart i sådanne situationer at vide, at før noget nyt kan komme, må noget andet blive skiftet ud.

Bliver din frygt og stress aktiveret, fordi du ryger ud i en situation der larmer, så er der tale om noget andet. Det kan være en person i den grad overtræder dine grænser. Det kan være du skær dig eller banker hovedet hårdt ind i noget. I sådanne situationer er der tale om, at der er noget du er ubevidst omkring. Der sidder en overbevisning eller en uvidenhed inde i dig om noget, og universet prøver blot at vække din bevidsthed omkring det.

Stritter du imod, vil du ikke kigge, vil du ikke spørge ind i dig selv, hvorfor du mon lod den person gøre sådan ved dig, eller hvorfor du ikke pakkede en skarp genstand i din taske bedre ind, så vil universet blot forsøge at gøre dig bevidst med endnu skrappere midler næste gang.

Alt hvad du er ubevidst omkring, holder dig fastlåst, og vil dukke op igen og igen, indtil du bliver bevidst om det, og får det sluppet. Hvor længe der skal gå, er op til dig.

Til sidst er der det, jeg vil kalde for terrorbølgen. Den blev for alvor sat i bevægelse, da Bush i 2001 erklærede krig mod terror. Som led i at få dækket vores behov for at være sammen med andre er det ret smart, at hjernen automatisk kopierer andre folks adfærd. Så er der større chance for at blive venner med dem. Når flere kopierer denne personer med denne ide og fokuserer på den, vokser den. Deraf terrorbølgen.

Tilbage i min universitetstid hang vi ud en fredag efter en eksamen. Den ene af mine medstuderende gik i selvsving over, at hun gerne ville i byen, men ikke turde, for det var jo Odense, og der kunne komme et terrorangreb. Et vildt eksempel på hvordan denne ide kan påvirke os.

Hvis du vil fri af terrorfrygten, har bevidstheden om dens opståen og spredning allerede hjulpet dig et stykke. Hænger du fast i denne form for frygt (det kan også være frygt for ulykker eller at noget bare vil gå galt) så er det fordi du har kopieret folk med denne tankegang og siden er blevet tryg ved at have selvsamme tankegang. Du kan bevæge dig ud af trygheden ved at føle frygt ved hjælp af Kaizen.

Start med at tage et bevidst valg om at du nu vælger tilliden og kærligheden til andre mennesker og verden samlet set fremfor frygten.

Jeg blev for nogle år siden fanget i min lejlighed på grund af en mulig bombe lige udenfor, hvor jeg boede. Jeg troede at mit liv var forbi.

Ingenting er forbi eller umuligt. Selv en diagnose på social angst og fobi kunne Kaizen klare. Og vejen fra at gå og være bange for alting til en tryg, tillidsfuld og kærlig holdning til alting.

Virkeliggørelsen af denne drøm er inde for din rækkevidde.

Undgå at jokke i spinaten når du starter med at bruge Kaizen

De 10 største fordele ved at bruge kaizen til at nå dine mål

 

Afsløring

Afsløring: Derfor er du mere stresset end du tror – stress er et cover-up for noget helt andet

Der er ikke mange, der ved det her. Men stress dækker faktisk over noget helt andet. Men lad os lige dvæle ved ordet et øjeblik, inden afsløringen kommer. Fordi stress i sig selv finder et væld af ord til at beskrive sig selv med og ikke mindst et væld af grunde til at tolke, at det er sådan det føles. At være stresset.

“Stress”. Et meget mere hot ord end “travlhed”, eller “at skynde sig”, som vel nærmest er blevet gammeldags at sige. Ja, det er jo bare almindeligt og en del af livet at måtte skynde sig, så derfor, ingen grund til at bruge så kedelige ord når nu “stress” er “the buzzword of today.”

“Være på dupperne”, det var noget vi sagde i Midtjylland i 90’erne. Det udtryk har jeg faktisk ikke hørt andre bruge.

Så er der den helt coole version, hvor man faktisk ikke bruger nogle særlige vendinger eller det lidt hippe men negative ord “stresset”, men hvor du bare nøjes med nonchalant at fortælle, at så klarede du lige alt det på ingen tid.

Men uanset hvilke vendinger eller ord du bruger til at beskrive, at du har travlt, så er det fordi, at du har travlt og fordi, det er den gængse måde at beskrive, at man skal nå noget og man har ikke særligt meget tid til at nå det i. Altså en ren og skær kopiering af hvordan andre formulerer sig. Hvilket forudsætter, at du har tolket dine følelser korrekt, at travlhed er det du føler. Men det er sådan andre tolker det, og derfor også sådan du tolker det.

Men se her, der er du måske blandt en af dem, som faktisk også hører en anden lille stemme komme med en helt anden fortolkning af hvad du føler. Jeps, vi er kommet frem til afsløringen.

Den hvisker: “Jeg er bange.”

Det kan varieres ud i det uendelig, “at være nervøs”, “ængstelig”, “angst”, “at føle sig som et nervevrag”. Men ja, giv lige plads til at blive lidt rystet. For frygt er, hvad ordet stress virkelig dækker over. Stress er bare en diagnose, et forsøg på os nervevrag af voksne at kontrollere det pinlige, skamfulde, svage – at vi er bange. Bange for hvordan vi skal klare det.

På finurlig og helt sandfærdig vis kan man sige, at når du bliver bange, så bliver du stresset. Og det betyder med alt sandsynlighed, at du oftere er stresset end du tror, fordi du har travlt med at lave et cover-up og sige til dig selv, at det skal du nok klare. I den pondus-tale bliver den lille stemme, der siger at du er bange hurtigt overdøvet. Til din tilfredsstillelse. Fordi – så kan du blive ved med at være sej og normal (travl dvs. stresset.)

Det er pinligt ikke, skamfuldt, at det er sådan det er.

Nej, lad os lige gå tilbage og se det ud fra din krops synspunkt. Den kan godt lide at nørkle rundt med små vaner, små ting, der ikke tager så lang tid og som ikke er så svære. Så snart den bliver tvunget til at kaste sig ud i større ting – hvis vi skal bruge buzz-ordet, at du handler udenfor din komfortzone her forstået som med stor indsats over kort tid – ja, så er kroppen ikke nogen svækling, den er blot bygget til, at alt hvad der tvinger den derud, det må være farligt. Som i at kroppen tror, den er i livsfare.

Så tvinger skrækken kroppen over i den stressede tilstand, som er kroppens måde at sikrer sin overlevelse på. Det er dens overlevelsestaktik, der slår til.

Så det er hverken stress, pinligt eller skamfuldt – det er bare en naturlig reaktion i kroppen.

I hvilken udstrækning du vælger at behandle din krop på denne måde afgør, om du får en sygemelding med stress eller om du er villig til at acceptere og omfavne din natur og dermed være med til at vælge fremover at forme vores samfund, så det tager hensyn til menneskets natur.

Derfor kan du øjeblikkelig læne dig tilbage i tillid

Kaizen: Hvordan enhver let kan gå fra stress til succes med ALT 

ambitioner

Den gyldne løsning på alle de ambitioner du har

Du er i dit es og det ryger ud af dig, alle de ambitioner du har. Og det går godt. Men med begejstringen og drømmene ryger din talestrøm langsomt over i alle udfordringerne ved det: hvad du har svært ved, hvor vilde drømmene er og hvor travlt du har i forvejen.

Men alt det er slet ikke noget problem. Har jeg så brug for mod, spørger du? Nej. Hvad med at jeg skal være parat? Nope. Så øh..? Nej.

Fordi det er ganske enkelt sådan, at du slet ikke møder disse aspekter, når du udlever og forfølger dine ambitioner, når du arbejder med kroppen, og ikke imod den som de fleste gør i dag.

Men hvad sker der så med ambitionerne, hvis du går i gang med en af dine helt store drømme, for dem havde du jo flere af. Og oveni kommer alle de mindre drømme og livet i øvrigt. Åh, men det er fuldstændig det smukke ved det. Fordi når du arbejder med kroppen, så kommer der ingen forhindringer, og så bliver din drøm til virkelighed.

Og det er jo fedt i sig selv. Men det har også en magisk indvirkning på dig og dine ambitioner. Fordi oplevelsen af at det bliver til virkelighed og lykkefølelsen over, at det var nemt at gøre den til virkelighed, får flere af dine ambitioner til at forsvinde lige så stille.

Fordi det går op for dig, at den bliver til virkelighed og kombineret med den slidte men så rigtige kliché om at livet er kort, så begynder du at være mere kritisk overfor, hvad du vil kaste dig over.

Er den drøm virkelig dig? Er den virkelig så vigtig for dig? Står den på din top 3 over realiserede drømme, der ville gøre dig for vildt lykkelig? Når det er let og enkelt at realiserer din drøm, og du erfarer, at du er skøn og capable ligesom du er, så kommer du også i højere grad til at føle dig storslået og værdig til det bedste.

Sorteringsprocessen kan foregå over tid, mens du sikkert og målrettet realiserer den første drøm du valgte. Du vil se de mindre flatterende drømme ligeså stille blive streget ud på din liste, og andre drømme direkte hentet fra dit hjerte blive føjet til.

Det er en skøn oplevelse, det kan jeg godt sige dig. Du kan bare glæde dig.

Vil du gerne tage din power hjem, let skabe utallige løsninger på dine udfordringer, og rydde hindrende overbevisninger og følelser væk i en håndevending, så kan du læse mere om mit 2-ugers online forløb “Favn dine muligheder” her.