Indlæg

perfektionist

Her får perfektionisten den gyldne løsning på sit problem

Som perfektionist har du indtil videre kun haft mulighed for at knokle for, at det bliver (u)perfekt eller helt droppe det. Ja, det u i parentes irriterer dig allerede, for det rammer ind i kernen af dit vilkår.

Du må knokle for, at det bliver helt perfekt. Eller også knokler du og giver lidt op undervejs, og så bliver det kun 98% perfekt. Den første er tilfredsstillende for dig, men barsk for din krop. Den anden er også barsk for din krop, om end en smule mindre, og oveni virkelig træls for dig.

Det er derfor du lige nu sidder og venter på, at den gyldne løsning kommer.

Og oh ve. Den kommer her. Den består i, at du skal være uperfekt. Hold ikke op med at læse selvom du nu tænker “åh gud nej, det orker jeg ikke” for jeg lover dig til gengæld, at resultatet bliver perfekt, og at din krop tilmed vil takke dig i stedet for at være udmattet.

Vejen til perfekthed går igennem uperfekthed. Med det mener jeg, at du simpelthen skal dele dit mål op i mindre bidder. I så små bidder så du har tid til at lave en hver dag. I modsætning til at tage det i større klumper med flere dage imellem.

Det er mega uperfekt, men lad mig afsløre – det er i virkeligheden perfekt for din krop. Fordi det er sådan din hjerne fungerer bedst. Det vil sige, at du midt i uperfekthedens små bidder kan brillere perfekt. Og mange små bidder perfekthed giver et perfekt resultat.

At arbejde sådan får dig til at brillere: du har mere overskud, mere energi, er mere fornuftig, mere kreativ, ikke stresset og alt det betyder, at du kan arbejde meget mere effektivt, hvilket igen betyder, at du kan spare en masse tid.

Så spørg lige dig selv en gang til, om det ikke er umagen værd at være uperfekt for i virkeligheden at være meget mere perfekt, end du nogensinde før har været.

Jo, det tror jeg nok det er.

Kærlig hilsen en forhenværende perfektionist.

Hvordan du bliver modig fra den ene dag til den anden 

Outdated superwoman style