Indlæg

alternativet

Her finder du alternativet til aldrig at få det gjort

Det største du kan give dig selv, er at gå efter og få realiseret, det du allermest drømmer om at realisere i dette liv. Det handler om den sikre måde at sikre, at det sker. Det handler om alternativet til aldrig at få det gjort.

Og i dette faktum som den naturlige og nærende handlemåde Kaizen tilbyder dig, ligger der er mulighed for at give slip på en smertefuld opfattelse, du har om dig selv.

At give slip på den del af dig der ikke får realiseret dine drømme. Årsagerne til at du har den opfattelse, er mange. Det kan være, du synes, du mangler evnerne, tiden, energien, overskuddet, viljen, modet, pengene. Disse er imidlertid irrelevante og unødvendig spekulationer og forhindringer, som du ikke behøver at bekymre dig om, når du bruger Kaizen.

Og det er ikke nogen nem ting at give slip på. Fordi det kræver i virkeligheden, at du giver slip på, at der er drømme, som du ikke kan realisere. Mål du ikke kan gå efter. Ting der bare ikke kan blive til noget.

Og når de kan det, så står du tilbage med en skræmmende indsigt om dig selv: At du er fantastisk. At du kan ALT. At du ikke er begrænset.

Og heri ligger i virkeligheden en enorm sorg. For hvor længe er der gået med at tro, at det var tilfældet?

Længe sikkert. År. Ja, din alder måske ligefrem minus de sejre du nu trods alt har haft. Fået på den hårde måde. Ved at være mere eller mindre stresset undervejs, kæmpende, hen imod realiseringen af din drøm. Drevet af vilje, mod og trods.

Men du behøver slet ikke alle de typer drænende brændstoffer. For du er allerede fantastisk, når du handler i harmoni med den natur, som din eksistens som menneske har givet dig.

Du er bare som stort set hvert eneste menneske i hele Vesten blevet guidet og opdraget til at handle imod den.

Men den unaturlighed gør Kaizen op med. Den bringer dig netop i harmoni med din natur. Og din natur viser dig, at du er ligeså fantastisk, som du altid har drømt om, at du skulle kunne blive.

Og ideen om aldrig at få det gjort, at du ikke er fantastisk, blegner fuldstændig for til sidst at forsvinde, i takt med at du omfavner din natur.

Følg desuden dit hjerte og bliv magisk

De 10 største fordele ved at bruge Kaizen til at nå dine mål 

Løgn

Du lyver for dig selv hvis du tror du ikke kan få succes

Lad os starte med alle undskyldningerne.

Du er for tyk. Der er ting, du ikke er god til. Du har travlt. Du er perfektionist. Du synes det er svært, at unde dig selv det. Du orker ikke lige at knokle med flere ting lige nu. Der er nogle ydre ting såsom penge, 24 timer i døgnet, familie, pligter, venner og sport, som gør det umuligt.

Det er alt sammen løgn.

Det er også fuldstændig ligegyldigt, om dine negle knækker, at du ikke går i dyrt tøj, kører på motorcykel eller er født ind i eliten.

Og uanset hvilke andre undskyldninger du kan komme på, så gør de sig heller ikke gældende.

Det eneste der behøver at gøre sig gældende er, at du har et hoved, to arme og to ben og i øvrigt går under betegnelsen menneske.

Jeg gik ligesom dig i mange år og ledte efter noget, jeg ikke kunne sætte ord på. Noget der var perfekt. Noget der gav det perfekte liv. Noget der var let og ikke stressende. Og det kom først til mig nogle år efter jeg kunne formulere den fuldstændige utopiske men logiske tanke:

Når nu mennesket er sat på jorden, så burde det kun være logisk, at det ville være let for det at trives, for ellers ville dets eksistens ikke give nogen mening.

Og så liiiige et par år til fordi jeg var ret dårlig til at manifestere på det tidspunkt.

Men så længe behøver du ikke vente. Den sindssyge umulige og vanvittige løsning ER virkelighed, og den er lige her.

Er du ikke parat til succesen, til at blive stressfri samtidig, mangler du selvværd og selvtillid, mod, vilje, girlpower og manpower – no worries. Det er heller ikke nødvendigt.

Det eneste der er nødvendigt, hvis du insisterer på at presse mig lidt, udover lige at kunne konstatere at du er et menneske, det giver forhåbentligt sig selv, det er, om du kan svare ja til dette spørgsmål:

Har du 2 minutter (som i 120 sekunder og ikke et sekund længere) i dag?

Sådan bruger du din misundelse kunstruktivt

De 10 største fordele ved at bruge Kaizen til at nå sine mål