Vejen ud af brok

Brok

Lige i dag har jeg faktisk enormt meget lyst til at brokke mig. For det er mandag, det er koldt og jeg skal passe min datter alene igen igen fordi min mand er udenbys med sit arbejde. Jeg fryser og jeg er træt. Jeg kan faktisk på ingen måde overskue hvad jeg skal i dag. Så jeg tænker at det må være den helt perfekte dag til at skrive om b-r-o-k.

Brok er på godt midtjysk bare træls. Det er træls når folk brokker sig, det er træls alt den tid man nogen gange kan få brugt på at brokke sig. Det er bare – træls. Og det kan egentlig være hvad som helst. Bare en lille ting, som at det er koldt udenfor. Eller en større, som at det er mandag. Er man først gået i gang, så er det ligesom om at alle de ting man egentlig godt lige kunne brokke sig over nu man var i gang, synes uden ende. Indtil man kigger på klokken og kan se man skal videre i teksten. Men selvfølgelig ikke lige uden at man først lige skal brokke sig over at man er for sent på den allerede nu. Fordi man lige skulle brokke sig. Det var jo nødvendigt for at man overhovedet kunne finde energi til at fortsætte mandagen!

Helt seriøst så er brok – ligesom bekymringer – spild af tid. Meget god refleksion egentlig. “Men hvad gør jeg så for at komme ud af det??” tænker du så. Jo, se det er jo så her at det virkelig bliver interessant. Først og fremmest fordi at du bliver d-u-m-m-e-r-e af at brokke dig. Brok skader simpelthen dine hjerneceller. Og det er en virkelig dårlig nyhed her midt i økologitiden. Eller faktisk, måske den bedste nyhed længe. Wow – tænkt at brok er ligesom at spise sprøjtede æbler.

Når jeg nu sidder og videregiver dette videnskabelige faktum, så må jeg også blande mig, og formidle løsningen på brok helt enkel. Brok handler om at der er noget vi er utilfredse med. Der er simpelthen nogle ting, som ikke er på den måde vi ønsker os. Gid jeg var så magtfuld, at jeg kunne forlænge weekenden, så det ikke var mandag i dag. Men det kan jeg ikke. Der er ting som vi ikke kan ændre. Jeg kan heller ikke ændre vejret. Så det er den ene del af løsningen. Accepter og tilpas dig de ting som du ikke kan ændre. Punktum. Gå tidligt i seng søndag aften så du er frisk. Tag din vinterjakke på, selvom du hellere vil hoppe i sommerjakken. Alle de ting ved vi måske godt inderst inde. Og kan vi ikke finde ud af at gå tidligt i seng så kan vi altid bruge kaizen til at komme derhen.

Så lige nu sidder jeg altså og fryser og er træt. Og jeg har en enorm lyst til at brokke mig over det. Og her bliver den anden del af løsningen mere spidsfindig. I stedet for at brokke mig, så laver jeg en aftale med mig selv om, at de to ting må jeg først brokke mig over kl. 14. i eftermiddag. Til den tid har jeg GLEMT denne helt exceptionelle dårlige aftale jeg har lavet med mig selv, og jeg har dermed undgået at gøre mig selv den smule dummere ved at brokke mig. Nå, men jeg fryser jo altså stadig. Så jeg er gået ned for at hente mig et tæppe og sidder og putter mig i det. Og den eneste grund til at jeg gør det – og på ingen måde overhovedet føler at det tager energi fra mig – er fordi det er en kaizen-handling der passer til lige der hvor jeg er nu. For to uger siden, ville jeg have gået rundt og frosset hele dagen, uden at skrue op for varmen, og faktisk kun tage en bluse på som sørgede for at jeg stadig frøs lidt. Men nu har jeg i mellemtiden startet et nyt kaizen-projekt der går ud på at jeg skal have forhøjet mit selvværd. Så jeg føler at jeg er så meget værd at jeg fortjener at blive pakket ind i et tæppe. Og det gør jeg. Og lige i dag er mit humør så højt, så det føles helt ubesværet for mig at gå hele vejen nedenunder og hente det gode fleecetæppe. Hvis ikke, så var jeg bare gået ind i soveværelset og havde hentet et anden, fordi det havde været kaizen-handlingen for mig i det tilfælde.

Hvis du på en eller anden måde slet ikke føler dig værdig til hverken et tæppe eller et par strømper, så må du starte helt fra bunden, med dit selvværd. Som jeg også startede med. Jeg tog et stykke papir og en kuglepen frem og skrev “Derfor har jeg et højt selvværd!”. Hver dag så finder jeg en ting ved mig selv som jeg holder af og skriver på listen. Og dag efter dag, som jeg kigger på listen, føler jeg mig værdig og har jeg energi til et par varme sokker, et fleecetæppe, og om nogle dage, sikkert begge dele, skulle der igen komme en kold dag. Og langsomt men sikkert, får jeg elimineret grunden til at brokke mig over kulde. Den ting jeg nok brokker mig allermest over. Så egentlig godt at starte netop med den.

Mærker jeg alligevel trangen til at brokke mig, fordi jeg fryser altså stadig om fødderne, så minder jeg mig om min aftale kl. 14. Og så når jeg slet ikke at komme i gang med at brokke mig. Så arbejder jeg ligeså stille videre, og når det føles helt let og ubesværet, så skriver jeg lige en ting på min selvværdsliste. Læser den igennem 10 sekunder, og overvejer om den følelse af værdighed jeg da mærker, gør tanken om at hente et par varme sokker acceptabel. Jeg ved ikke om det sker i dag eller først om to dage. Men det er faktisk heller ikke så vigtigt. Tanken om at det vil ske, og at det er en af de sidste dage i mit liv, hvor jeg kun føler mig så lidt værdig så jeg må sidde og fryse om fødderne, varmer mig om hjertet. Og lidt ned i fødderne. Og så er det pludselig slet ikke så skidt en mandag alligevel.

Den korte version: 1) accepter og tilpas dig det det du alligevel ikke kan ændre 2) lav en brokke-aftale med dig selv 3) udfør en kaizen-handling for at handle på det du ville brokke dig over og dermed forbedre den pågældende situation du er utilfreds med 4) arbejd på dit selvværd for at forbedre kvaliteten af kaizen-handlingen under punkt 3

 

 

 

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *