Tag Archives: tryghed

Elsker du dig selv nok til at gå efter din drøm?

drøm

Når du bruger Kaizen og ved at det vil lykkes, så er dette spørgsmål langt sværere at svare “ja” til. Lær at gøre det alligevel.

Der er ikke noget så tilfredsstillende, som når noget ikke lykkes helt. Når det ikke bliver ligeså godt som i den perfekte verden. Og det er fordi, at du kan bevare det billede, du har af dig selv som en okay performer.

Rammerne for denne performer kan være faktisk ret god eller faktisk ret dårlig. Det ved du, der læser dette, hvordan det helt præcist forholder sig med dig.

Det er med denne bevidsthed om dit niveau i baghovedet holdt op mod den fantastiske grad af awesomeness, som din drøm er et udtryk for, der bestemmer, hvor svært eller let det er for dig at gå efter din drøm.

Jo mere du bruger Kaizen, jo sværere vil det blive at gå efter din drøm. Paradoksalt nok fordi Kaizen jo netop sørger for, at drømmen bliver realiseret. Men der i realiseringen ligger der en kraft, som er større end noget andet.

I starten er det bare ren logik. Der er en mekanisme, der gør det svært eller hårdt for dig at realisere din drøm, den undgår du og så lykkes det.

Men som den erfaring bundfælder sig i din krop, i hver en celle, opstår der en lettelse, en tryghed og en begejstring, som kan tage vejret fra selv den mest garvede lykkemarie, der ikke bruger Kaizen, eller bruger Kaizen ubevidst. Så kan det at rumme lykkefølelsen blive et projekt i sig selv.

Men for at vende tilbage til spørgsmålet. Det er et trick. Den drøm du kan sige, at du (næsten) elsker dig selv nok til at realisere ved hjælp af Kaizen, den får du gået efter, fordi den overholder Kaizen og den får du realiseret. Realiseringen af andre drømme kan komme lidt senere.

Uanset hvor du står henne i livet, så vil du altid elske dig selv nok til at gå efter en eller anden drøm. For det er i grunden fuldstændig ligegyldigt, hvor lille og ubetydelig den måske er. Du vil realisere den. Og det vil give dig blod på tanden. Navnligt fordi det også var let og ustressende at gøre det.

Og lige pludselig en dag nogle måneder senere vil du stå med et væsentligt forbedret liv og med en helt ny kærlighed til dig selv, fordi du har ladet dit sande væsen blomstre.

Så det egentlige spørgsmål er. Elsker du dig selv nok til at gå efter den drøm?

Og svaret på det spørgsmål er, at hvis du hver gang du har realiseret en drøm, siger “ja” til den næste også, så vil du i sidste ende have svaret “ja” til dette spørgsmål også.

At skulle opgive rollen som drømmer, når lykken er let at få

Kaizen: Hvordan enhver let kan gå fra stress til succes med ALT

Published: 6. marts 2017 | Comments: 0

Hvem er du når du let kan alt?

kan alt

Du er ikke hende, der stormer afsted. Men du er hende, som får alt til at ske, som om det var det letteste i verden.

Men for at du kan blive til hende, må du gøre op med alt det, der gør, at du ikke vælger at blive hende. Der ligger nemlig en tryghed i ikke at være hende, og den kan komme til udtryk på mange måder.

Det kan være rart at have vedtaget, at der er noget, der bare ikke bliver til noget i det her liv, fordi du ikke er dygtig nok eller ikke kan tage dig sammen.

Det er også rart, når det i stedet drejer sig om, at du ikke er drømmen værdig eller har selvtillid nok til, at du kan se den blive realiseret.

Det kan også være mere jordnære ting som tid og penge eller måske overskud og tillid.

Alle disse muligheder er dog blot en illusion. For du er fra naturens side af skabt til at lykkes med roen i den ene hånd og energien i den anden.

Men kun på din naturs betingelser. På den menneskelige naturs betingelser.

Spillereglerne er helt enkle. Der er kun en regel. Bryder du den får du ovenstående udfordringer i større eller mindre grad, lidt afhængig af hvor stor din overtrædelse er.

Følger du derimod reglen, så er der intet til hinder for, at du kommer til at realisere dit fulde potentiale.

Er du klar til at høre hvad reglen er?

Du skal handle inden for din komfortzone. Drømmen må gerne ligge udenfor, men handl inden for den, dvs. tag små skridt.

Hvis du har set dette budskab i flere af mine blogindlæg, så vil jeg først beklage, men samtidig også annoncere meningen med at jeg har fortalt om den menneskelige natur aka metoden Kaizen, der sikrer din succes og ikke mindst eliminerer stress fuldstændig.

Det er fordi, hvem bedre at sætte til at blive ekspert i Kaizen, ved at smide hende ud i et kaotisk og traumatisk liv, hvor hun blandt andet tvivler på sin egen forstand – herunder om Kaizen virkelig også virker?

Når hun kan overbevise sig selv, så kan hun overbevise dig.

Er det ikke bare smukt udtænkt af universet?

Så vilde hjertemål har jeg realiseret ekstremt let

De 10 største fordele ved at bruge Kaizen til at nå dine mål

Published: 22. februar 2017 | Comments: 1

Manifest

Manifest

Du er den smukkeste skabning, når du er dit naturlige jeg.

Derfra udspringer din drøm om det stressfrie, nærende og harmoniske liv, og som den naturlige skabning du allerede er, kan du realisere denne drøm med den ypperste lethed og ynde.

Som drømmen får liv i verden omkring dig, forsvinder alt andet mørke.

Bekymringer bliver til leg, vished, tryghed og succes.

Egoet blot en fin figur i dit funklende indre af ro, hvor hjertet let og harmonisk fører dig ad drømmens vej.

Der i din natur skal du sande dit væsens sande skønhed i væren såvel som i handlen.

Du har endelig opnået harmoni mellem freden og ambitionen.

De 10 største fordele ved at bruge antistress- og succesfilosofien Kaizen

Kaizen: Hvordan enhver let kan gå fra stress til succes med ALT

 

Published: 5. september 2016 | Comments: 1

Valget om lykke handler om noget helt andet

Lykke

Ahh der er den igen. Lykken. I en stor form, en uhåndgribelig eller abstrakt. Uanset hvilken form din lykke tager, så handler valget om at gå efter den og få den om noget helt andet.

Det er betryggende at gøre valget af lykken og ikke mindst opnåelsen af den til et – drama. For det er, hvad den bliver for dig, i måden 99,9 % af alle mennesker opnår lykken på – og det langt fra altid – det er en hård, stressende og ikke mindst dramatisk måde.

Når du jagter lykke på denne måde, så er det ikke blot et spørgsmål om spændingen om, hvor vidt det lykkes og hvor sej du er, fordi det lykkedes dig,  t r o d s det at det var hårdt. Nej, så bliver lykken samtidig et spørgsmål om ren og skær overlevelse, fordi måden du jagter lykken på, er ren overlevelsesadfærd.

Hvis det er det, du har gang i, så er du i færd med at overleve, og ikke leve og slet ikke at opnå lykke.

Lykke er ikke at have opnået mange ting på kort tid, og tage en nydelses-time-outer ind imellem – det kaldes for en stresset livsstil. Og stress er et ord, der dækker over to ting: angst for det du skal præstere og overlevelse. Frygt for at dit velbefindende er truet. Og det er det, hvis du lever sådan. For sådan oplever kroppen det. Sådan forholder det sig for kroppen.

Så hvad er lykke? Lykke det er sagt med et andet abstrakt ord trivsel. Og med trivsel mener jeg fred, tryghed, tillid, succes, energi. FRED. En lethed.

Valget af den lykke handler om noget helt andet. Det handler om, om du vil trives eller ej.  Og sagt med et virkelig hipt ord så handler det om SUNDHED. Så at vælge lykken til handler om, hvor sund du vil være.

Om du vil overleve eller leve.

Og være lykkelig.

 

Published: 21. juni 2016 | Comments: 0

En begynders guide til selvtilgivelse og succes

Selvtilgivelse

Fra McDonalds burgere til smoothies med ingefær. Fra cykelture til 3 gange i fitnesscentret hver uge. Fra kamp til den lette succes.

Vores samfund har været enormt afsporet. Nu er vi ved at rette op på det. Så det passer til kroppen og ikke til den maskuline handlingsprægede mer-mer-mer tilgang.

Det gælder også, når det kommer til succes.

Men her kommer der et skræmmende ord på banen. Et ord som jeg altid selv har viget udenom. Selvtilgivelse.

Og det kommer, fordi hele begrebet om tid bliver vendt fuldstændig på hovedet, når vi begynder at lytte til og respektere, hvordan kroppen bedst fungerer, og hvordan den bedst og lettest skaffer os den succes med hvad end det nu er. Som vi bare ønsker os helt vildt meget.

Så bliver vi nødt til at tilgive os selv. For at vi er sådan. For at vi har lavet et samfund, som ikke passer til, hvordan vores krop fungerer bedst. For at tingene tager den tid, de nu en gang tager.

Selvtilgivelse har for mig altid handlet om noget religiøst pjat, som ikke var for almindelige mennesker. Noget som var for mennesker, der har siddet i et eller andet buddhistisk tempel i ret lang tid. Lige indtil jeg læste, at selvtilgivelse er selvkærlighed. Og hvis der er noget der er selvkærlighed, så er det at handle i harmoni med kroppen. Altså er der slet ikke nogen distance fra selvtilgivelse til komfortsurfing (kaizen.)

Så efter at have brugt metoden “nok er nok”/ at slå en streg i sandet, så måtte jeg sande, at når det kom til min aller største drøm, så havde jeg brug for at tilgive mig selv. Fordi jeg gør noget, som ingen andre har gjort. Opnår en succes, som ingen andre har opnået. Ja, det er så ubehageligt, så jeg har måttet lægge mig syg i to uger, for til sidst at nå frem til, at jeg må tilgive mig selv, for ikke at kunne gøre det for min skyld, men alene for din.

Så du kan få letopnået succes og være i harmoni med din krop hele vejen hen til succesen.

Hvis du selv har stødt ind i barrieren selvtilgivelse for at kunne komme videre med din drøm, så er her følgende delmål, du skal igennem, for at lykkes let også med dette store og vanvittigt hjerteskærende fænomen:

  1. Du må falde til ro med begrebet. Kigge på det, skille det ad, finde meningen med at tilgive dig selv, sådan som den er for dig.
  2. Du må indse, at når du med tiden har kunnet finde dig til ro med store brølere, så er intet rigtigt fredfyldt i dig, før du har tilgivet at du er et menneske.
  3. Du må sætte hovedets skæld ud over at vejen til dine store mål er sikker men lang på sin egen vis, og sætte hovedet på plads, en gang for alle.
  4. Du må dvæle ved den fred, tryghed og garanti, der kommer ved at komfortsurfe (bruge Kaizen) dig i mål.
  5. Du må tilgive dig selv for at stå af handleræset og optankningsræset og bare vælge den gyldne middelvej: let og fredfyldt handlen og ingen kompromisser med drømmene.

Så kan du tilgive dig selv for at give slip på kampen og smerten og tage imod den letopnåede succes.

Start din rejse med at få mere harmonisk lykke og succes ved at få e-bogen “Få en fantastisk dag på 3 minutter!” når du skriver dig op til mit nyhedsbrev her

Published: 15. marts 2016 | Comments: 2

Komfortsurfing: Hun komfortsurfede sig til en dyb indre fred

Komfortsurfing

Komfortsurfing er en handlemetode, som gør op med stress, ineffektivitet, manglende overskud, usikkerhed og utryghed.

Eks. “Hun komfortsurfede sit mål om at blive en stabil løber igen.” “Jeg kender et par komfortsurfere.” “Hun tog sin drøm frem fra sit indre, smed alle bekymringer ombord, for hun kom i tanke om komfortsurfing.”

Hvad man må undvære, når man komfortsurfer
At føle sig stresset og have travlt. At mærke angsten mange gange undervejs. At lægge vilde planer, som man må kæmpe for at gennemføre. Delvis eller hel blokering af kreativ og rationel tænkning, samt mere eller mindre længerevarende overbelastning af kroppen. At ende i lange bekymringsrækker og spekulationer omkring udseendet af plan B. Og så plan C. At komme til at træffe dumme beslutninger, fordi fornuften er blokeret. Behov for hjælp fra livliner såsom venner eller cafeture og lange pauser, hvor man ikke får arbejdet på sit mål. At arbejdet med at nå målet trækker ud med øget irritation over ens ineffektivitet til følge, fordi kroppens ressourcer delvis eller helt sættes ud af spil. Svingende grad af tryghed om hvorvidt målet bliver nået samt usikkerhed omkring kvaliteten af slutresultatet under størstedelen af processen.

Når man dyrker ekstrem sporten komfortsurfing kan man:
– få overskud af den indsats man yder på vejen mod sit mål
– have fuld adgang til sine evner og føle sig som en superwoman/superman
– ikke skelne mellem om man yder en indsats eller forkæler sig selv
– lege max
– gøre det altid, udfordringer som træthed, manglende vilje eller tid forsvinder af sig selv
– hvile i trygheden om at man når sit mål fra dag ét
– tage sig selv og sine mål 100% alvorligt

At komfortsurfe giver flere indsigter
At man er ligeså klog, kreativ og effektiv, som man altid har drømt om at være. Det betyder, at livet pludselig giver mening, fordi man kan realisere alle dine mål og drømme helt let og med garanti for at lykkes. Derved begynder en revidering af, hvad man bruger sin tid på, fordi man begynder at kunne hvile i trygheden og glæden om at målet, uanset form, bliver til virkelighed. Man begynder at forstå, hvor langt man er fra at leve i harmoni med sin krop, i den måde man normalt handler på. Enhver tvivl eller løgn man har omkring et givent mål, forsvinder, fordi man ved, at man altid kan realisere det ved hjælp af komfortsurfing. I komfortsurfingens begejstring bliver ens liv meningsfuldt og man begynder straks at brainstorme over hvilke mål, man bare må realisere og i hvilken rækkefølge, man mon skal gøre dem i. Man begynder at tage sig selv helt alvorligt og prioritere og realisere det, der virkelig betyder noget.

Hvis du vil i gang med at komfortsurfe, så er der flere muligheder:

  • Du kan tilmelde dig min GRATIS Online Workshop, som fortæller dig alt du behøver at vide, og som hjælper dig i gang med at komfortsurfe lige her
  • Blive en del af komfortsurfernes fællesskab og inspirationsside på Facebook og deltage GRATIS i webinarer om emnet ved at klikke her
  • Se en kort video om hvad jeg opnåede på et helt år ved at komfortsurfe ved at klikke her

 

Published: 9. februar 2016 | Comments: 2

Krisejunkietilværelsen: Tricket der gør det passé

Krisejunkietilværelsen

Lige en krise til. Rusen af at sidde fuldstændig indespærret og låst i dig selv i flere måneder eller år, og r u s e n når det så lykkes og du er fri. Det er frygteligt, for du kan næsten ikke holde glæden, ud ved? Nu du lige havde vænnet dig til smerten.

Det er mit liv kort fortalt. De sidste 17 år af mit liv. Som startede da jeg var 14, med at lave et drama om ikke at ville ned til min far i weekenderne, som ellers var skilsmisseaftalen. Det var bare det første spadestik som førte til en 13 år lang krise med min far. Dertil kan jeg nævne, stress, depression, en karriere der ikke sagde mig noget, boligproblemer, økonomiske problemer og mange flere alvorlige ting, som jeg kun afslører på mine webinarer.

Junkie, det er sådan noget med stoffer, men jeg tror egentlig vi er mange der bliver høje af spænding, drama, sladder, twister med andre personer. Alt godt fra den branche, og gerne flere ting oven i hinanden, så er det ekstra spændende, ikke?

Men det er altså også sindssygt hårdt. Og faktisk slet ikke r u s e n værd. Det er hvad jeg kan sige til dig, co-krisejunkie, efter 17 år. Trust me.

So how does it end? Bevidsthed er altid det første skridt. Vi må være bevidste om, at der er noget vi gerne vil ændre, før vi kan lave det om. Så kommer et lille skridt og et lille til skridt indtil du er helt ude af krisen. Og så er der lige den lille finte, IKKE at starte en ny krise igen. At blive vant til et godt og behageligt liv på flere planer. Se det kommer, som du tager de små skridt og langsomt får løst krise 1, 2 og 3 eller hvor mange du nu har gang i på en gang. Tricket til hvordan du undgår at starte en ny krise, er ved at løse små problemer. På den måde vokser de sig ikke store og bliver til kriser.

17 år med kriser – mere end halvdelen af mit liv – det var en rus/r u s. Og det gør faktisk virkelig ondt at sige farvel. For det var så trygt, på sin egen vanvittige måde.

Men nu gør jeg det.

Farvel.

Published: 10. september 2015 | Comments: 0

Fortiden og smerten var før, nu er det nu

nu

Jeg er lige gået igennem en dyb smerte. Smerten over ikke at kunne have fortalt dig dette før. Over ikke at kunne have fortalt nogen om det før.

Jeg har gået og trasket rundt og nynnet på en sørgelig selvopfunden sang, mens jeg på den ene side har prøvet at få min datter til at sove, på den anden side prøvet at synge smerten væk. Smerten over at vide at millioner af europæere er gået glip af vigtig viden. Og ikke mindst dig.

Lige siden Isabella 1. af Kastilien og Ferdinand 2. af Aragonien blev gift i 1469 og skabte Spanien hvorfra Vestens fremskridt tog den fart, der siden har kostet dyrt. Til dens kulmination i disse år hvor folk lægger sig syge på stribe med stress og depression af at have hængt i en klokkestreng uden alligevel at kunne have fulgt alle drømmene i hjertet til dørs.

Lige så lidt som jeg har kunnet udholde smerten, indtil jeg fik den sunget fra mig, lige så svært er det at rumme den glæde som jeg ved du og tusind andre får af at gøre brug af den vigtige viden som er på kun 7 ord: Start tidligt og gør lidt hver dag.

Du kan lade smerten tilbage, lidt efter lidt. Du kan vende alting til en succes lidt efter lidt. Hvis du i ro og mag tager de små skridt så kan du lægge smerten bag dig og lukke glæden ind. Og så vil du se din fortid forandre sig. Fordi du forandre nutiden vil den sende et smukt skær over din fortid. For det den har givet dig af udfordringer, som du nu ved hvordan du skal klare med sikkerhed, det vil forvandle sig til smukke historier, fra fortiden og ind i nutiden, som du kan gemme dyrebart i dit hjerte.

Nu er det nu.

Og jeg kan sagtens forstå, hvis du bliver bitter og ked af at opdage her, at det er nemt og ligefrem nydelsesfuldt af få succes med hvad som helst. Den smerte vil og skal jeg ikke tage fra dig. Men jeg vil bede dig om bare lige at bruge 2 min på at lave lidt på din drøm i dag. Og i morgen.

Og husk – det er din krop der har givet dig disse 7 ord. Det er ren biologi. Som hvis man vander en plante, så vokser den. Så enkelt er det. Gødningen er en anelse psykologi.

Som et kinesisk ordsprog lyder:

The best time to plant a tree was 20 years ago. The second best time is now.

Så nu er det nu.

Vil du være med?

Published: 20. august 2015 | Comments: 2